I 1893 oprettede Frelsens Hær i Horsens et musikkorps efter københavnsk forbillede. Frelsens Hær kom til Horsens i 1889 og havde sit forsamlingslokale på Søndergade 16 indtil 1905, hvor man flyttede til Hulvej.
Det første instrument Musikkorpset erhvervede, var en stortromme, der blev indviet samme aften, som Hærens strengemusikkorps. Senere på året, kom der tre blæseinstrumenter til. Antallet af musikanter i korpset steg de kommende år, og omkring 1945 var der 19 medlemmer.
I begyndelsen spillede korpset efter håndskrevne noder, men senere blev der udgivet flere trykte nodebøger, og i 1948 sammensatte musikanterne deres egen Horsens-sangbog. Den er flittigt brugt ved Frelsens Hærs private arrangementer, underholdning på plejehjem og sygehuse, samt ved processioner gennem byen.
Frelsens Hær har afdelinger i ca. 111 lande og musikkorpset i Horsens har været på ture til både Finland, Tyskland, Norge og Sverige. Korpset i Horsens eksisterer stadig og hører til blandt et af Danmarks største.
Original artikel af Anne Sofie Krogh.
Artikler fra Horsens Folkeblad
Frelse efter noder (Horsens Folkeblad 18.01.1996)
Læs mere
Byarkivets arkivfond A-590
78.067 Horsens Musikkorps 1896 19. januar 1996. Frelsens Hær, 1996. 18 sider : ill.