6. årgang, nr. 3 – Broen – 1994
Af Frands Paaskesen
Kirsten og Niels Otto Lassen Nielsen
Højballegård i Hansted er en af de smukkeste gamle slægtsgårde på Horsens-egnen. Hvor gammel det er, vides ikke nøjagtigt, men man kender ejernes navne helt tilbage til 1711.
Det er en udflyttergård, som i sin tid lå i Hansted by. Ved udflytningen var den daværende ejer heldig, idet han fik noget af den bedste jord ved skoven. Det skal have afstedkommet nogen misundelse blandt de øvrige udflyttere, og der er formentlig på denne baggrund, man skal se en bemalet træplade, som den dag i dag hænger over døren i en af gårdens stuer, og som har følgende inskription:
Her æder jeg mit brød, her søger jeg den lykke, som gud mig unde vil.
Med mange andre tykke, stat hus ved Herrens hjelp.
Agt ingen skjæve øye, thi den misundte jord lar sig og lyksom pløje.
Dette klenodie stammer fra 1795 og bærer initialerne NLS og EJD. De står for Niels Lassens Søn og Else Jens’ Datter.
Det smukke bindingsværksstuehus er 30 alen langt og rummer flere dejlige stuer, stort køkken og bryggers m.v. Meget er siden blevet revet ned og bygget om inde i stuehuset. Således er den store, gamle bageovn forsvundet. I sin tid var der for øvrigt hvidskurede gulve i stuerne.
Så er der også en vidunderlig, parklignende have med flere gamle træer. Det største er et pragtfuldt elmetræ, der menes at være mindst 200 år gammelt.
Gården er på 89 tdr. land, hvoraf 72 er under plov og festen skov og eng.
Kirsten er karetmagerdatter fra Nordfyn og gift med Niels Otto. De har i 50 år boet på Højballegård i Hansted, som er Niels fødegård.
De traf hinanden til et VU-bal i Fyns Forsamlingshus i Odense, da Niels som ung var på Dalum Landbrugsskole. Den 5. juni stod deres bryllup i Bederslev Kirke på Nordfyn, og den 10. juni flyttede Kirsten ind sammen med sin mand på Højballegård. De fortæller selv, at brylluppet varede i 3 dage, og at den gode hjemmebryggede festøl var med til at præge festen.
Parret har to børn, Knud Anders og Annette. Knud Anders bor i Elev og Annette bor i Hasselager; der er i alt blevet til fire børnebørn.
Selv nu godt et år efter fraflytningen fra Hansted går minderne tilbage til Højballe. Niels fortæller, at han i en lang årrække var tillidsmand for Top, som forsikringsselskabet dengang hed, som han skulle betjene samtidig med at passe landbruget – og så var det både håndens og åndens arbejde, der skulle udføres.
Dertil kom også nogle offentlige hverv som f.eks. i bestyrelsen for Jysk Hesteavlsforening og Hansted-Egebjerg Forsamlingshus, Venstre Vælgerforening og Hjemmeværnet i ca. 25 år.
I den retning var Kirsten også aktiv bl.a. som medlem af Menighedsrådet, i bestyrelsen for Hansted Brugs og i nogle år formand for Husholdningsforeningen.
Når man sidder og taler med Kirsten og Niels i deres dejlige stue i huset på Sonatevej i Torsted, hvor alt er smagfuldt indrettet med deres møbler fra gården, føler man det næsten, som om man var tilbage på Højballegård.
Og selvfølgelig gik snakken da også om dengang, da der var både karle og piger og fodermester som medhjælp, og til mekaniseringen gradvist holdt sit indtog, og hvor de til sidst var ene to om hele bedriften.
Den første traktor, som var en lille Ford 8N, hentede Niels i Horsens, og det var i sommeren 1949 han kørte den hjem på gården. Den holdt indtil 1964.
En bestemt ting husker de med stor glæde, og det var, at da Kirstens far blev alene, flyttede han ind på Højballe, hvor han boede fra 1953 til sin død i 1970. Som tidligere karetmager var han i alle årene en stor hjælp på gården med alt det håndværksmæssige. Han bragte for øvrigt det meste af sit værktøj med. Dertil kom selvfølgelig også hans uvurderlige hjælp som barnepige.
Mens vi sad og talte, kom der pludselig uventet besøg af en tidligere næsten nabo fra før, nemlig Anton Pedersen fra Kirstinelyst. Det satte yderligere snakken i gang; ikke mindst om udflugtsturene sammen, om lange ture i en Ford A helt til Skagen, Løkken og Blokhus.
Der blev også talt om tidligere medhjælpere gennem årene, karle og piger, som de stadig har forbindelse med, og som de kan besøge.
Det at skulle rykke teltpælene op efter 50 år på sin fødegård er slet ikke så ligetil, og Kirsten og Niels synes også, at det var drøjt at flytte fra Højballegård, men som Niels siger: – Efter at være fyldt 80 og efter 50 års uafbrudt landbrug, var der ligesom et grundlag for at gå på pension.
Da gården var solgt, og det var bestemt, at vi skulle flytte til Torsted, fik vi besøg af vores præst Inger Lise Sander, fortæller Kirsten. Præsten gav selvfølgelig udtryk for, at hun var ked af at miste to af sine sognebørn og flittige kirkegængere, men vi kunne så glæde hende med, at vi har løst sognebånd til Lundum-Hansted pastorat, så hun slipper os ikke så let.
Som de åbne og udadvendte mennesker Kirsten og Niels Otto Lassen Nielsen er, er de allerede efter det første år faldet godt til i et bymiljø, som jo er noget helt andet end et landmandsliv. Men de har også mødt venlighed og godt naboskab.
Men som de siger: – I bil har vi jo kun 10 minutter til vores gamle venner og bekendte, og selvom adressen ikke er den samme som før, så føler vi stadig, at vi hører til i Hansted-Egebjerg.