Af historiker Anne Katrine Nagel Christensen
Horsens Museums Fængselssamling har netop modtaget en komplet samling af fangebladet ”Rebstigen” fra 1969 til 1982. Den er doneret af en tidligere fange, som også var redaktør af bladet gennem en årrække.
Fangernes talerør
Rebstigen var et blad, som blev produceret på Statsfængslet i Horsens. Det blev lavet af fangerne selv. De skrev, redigerede og trykte bladet, som udkom på månedsbasis. Men alle, både indenfor og udenfor fængslet, kunne bidrage med artikler og læserbreve. Man kunne vælge at være anonym, det eneste krav var, at redaktionen kendte skribentens rigtige identitet.
Rebstigen var ikke det første fangeblad i fængslet i Horsens. I slutningen af 1940’erne havde bogholder Th. Møller taget initiativ til et blad kaldet ”Kontakt”, hvor fangerne kunne komme med indlæg. Kontakt udkom dog ikke i ret mange år, og i 1960’erne følte fangerne igen, at de havde brug for et talerør. En gruppe fanger tog derfor initiativ til Rebstigen. Deres håb var, at bladet kunne ”blive et positivt led i den interne kommunikation og på samme tid skabe kontakt med de kredse udenfor murene, der i den kommende tid har mulighed for, at præge den aktuelle debat”. (Rebstigen, nr. 1, oktober 1969, 2. trin).
Det første nummer udkom i oktober 1969, og var skrevet på en Olympia skrivemaskine, (som ifølge redaktionen havde skylden for stavefejl). På grund af tekniske vanskeligheder var der kun tryk på den ene side af papiret. Bladet fyldte 13 sider, som af redaktionen blev kaldt ”trin”, og de fleste var illustreret med tegninger. Tegneren var fange nummer P.461, der kaldte sig selv for bladets fødselshjælper. Allerede fra det næste nummer var P.461 ikke mere med i redaktionen, da han var blevet løsladt – eller udskrevet, som redaktionen kaldte det. Men hans tegninger blev brugt igen i de næste mange årgange. Forsidens logo, en fange, der kravler over en mur og ned af en rebstige, blev bibeholdt frem til 1981.
I det første nummer, brugte alle skribenter, inklusive den tre mand store redaktion, fangenumre i stedet for navne. Men det blev ændret allerede i næste nummer, og fremover stod navne, pseudonymer, fangenumre og betjentnumre blandet mellem hinanden.
Bladets indhold
Rebstigens emner var en blanding af artikler, læserbreve og serviceoplysninger, for eksempel nyt fra Direktoratet og månedens film (i oktober 1969 ”Poker i Dodge City” og ”Far laver sovsen”, begge i farver.) Særligt i bladets første levetid opfordrede redaktionen læserne til at fatte blyant og papir og indsende indlæg. Det tyder på, at folk var tilbageholdende med denne nye mulighed for at ytre deres mening på. Men med tiden kom der flere indlæg, og bladet kom op på over 30 trin.
I Rebstigen kunne man læse om de emner, der optog fanger og/eller personale. Det faste indlæg ”Hørt i forbifarten” giver et øjebliksbillede af, hvordan fængslet fungerede og hvilke ting, der var på vej til at blive ændret. For eksempel var det i oktober 1969 blevet hørt, at brevcensur, det vil sige at fangernes post blev læst igennem af personalet, snart ville blive ophævet. I maj 1970 kunne man læse, at brevcensuren nu var ophævet.
Omdeling
Rebstigen blev omdelt til fanger og personale i fængslet, men bladet kunne også sendes til folk uden for fængslet. Horsens Museums Fængselssamlings eksemplarer vil nu blive registreret og kan derefter ses på Museernes Samlinger. Men Rebstigen er også på Horsens Bibliotek og kan lånes af alle, der gerne vil læse mere.
Læs originalartiklen på ejail.dk
