af Felix Vestergaard
I løbet af krigen i 1864 var Horsens besat i flere omgange af både preussiske styrker og østrigske styrker, og antallet af fjendtlige soldater oversteg byens indbyggertal langt. Den fremmede besættelsesmagt udskrev tvangskontributioner altså krigsskatter, som byen eller lokalbefolkningen skulle betale under truslen om ellers at blive behandlet efter Krigslovens fulde Strenghed. Ud over at måtte afgive diverse fødevarer, tobak, heste og vogne m.m. var befolkningen tvunget til sørge for indkvartering og forplejning af fjendens styrker. Det har været økonomisk hårdt for de enkelte husholdninger at skulle sørge for mad og drikke til fjendens soldater, og på det følelsemæssige plan må det have været utrygt, opslidende og personligt krænkende at skulle huse fjendens soldater under ens eget tag.
Både byens øvrighed og borgerne førte nøje regnskab med, hvor mange ressourcer man afgav som kontribution i forbindelse med forplejningen af fjendens styrker. I en trykt Horsens Vejviser for året 1854, som er i Byarkivets besiddelse, er der tilføjet håndskrevne oplysninger om udgifter i forbindelse med indkvarteringerne i 1864.
Østerigerne forlod Horsens den 21. marts 1864, og to dage senere bragte Horsens Avis et tilbageblik på besættelsen: Det har været en trist Tid de tolv lange Dage, i hvilke vi have maattet huse Østerrigerne (…) Den hele Udskrivning beløber sig vel til henimod 35.000 Rd. Af andre Ting har Fjenden ogsaa bemægtiget sig en betydelig Deel Læder fra Garverierne, samt erholdt udleveret adskillige Ting, som Jern til Hestebeslag, m.m. Den, hos hvem saadanne Udskrivninger foretoges, modtog en Kvittering for, at det og det var leveret, og man glemte da almindeligviis ikke at tilføie: “Der König von Dänemark bezahlt.”
I et senere nummer af Horsens Avis lyder det: Dagen efter Østerrigernes Indrykning udstedtes en Proklamation, hvori Byens Indvaanere under Trusel af at blive behandlede efter Krigslovens hele Strenghed, opfordredes til inden 6 Timer efter Proklamationens Kundgjørelse at aflevere deres Jagtgeværer, Pistoler, Sabler, Dolke osv. En deel Geværer, deriblandt Borgerbevæbningens og Riffelskytteforeningens, var allerede bortsendt forinden Fjendens Ankomst, men der fandtes dog endnu, baade hos Private og hos Isenkræmmere, en ikke ubetydelig deel Vaaben, der ogsaa strax blev afleveret paa Raadhuset. Man stod i den Formening, at de blot skulde opbevares der indtil Fjenden atter afmarcherede, hvad man maatte finde ganske i sin Orden; men deri blev man skuffet, ved Østerrigernes Afmarch blev samtlige Vaaben indpakket i Kister og medtagne.
Det kan nok være, at de østrigske styrkers besættelse af byen var ubehagelig og omkostningsfuld, men 23. marts ankom de preussiske styrker, og de beskrives som langt værre end de østrigske. Preusserne var nemlig både uhøflige, krævende og grådige. De var overdrevet prangende klædt og snobbede. Horsens Avis beskriver modsætningen mellem … de høflige og beskedne østerrigske Officerer og de indbildske, uforskammede adelige preussiske Junkerofficerer. Et andet citat supplerer opfattelsen af prøjsernes ekstravagance: Den fremtræden, der karakteriserede Preusserne overfor Østerrigerne, viste sig ogsaa i de maskerademæssige Uniformer, hvori navnlig Gardehusarerne og adskillige Andre præsenterede sig.
I Horsens Avis kunne man tirsdag den 29. marts 1864 læse, at preusserne havde taget for cirka. 50.000 Rigsdaler til troppernes forplejning. Halvdelen var taget fra Horsens og den anden halvdel fra de omliggende sogne – mest i Bjerre og Hatting Herred. Hertil kom røvede heste, læder m.m. Rovet omfattede i cirka tal 100.000 pund kød og flæsk (50 tons), 210.000 pund brød (105 tons), 3.400 tønder havre, 200.000 pund hø (100 tons), 110.000 pund halm (55 tons), 14.200 potter brændevin, 2.000 flasker vin, 32.000 pund gryn (16 tons), 2.000 pund ris (1 tons), 650 pund kaffe (325 kg), 10.000 stk. cigarer , 3.200 pund tobak (1,15 tons).
Endnu et beskrivende citat fra Horsens Avis lyder: En Preusser skulde naturligviis fodres bedre en Østerriger, det maatte vore Magasiner bekjende. Medens Østerrigerne nøiedes med 3/4 Pd. Kjød pr. Mand dagligt, skulde Preusserne have et heelt Pund, saa at den daglige leverance af Kjød til den her og i Omegnen værende Styrke udgjorde 5000 Pd. Med Hensyn til andre Tin gjordes ogsaa langt større Fordringer end hos Østerrigerne; saaledes maatte der daglig leveres endeel Cigarer, Tobak, Viin, Brændeviin, brændt Kaffe, Riis osv. For at faae al den Tobak røgen, som uddeeltes til Soldaterne, maatte de altid gaae enten med Cigar eller Pibe i Munden, hvad man sjældnere saa hos Østerrigerne.
At preusserne beslaglagde så meget tobak, at de tilsyneladende kunne ryge konstant, synes faktisk at fremgå af en lang række fotografier, som findes på Byarkivet. Der er tale om soldaterbilleder af preussiske og østrigske soldater fotograferet i Horsens i 1864. På mange af billederne ses de preussiske soladet ryge pibe eller cigar.
Kilder:
Horsens Avis, onsdag 23. marts 1864.
Horsens Avis, tirsdag 29. marts 1864.
Horsens Avis, mandag 4. april 1864.
Horsens Vejviser 1854 med noter tilføjet i 1864.