16. årgang, nr. 2 – Broen – 2003/2004
Kort over Hansted Skov. De 11 cirkler markerer gravhøje
Forord
Skulle der være nogen her i Hansted og Egebjerg, som aldrig har gået en tur i Hansted skov, kan det stærkt anbefales. Skoven er ualmindelig spændende, her findes stejle bakker, dybe kløfter med et åløb i bunden, en sø med en sluse og en fisketrappe, fisk i søen og svaner, ænder og blishøns på søens blanke vand, for slet ikke at tale om fredsskoven med de store gamle træer og kæmpehøjene. Jo, der er nok at se på både sommer og vinter.
Skovens udstrækning og terræn
Skoven er knap 2 km lang og omkring 1½ km bred, den strækker sig fra søen i syd til Tolstrup Dambrug i nord. De højeste skrænter er 30 – 40 meter høje, og åen har et fald på ikke mindre end 14 meter fra Tolstrup Dambrug til slusen ved enden af søen.
Skoven er delt op i tre enheder: “Fredskoven” som ligger som ét samlet stykke. Rundt om på de tre sider ligger “Bøndernes Skove” Den sydlige del, der hvor blandt andet søen ligger, ejes af Horsens Kommune.
Fredskoven
Hvad er egentlig en fredskov? For at forklare det må vi gå tilbage til 1700-tallet. Dengang blev der drevet rovdrift på de danske skove. Svinene fik lov at gå i skovene og æde sig fede af den olden, som faldt ned fra træerne og de få frø som undgik svinene og fik lov at spire frem og blive til små nye træer, blev spist af køerne, som fik lov at græsse i skovene om sommeren. Når så samtidig menneskene skovede træ til tømmer, brædder og brændsel, er det ikke underligt at skovene kom i en ynkelig forfatning.
Helt galt gik det den 2. april 1801 da Lord Nelson brændte og ødelagde hele den danske flåde under slaget på reden. Da fandt man pludselig ud af at der ikke fandtes træ nok i de danske skove til at bygge en ny flåde. Derfor blev der i 1805 indført en fredskovsordning, som betød at bønderne ikke længere måtte lade kreaturerne græsse i de skove, der blev udpeget til at være fredsskove. Ligeledes måtte man ikke rydde skoven, og man var forpligtet til at plante lige så mange træer som der blev fældet. Samtidig blev det påbudt, at der skulle anlægges et dige eller en jordvold rundt om skoven, så ingen kunne være i tvivl om hvor grænsen gik.
I Hansted Fredskov er der gravet en grøft og opkastet en jordvold, den ses tydelig den dag i dag.
Som kompensation for de goder som bønderne mistede, fik hver gårdmand tildelt et lille stykke skov, som han måtte rydde eller bevare som skov, alt efter eget ønske. Bøndernes skovlodder fik dog også senere pålagt fredskovspligt. Kun en enkelt af lodderne i Hansted Skov er i fri handel, den tilhørte tidligere Tvingstrup Træskofabrik, nu er den solgt til Leif Roersen.
I Hansted Fredskov, der er på ca. 80 ha. findes meget, som nok er værd at lægge mærke til. For det første er der ikke færre end 10 gravhøje, hvoraf den største hedder Døve Dortes Høj. Alle højene er opmålt og registreret i 1895 af lærer Martin Kristensen Gedved. De fleste af gravhøjene ligger uberørte, medens nogle bærer tydelige spor efter forsøg på udgravning. Man kan ikke sige hvornår gravhøjene er opkastede, det kan meget vel have strakt sig over en periode på flere hundrede år.
Værd at nævne er også skovens højeste træ, en 40 meter høj Nordmannsgran der er plantet i 1882. Hvor vejen ind til Skovfogedgården passerer volden, findes en Douglasgran af nogenlunde samme alder og størrelse. Danmarks højeste træ er ca. 80 meter høj og findes i skovene ved Ry.
Før 1880-erne bestod de danske skove næsten udelukkende af løvtræ. Nåletræerne kom hertil fra Tyskland, de to gamle, høje træer er sikkert de sidste overlevende eksemplarer fra den oprindelige gran beplantning.
Ved gårdspladsen til Skovfogedgården står der en stor bredkronet eg, som sikkert er af samme alder, måske endnu ældre.
Et sted i den sydvestlige udkant af skoven er der tydelige spor af en udgravning. Her hentede teglværket på Teglgården i Egebjerg ler til fremstilling af røde teglsten, leret hjemme ved gården var kun egnet til gule sten.
Når man færdes i skoven lægger man mærke til, at vejene har navne. Døve Dortes vej og Dorte Hansdatters vej, de to navne dækker for øvrigt over en og samme person, nemlig Dorte Hansdatter Lotterup, som engang ejede Hanstedgaard og som oprettede fundatsen til Hansted Hospital i 1705.
Fru Haves vej er opkaldt efter Fru Have, som solgte Hanstedgård til Horsens Kommune i 1963.
Indtil 1705 hørte skoven under Hanstedgaard, men da den daværende ejer Dorte Hansdatter Lotterup lod bygge Hansted Hospital, til glæde for egnens gamle og svage, sørgede hun samtidig for at hospitalet fik nogle indtægter til den daglige drift. Derfor forærede hun hospitalet skoven tillige med alle fæstegårdene, som hørte under Hansted Hovedgård.
Skovfogedgården “Fredskovsværn” ca. 1922
I den nordlige udkant af skoven ligger skovfogedgården “Fredskovsværn”. Her boede skovfogden, han var ansat af Hospitalet til at passe og pleje skoven, som betaling fik han fri bolig på gården og ret til at dyrke marken, der var på 30 tønder land. Skovfogden skulle sørge for fældning af de træer, som var tjenlige til hugst og for at få plantet nye i stedet.
Hver vinter blev de træer fældede, som Skovfogden havde anvist. De bedste kævler blev solgt til savskærerierne til møbler, tømmer og brædder. Af den mængde træ som herefter blev til rådighed, skulle Hospitalet først have leveret 150 rummeter brænde til opvarmning. Træet, som herefter blev tilbage, blev solgt på en auktion. Ved den lejlighed kunne egnens beboere købe det brænde, som de nu havde brug for. Før auktionen blev brændet sorteret og stablet.
Priserne på auktionen i 1935 var: 1. sortering: klov (bøg) = 8 kr. pr. rummeter – 2. sortering: fagot = 6.00 kr. pr rummeter – 3. sortering: knebel = 4 kr. pr. rummeter – 1. læs ris = 1 kr.
Hansted Hospitals skov solgt
Som de fleste nok ved, blev Hansted Hospital i 2001 – efter næsten 300 år – nedlagt som plejehjem og ombygget til lejeboliger. I den forbindelse ønskede Hospitalet at afhænde skoven.
Lidt vemodigt at skoven, der i næsten 300 år var meget nær knyttet Hansted Hospital, nu måtte sælges. Den nye ejer er familien Skovsbøll. Med i handelen var også Skovfogedgården med sine 30 tdr. land agerjord, hvoraf de ca. 20 tønder land i løbet af få år bliver tilplantet hovedsagelig med løvtræ. På skovfogedgården bor Inge og Bjarne Skovsbølls svigerdatter og søn Ann og Thomas Skovsbøll.
Den nye ejer Bjarne Skovsbøll udtalte i august 2001 til Horsens Folkeblad: ”Med købet af Hansted Skov tænker vi på de kommende generationer. Det hele skal ikke gå op i aktier og obligationer, og “Skovbitt” har ikke investeret i skoven for at drive forretning på skovdrift.”
Skovfogederne
De første skovfogeder, som vi kender navnene på var Hans Mikkelsen og hans søn Rasmus Hansen, de fæstede hver halvdelen af Skovfogedgården og hjalp hinanden med arbejdet i skoven fra den 12. marts 1728.
I november 1739 dør imidlertid sønnen Rasmus Hansen, hans bror Jens Hansen overtager herefter den halve fæstegård efter ham og er skovfoged sammen med sin far Rasmus Mikkelsen.
Den 14. april 1767 overtager Søren Pedersen fra Stubberup både fæstet og skovfogedembedet efter Jens Hansen.
21. juli 1779 overtager Niels Jensen fæstet og skovfogedembedet, han kommer for øvrigt også fra Stubberup, Niels Jensen er skovfoged i samfulde 40 år.
Den 17. september 1819 overtager hans søn Søren Nielsen fæstet og embedet. Fra Søren Nielsens tid som skovfoged, og frem til 1890 hvor Jens Michael Hertz tager over, er der en dunkel periode, hvor det ikke har været muligt at finde navnet på skovfogeden, men ældre mennesker, som bor her på egnen, har fået fortalt af deres forældre, at der var en skovfoged, som emigrerede til Fjernøsten for at blive plantagebestyrer dér, efter sigende, kom han aldrig hjem, men blev dræbt derude af lokale beboere.
Fra 1890 hedder skovfogden Jens Michael Hertz, han passer kun skoven, medens skovfogedgården er forpagtet af Niels Jensen Hyldebrandt.
Skovfoged Hans Friis Hansen og karlen Christian i marken med ploven
Fra 1919 til 1930 blev skoven tilgodeset af skovfoged Søren Knudsen. Han blev i 1931 afløst af Hans Arnold Friis Hansen. Han havde bestået skovfogedprøven ved Erholm skovdistrikt på Fyn i 1923. Han havde forskellige jobs på Sjælland og Falster inden han i 1931 kom her til Hansted Skov. Han fik desværre ikke nogen lang karriere her, han døde af en ondartet lungebetændelse den 20. marts 1937 i en alder af kun 35 år.
I 1937 kom skovfoged Erik Bruun, som passede skoven med stor interesse og omhu til sin død i 1966. Herefter blev skoven overladt til skovfoged F. H. Hansen fra Stensballe Skovdistrikt. Han blev også i embedet til sin død i 1985. Herefter tog Palle Kock over og han fortsatte også efter at den nye ejer i 2001 overtog både skov og skovfogedgård.
Om skovens drift i dag udtaler Palle Kock: ”Skoven består af 75 % løvtræ, hovedsagelig bøg, skoven bliver drevet knapt så intensivt som tidligere idet der nu i videre udstrækning tages forstlige hensyn til skovens drift før det økonomiske hensyn”. En ønskesituation for såvel skoven som skovfogden.
Familien Skovsbøll lægger stor vægt på at skoven bliver drevet forstmæssig korrekt, og at de oplevelsesmuligheder der er for de mange gæster i skoven bevares og udbygges.
Udover de traditionelle gæster bliver skoven benyttet af eleverne fra Gedved Seminarium i undervisnings øjemed, omegnens skoler og børneinstitutioner, terrænløbere m. m., som alle nyder den afvekslende skov.
I de senere år har der været meget lave priser på savværkstræ, derfor er der ikke foretaget skovning af de gamle bøgetræer, derimod er den normale udtynding af de unge bevoksninger og træer, som er for ringe til savværkerne, fortsat uændret. Denne produktion bruges hovedsagelig til brænde.
Skovfogedgården fra ca. 1935
Skovfogedgården “Fredskovsværn”
Som allerede nævnt tjente skovfogedgården de første mange år som bolig for skovfogeden, udbyttet fra gården var skovfogedens løn. Hans Arnold Friis Hansen var den sidste skovfoged, som også drev landbrug. Efter hans død i 1937 blev landbruget forpagtet ud og skovfogeden koncentrerede sig alene om at passe skoven. Stuehuset på skovfogedgården blev delt op i to lejligheder, én til skovfogeden og én til forpagteren. Efter1966 da Erik Bruun døde, boede skovfogden ikke længere på gården og bygningerne blev lejet ud. I årenes løb har den været beboet af mange forskellige. De der nok har boet der i den længste periode er forhenværende sognepræst i Kattrup-Tolstrup Folker Willesen og hans kone Bente.
På et tidspunkt var gården meget forfalden, udbygningerne var små, lave og stråtækte, der var ikke indlagt el og vandet måtte hentes fra en pumpe i gården, en hestegang leverede drivkraften til tærskeværk og hakkelsemaskine, men en gang i 1930-erne blev gården bygget om og moderniseret.
“Bønderskovene”
Som før nævnt, fik bønderne i området, hver tildelt et lille stykke skov som kompensation for de fordele de havde mistet ved fællesdriften af skovene. Disse skovlodder ligger syd, vest og nord for fredsskoven.
Der er ca. 30 lodder i alt, Nogle af gårdene har mere end én lod. Lodderne mod vest ligger på god jord, på et ret fladt terræn, medens lodderne mod nord (baglodderne) ligger på et meget skrånende terræn, som går stejlt ned mod Tolstrup Å. Lodderne syd for fredsskoven ligger på en lokalitet, som kaldes Bøgebjerg, her findes endnu en gravhøj.
På skellet mellem Leif Roersens lod og den lod, som tilhører Carl Oluf Madsen, findes også en seværdighed; en kæmpestor sten, en vandreblok, bragt hertil af isen i istiden.
Til at varetage småskovejernes interesser er der en forening, “Skovdyrkerforeningen Østjylland” Her kan lodsejerne søge råd og sagkyndig vejledning i spørgsmål, som vedrører driften af skoven, her taler vi om både anvisning af udtynding og udvisning af hugstegnet træ. Man kan også få vejledning i sortsvalg ved plantning af nye træer, men også på afsætningsområdet er der hjælp at hente.
Horsens Kommunes skov
1874 lå der ved søen i skoven en lille vandmølle, den og de omliggende arealer købte Horsens Kommune af Justitsråd Jens Heegaard Møller, som dengang ejede Egebjerggaard. Kommunen skulle bruge området til at opføre et vandværk på. I området er der mange kilder, som giver rigeligt med god drikkevand. Vandværket blev nedrevet i 1975 og erstattet af et nyt (Højballegaardværket). Men området er stadig meget spændende. Her findes, foruden søen, nogle helt enestående, skovbevoksede bakker.
Helt mod sydvest ligger spejderhytten “Kulla” Horsens Kommunes skov bliver drevet efter ganske andre principper end resten af skoven, her skal der ikke være pænt og ryddelig, her satser man først og fremmest på at en tur i skoven skal være en naturoplevelse, vælter et træ, får det lov at bliver liggende, hvis det ikke lige netop ligger tværs over vejen, så fjerner man det der spærrer vejen. Der bliver naturligvis også holdt øje med om nogle træer truer med at vælte så de kan være til fare for de der færdes i skoven, ellers får skoven lov at passe sig selv.
Egebjerg Pavillon
Pavillonen
Ved modsatte ende af søen, højt oppe på en bakke, med udsigt over søen, lå engang “Egebjerg Pavillon” det var en sommerrestaurant, en træbygning, som blev bygget i 1906. Vest for Pavillonen var der en kiosk, som også var bygget af træ, men på et støbt fundament, dette fundament kan endnu ses på stedet. Fra kiosken blev der solgt is og chokolade m. m.
Annonce fra Horsens Avis 1906
Pavillonen var et yndet udflugtsmål for folk fra Horsens, navnlig om søndagen var der mange besøgende, mange kom på cykel, men der var også mulighed for at blive kørt i hestevogn, med jævne mellemrum afgik der landauere fra Nørretorv i Horsens. Ruten gik ad Egebjergvej, op gennem Hansted og ned ad Vandmøllevej. Ved åen, der hvor Hanstedvej drejer fra, var der et skilt, som med store prangende bogstaver forkyndte: “Besøg Egebjerg Pavillon i Det danske Schweiz”
Ved “Egehøj” (Vandmøllevej nr. 35) blev der gjort holdt og passagererne måtte nu gå det sidste stykke vej.
Nord for “Egehøj” var der en græsbevokset plads, her blev vognene parkerede, hestene spændt fra vognene og opstaldet i en stald, som var opført til formålet.
Niels Peter Petersen, som boede på stedet i mange år, kunne fortælle at stalden kunne rumme 45 heste, men på store dage slog det slet ikke til, han huskede at der på en grundlovsdag var ikke færre end 95 vogne parkerede på pladsen.
Efter grundlovens indførelse i midten af 1800-tallet, var det skik og brug, at holde en fest hvert år den 5. juni. Hver landsby med respekt for sig selv havde en grundlovsplads, hvor festen blev holdt. I Hansted-Egebjerg fandtes grundlovspladsen selvfølgelig i skoven. Lidt nordøst for Pavillonen lå den, en græsbevokset plads inde mellem skovens træer, her var der opført en talerstol. Hvert år på grundlivsdagen blev der afholdt fest med taler og selskabelig samvær, der kunne være flere hundrede besøgende sådan en dag for gæsterne kom jo ikke bare fra Hansted og Egebjerg, men også inde fra Horsens.
Annonce fra Horsens Folkeblad 1875
I annoncen i Horsens Folkeblad før grundlovsfesten i 1915 kunne man læse, at kvinder var specielt velkomne. Det var det år da kvinderne fik valgret til folketinget.
Pavillonen havde god omsætning på sådan en grundlovsdag, selvom den kun stod på kaffe og hjemmebagt brød. Fra 1921 havde pavillonen spiritusbevilling, så herefter var det også muligt at købe en øl.
Ved vejen fra pavillonen til festpladsen, stod der en milesten – ¾ mil – står der på den, den kan stadig ses i skoven, mange har sikkert undret sig over hvortil der mon var ¾ mil? Historien er den, at den har stået ved Egebjergvej, som engang var hovedlandevejen mellem Horsens og Skanderborg, og gik lige forbi hovedbygningen til Hansted Hospital. Engang i 1920-erne blev vejen flyttet ned i dalen så den lettere kunne føres under banen gennem en tunnel. Milestenen har stået et sted på det vejstykke som blev flyttet. Nogen har sikkert fundet det skægt at tage den med op til Pavillonen i Skoven. Nu kan vi så sige at den udgør en slags pejlemærke, når man forsøger at lokalisere hvor pavillonen og grundlovspladsen lå.
Ja, Pavillonen er der jo ikke mere, den var bygget af træ og blev efterhånden ret faldefærdig. Samtidig fik den et dårligt ry. Ved de hyppige baller, der blev holdt, var der ofte slagsmål så politiet måtte tilkaldes. I midten af 1950-erne blev den lukket og bygningen revet ned. Der var sket meget siden de agtværdige borgere i Horsens kom i deres fineste søndagstøj med stråhat og spadserestok og bestilte kaffe hos tjeneren.
Grundlovsfesterne ebbede også ud efterhånden, den sidste blev vel afholdt omkring 1940, men da havde traditionen også varet ved i det meste af 100 år.
Skoven i øvrigt
Om de forskellige dele af skoven tilhører den ene eller den anden, så udgør den dog et hele, hvor der er meget at se på: Der er sjældne svampearter som, Stinkende Vokshat, Skarlagen Vokshat og Honning Vokshat, og mange forskellige plantearter, så sjælden en plante som Jordbær Potentil er fundet i skoven. I ornitologkredse taler man stadig om da den hvidøjede And var på besøg i søen.
I årets løb foregår mange ting: Vi kan nævne Spejderne, som med udgangspunkt fra spejderhytten Kulla, boltrer sig i Skoven. Fra tid til anden er der arrangeret orienteringsløb. Hjemmeværns folk og andre leger om søndagen røvere og soldater i skoven og skyder på hinanden med løs krudt og laser pistoler, men holder, høfligt nok, inde medens vi civile naturnydere passerer forbi.
Naturvejleder Ole Schmidt arrangerer, undertiden naturvandringer, hvor han fortæller om planterne og dyrelivet i skoven. Men det er nok søndagsspadsereturen i skoven de fleste nikker mest genkendende til, der er mange veje man kan gå, Ole Schmidt har afmærket tre ruter gennem skoven, de udgår alle fra parkeringspladsen ved søen: Rød rute er på 3 km. – Gul rute er på 5 km. – Blå rute er på 7 km.
Døve Dortes vej gør man dog nok klogest i ikke at benytte nytårsnat kl. tolv, for sagnet fortæller, at da kommer Døve Dorte farende gennem skoven i sin karet med et forspand af seks hovedløse heste, så pas på!
Fra en klapjagt i skoven engang i 1950-erne. Fra venstre: Gdr. Vagn Back Tolstrup, Gdr. Alfred Back Hansted, Gdr. Ernst Rasmussen Egebjerg, halv skjult Svend Munk Andersen, Gdr. Søren Jensen Hansted, Pottemager Harald Dissing Hansted, Sadelmager Nicolaj Kristensen Horsens, Gdr. Knud Andersen Hansted, ukendt (Anders Lassen Nielsen Højballe), halv skjult ukendt, Gdr. Egon Mortensen Kannerup
“Hansted Jagtselskkab”
Selvfølgelig har der også i tidens løb været drevet jagt i skoven. Hansted Jagtselskab er en gammel estimeret forening med 70 år på bagen. Den blev i sin tid oprettet af lodsejerne i Bønderskovene for at få mere styr på jagten i skoven. Tidligere foregik jagten ret ukontrolleret, og der var også problemer med krybskytteri. Efter oprettelsen af Hansted Jagtselskab blev jagten lagt i faste rammer. Ingen gik længere på jagt alene, man enedes om at arrangere klapjagter hvor jægerne fulgtes ad gennem skoven, de første år var det kun i Bønderskovene, men senere lavede foreningen en kontrakt med Hansted Hospital, så man også kunne gå på jagt i Hospitalets skov. Nu kunne man så gå i hele skoven, det var naturligvis en stor fordel.
Medlemstallet var normalt 18, idet man ikke optog nye medlemmer medmindre der var én som meldte sig ud. Til klapjagterne var det tilladt at tage en gæst med, men kun én pr medlem. Normalt afholdtes der 5 – 6 jagter om året. Jagten startede altid præcist kl. 9.00. Man samledes ved Skovfogedgården, hvor der i en tidligere hestestald var indrettet en jagtstue. Ved middagstid vendte man tilbage og spiste den medbragte frokost, herefter fortsatte jagten til kl. 15,00, på det tidspunkt havde man som regel været igennem hele skoven.
Det nedlagte vildt blev solgt på en auktion, som blev holdt umiddelbart efter jagten. Indtægten tilfaldt foreningen.
Vildtbestanden har ændret sig meget i årenes løb, i de første år var det mest harer, ræve og fasaner, der blev skudt, råvildt var der ikke noget af. Men efterhånden sås mere råvildt. I 1989 var jagtudbyttet således: 4 skader, 5 snepper, 15 fasaner, 5 duer, 5 ræve samt et par rådyr til jagtgildet. 10 år senere i 1999 var udbyttet derimod 20 rådyr, 2 harer, 5 fasaner, 2 snepper, 3 ræve og 2 duer.
Foreningen har altid udført vildtpleje i form af fodring om vinteren og udsætning af fasaner. Foreningen var èn gang hvert år vært ved et jagtgilde, hvortil alle lodsejere var inviteret som tak for jagtretten. I mange år blev festen holdt i Hansted Egebjerg Forsamlingshus, men i de senere år blev den holdt på Hansted Hospital som en adspredelse for de ældre.
Den nye ejer af Hansted Fredskov er ikke interesseret i at leje jagten ud i årene fremover, og da man nu, efter de nye regler, ikke længere må gå på jagt på mindre arealer som skovlodderne jo er, betyder det, at det ikke længere er basis for jagt i Hansted Skov.
Foreningens bestyrelse har søgt med lys og lygte efter andre egnede jagt arealer, men forgæves. Hansted Jagtselskab har derfor taget konsekvensen heraf og nedlagt foreningen pr 1. okt. 2002. Lidt vemodigt efter 70 gode år, men samfundets og forholdene ændrer sig jo gennem årene og det må vi alle bøje os for.
Kilder
Hansted Sognearkiv
Landsarkivet i Viborg
Horsens Bibliotek
Eigil Holms bog “Horsensegnen”
Bent Rosendahls artikel i bogen “Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg”
Hansted Hospitals Fæsteprotokol fra Internettet
Tak for beredvillig hjælp, oplysninger og udlån af billeder til: Birgit Larsen Jernvedlund Gredstedbro; Palle Kock Egebjerg; Carl Oluf Madsen Hansted; Heinrich Hudecek Egebjerg