En cykeltur rundt om Nørrestrand

10. årgang, nr. 4 – Broen – 1998

Naturvejleder Ole Schmidt

Af naturvejleder Ole Schmidt

Er der noget bedre end at bestige jernhesten og cykle en tur på ca. 20 km ud i det gryende forår? Hvorfor jeg netop har valgt en tur rundt om Nørrestrand er forholdsvis let at forklare.

– Nørrestrand er et unikt naturområde, som ligger i udkanten af Horsens, og tæt på Egebjerg og Hansted.

– Det er meget få byer, der har et sådant område så tæt på, lige udenfor døren.

– Det er ligegyldigt, hvornår man besøger Nørrestrand, der er altid noget spændende at se eller høre.

Nørrestrands geografi

Nørrestrand er ca. 132 ha. i areal, ca. tre km lang og 4-500 meter bred. Vanddybden overstiger sjældent en meter.

Oprindelig var Nørrestrand en sidearm til Horsens Fjord og derfor salt. I 1915 lukkede man forbindelsen til fjorden. Dog blev der i dæmningen på Oddervej bygget sluser til at regulere vandstanden i Nørrestrand med. I dag fungerer sluserne automatisk. Når vandstanden i Nørrestrand er højest, åbner de, og når vandstanden i fjorden er højest lukker de. Dette system sikrer, at vandet altid kan løbe fra Egebjerg kær. Dog husker vi vel alle, da der for et par år siden kom mere vand, end der kunne ledes bort, og vi for en kort periode fik Stenalderhavet tilbage.

Nørrestrands historie

Da isen efter sidste istid smeltede bort, og landet endnu ikke havde hævet sig efter det store istryk, stod vandet i havene ca. to meter højere end i dag, og dannede det vi kalder Stenalderhavet.

Når man går på Nørrestrand, kan man godt se, at flere af de ”knolde” der ligger der, har været øer i Stenalderhavet og derfor særdeles velegnede til beboelse. Her var der mad lige udenfor døren og en god beskyttelse mod fjender.

Vandudvekslingen mellem fjorden og Nørrestrand gennem Sundet var dengang så stor, at der har kunnet leve østers i kolossale mængder. Dem udnyttede vores forfædre i Ærtebølle-tiden (4700 til 4200 f. kr.). Resterne efter deres måltider kalder vi i dag køkkenmøddinger. Langs Sundet ses disse skaldynger flere steder.

På bl.a. Lindskov Knude, ”knolden” der ligger bag fugletårnet, er der foretaget udgravninger og gjort oldtidsfund, som viser, at der her har ligget en boplads.

Engang var Sundet ankerplads for sejlskibe og fungerede en overgang som havn for Horsens.

Fra begyndelsen af 1700-tallet og frem til begyndelsen af dette århundrede, var der minedrift ved Nørrestranden efter hvidt gulv- og spytbakkesand. Minegangene blev gravet fra de stejle skrænter og langt ind under jorden. Nogle af dem eksisterer stadig, men er ikke til at finde, da indgangene er skredet sammen. Da man byggede Ingeniørskolen, stødte man på nogle af disse gange.

På bunden af Nørrestrand lå der op til 8 meter tykke østersskal-lag. Fra 1948 – 1969 gravede man ca. halvdelen af skallerne op ved hjælp af store gravemaskiner. Skallerne blev knust og brugt til bl.a. hønsefoder. De store huller, disse gravninger efterlod, er i dag opfyldt med mudder.

Nørrestrands biologi

I bredere kredse er Nørrestrand mest kendt for sit fugleliv, som veksler meget alt efter vegetationen. Her er rørskov, sumpkrat, småskove og kolonihaver, som hver har sine karakterfugle. Mest kendt og elsket er nok nattergalen. Jeg anbefaler, at I går op i fugletårnet. Her har Amtet sat en fugletavle op, så man med kikkert har en chance for at genkende de mest almindelige fugle.

Her om foråret er der en god chance for at se store flokke af grågæs, som er på træk fra overvintringsstederne sydpå mod ynglestederne i det nordlige Skandinavien og Sibirien. Derudover kan man bl.a. se: skarver, lappedykkere, troldænder, gravænder, svaner, fiskehejrer, rørhøge, rørspurve og måske en fiskeørn.

Nørrestrands stier går gennem rørsump. Herfra har man en usædvanlig god mulighed for at se hvilke planter og træer, der vokser her.

På nordsiden af stien ud mod vandet er tagrør og høj søgræs dominerende, mens piletræerne er ved at indvandre her, efterhånden som arealet bliver tørt. På de arealer, hvor tagrørene er blevet slået, vokser der mange steder gøgeurt/orkider. Husk! At de er fredede.

De træarter, som vokser her, skal alle kunne tåle at stå meget fugtigt. Så det er rød- og hvidel, birk, pil og ask man møder.

Ruten rundt om Noerrestrand.jpg

Nørrestrands fredning og fremtid

Den 12.11.1982 blev Nørrestrand fredet, og samtidig blev området lavet til vildtreservat. Iflg. Bekendtgørelse er ”Formålet at bevare Nørrestrands søterritorium i sin nuværende karakter. Særligt skal området bevares som brakvandsbiotop, der med sine umiddelbare omgivelser udgør en af Østjyllands gode yngle- og rastelokaliteter for vandfugle. Endvidere ønskes området bevaret som et smukt og afvekslende landskabselement med rekreativ betydning for Horsens by.” Senere er der lavet en plejeplan for området med bl.a. fåre- og kreaturgræsning.

Under ”Horsens Ren Fjord” er der nedsat en Nørrestrandsgruppe, der sammen med Vejle Amt og Horsens kommune skal lave en plan, der sikrer, at Nørrestrand opfylder fredningens ordlyd. Hvis ikke der bliver gjort noget, vil Nørrestrand vokse til og blive en sump, hvorigennem der løber en å.

Det var lidt generelt om Nørrestrand. Hvis du vil vide mere, kan jeg anbefale at læse Holger Jørgensens bog om Nørrestrand.

Foto JH

Krigergrav og vejsten

600 meter op ad Ndr. Strandvej finder I på jeres venstre hånd en krigergrav fra 1864. Som stenen indirekte fortæller, var der her en træfning mellem en dansk- og en tysk styrke. Denne træfning kostede en dansk soldat livet.

Niels Sørensen var soldat i en dansk rekognoscerings-styrke, som forsøgte at sinke en tysk styrke, der var i området for at skaffe forsyninger.

Foto JH

Lige efter mindestenen står en noget speciel vejsten. Efter stavningen tyder det på, at stenen er fremstillet før 1770, hvor man fik retningslinjer for stavning. Oversat står der: ”Lidt herfra på højre hånd Hads Herred vej.” På siderne af stenen står der Århus vej og Skanderborg vej.

 

Vandingskanal.jpg

Fiskebæk

I 1991 foretog Vejle Amt en elektrofiskning i fiskebækken med et meget nedslående resultat. Bl.a. var der på station 16 ingen fisk. Det blev derfor besluttet, at naturplejeprojektet på Naturcenter Skovgård skulle foretage en restaurering af vandløbet. Der blev etableret vandingskanaler til kreaturerne, gydebanker til laksene, lavet passage for fisk gennem stenkisten (broen) og udlagt sten i vandløbskanten. Samtidig blev vandkvaliteten forbedret. I november 1993 blev der atter lavet en elektrofiskning. Denne gang fandt man 80 ørreder pr. 100 meter åløb ved station 16. Jeg synes, I skal gå ned ad skrænten og se stenkisten. Det er en af de få, der er tilbage i området.

Nebel kirkes omrids.jpg

Nebel

Nebel kirke gravsten.jpg

I Nebel er der flere smukke gamle bindingsværkshuse. På Dalgård har A. Juel Sørensen en samling af gamle landbrugsredskaber. På det modsatte hjørne ligger Nebel Kirkegård.

Serridslevgård ejede oprindeligt kirken, og dens ejere ligger begravede her. I 1878 besluttede man at nedrive kirken og i stedet opføre en anden i stationsbyen Serridslev.

Man har lavet Nebel kirkes omrids i betonsten, så man kan få en fornemmelse af dens størrelse og form. I skal lægge mærke til de mange gamle støbejernskors. Ser man nærmere efter, opdager man, at de næsten alle er ens på nær indskriften, og at de er støbt i Horsens. Man har åbenbart haft en fast støbeform og så kun udskiftet tal og bogstaver.

Nebel kirke stentavle1.jpg

På kapellets gavl er opsat ligsten fra 1600-tallet. Personerne på stenen ser virkelig triste ud.

Nebel kirke stentavle.jpg

Vær

Vær består faktisk kun af præstegården, kirken, et enkelt hus og tre dødishuller.

Kirken er sognekirke for Stensballe, hørte oprindelig til Stensballegård. Kirken er opført i 1100-tallet, men ombygget flere gange. Den har et flot inventar, som er skænket af herremændene på Stensballegård.

I kirken er der et stort gravkapel med fire kister. I en af kisterne ligger Griffenfeldt. Efter enevældens indførelse i 1660 blev han en af Danmarks mægtigste mænd, men faldt i unåde. Han blev sendt til Norge som livstidsfange. Her sad han på Munkholmen, en ø i Trondhjem fjord, i 22 år, inden han døde i 1699.

Griffenfelds eneste datter var gift med herremanden på Stensballegård. Hun fik sin far hentet hjem og begravet i kirken.

Dødishul.jpg

Når I har besøgt kirken, gå så videre hen til skrænten og nyd den smukke udsigt ud over den cirkelrunde sø, som er et såkaldt dødishul. Da isen smeltede bort efter sidste istid, efterlod den nogle store fritliggende isklumper. Hele området inklusive isklumper blev dækket til med sand. Denne isolering gjorde, at klumperne var flere hundrede år om at smelte. Når dette skete, blev der dannet et hul, hvor isen havde ligget, og der opstod en dyb, rund sø med stejle sider.

Syd om Nørrestrand

Når I har fået drejet fra Brådhusvej og har kørt et par hundrede meter på grusstien, møder I et par oversigtstavler over Nørrestrand. På strækningen mellem oversigtstavlerne og broen over Stensballe sund er der i maj-juni mulighed for at se gøgeurter/danske orkideer i den del af rørskoven, der er blevet slået. Det er mest plettet gøgeurt og majgøgeurt, I kan se her. Men husk! Gøgeurterne er totalt fredede, så nok se, men ikke plukke.

De store kløfter, I har på jeres venstre hånd, er smeltevandskløfter fra afsmeltningstiden efter sidste istid. Den største har fået navnet ”Djævlekløften”.

I Stensballe sund ligger der mange svømmefugle. Kommer man her en vinterdag, kan man se mange fugle, som er her på træk nordfra.

Når I kommer til ”Loddentot”, synes jeg, at I skal gå en tur op i fugletårnet. Herfra er der en god udsigt over næsten hele området. Har I kaffe eller andet med, vil det være en god idé at indtage det oppe på Lindskov knude, der som omtalt tidligere, ligger lige bag fugletårnet.

 

Foto JH

Hammersholm

Når I har fået drejet til højre ad stien overfor Nørrestrandgade og har passeret den nylavede bro over Hansted Å, skal I køre op på pladsen, hvor gården Hammersholm lå. Her er der stillet borde og bænke op, så man kan få sig et lille hvil inden den sidste anstrengelse.

Herfra er der en god udsigt over deltaet, som efterhånden udfylder hele vestenden af Nørrestrand. Hovedparten af det materiale, som har dannet deltaet, er transporteret hertil af Hansted Å. Specielt efter årens udretning er der sket meget. En afhjælpning af problemet, set i forhold til fredningen, vil nok være at lægge åen tilbage i dens oprindelige leje.

På pladsen vil I nok lægge mærke til en storkerede sat på en høj pæl. Om storken nogensinde slår sig ned her, ved jeg ikke; men den første betingelse for at få den til at yngle her er, at der er mad nok til at opfostre et kuld unger. Hvis planen med våde enge langs med åen bliver ført ud i livet, er der måske en chance for storke i området.

Når I har fået pusten og set jer mætte på den smukke udsigt, er der kun turen hjem tilbage. Så op på cyklen og op ad bakkerne efter en forhåbentlig god tur.

Billeder

Naturpleje med køer ved Nørrestrand. Foto JH

Nørrestrand med udsigt mod Fængslet. Foto JH

Stien langs Nørrestrand. Foto JH

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.