Dyrskuepladsen ved Bygholm

Af Sofie K. D. Kristensen, Praktikant ved Horsens Byarkiv

Hvad er et dyrskue?

Et dyrskue er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man fremviser og bedømmer husdyr. Ved fremvisningen bedømmes og præmieres dyrene baseret på deres kropsbygning og racepræg. Dyrskuerne er var en vigtig del af husdyrbruget før i tiden, da det var en essentiel del af avlsforanstaltningerne.

På billedet ses hingsten Sejr ved jubilæumsskuet i 1922.
På billedet ses hingsten Sejr ved jubilæumsskuet i 1922.

Ved dyrskuernes fremkomst i 1800-tallet var der oftest ikke nogen fast plads til afholdelsen af disse. Først da disse blev regelmæssige begivenheder, begyndte man at have faste pladser tilegnet til formålet. En af de faste dyrskuepladser vi kender fra Horsens er den beliggende ved Bygholm.

Dyrskuepladsen ved Bygholm indvies

Om den ved vi, at den blev taget i brug som byens faste skueplads i 1942, da pladsens indvielse omtales i en artikel i Horsens Folkeblad af 18. juni 1943:

”Ved byjubilæet i fjor fik den nye dyrskueplads ved Bygholm Avlsgård sin festlige indvielse, og dette skue, der mønstrede 15.000 besøgende, blev det største dyrskue, der nogensinde er holdt i Horsens Landbrugsforenings historie. Den nye dyrskueplads, der utvivlsomt er en af de smukkeste og bedst indrettede dyrskuepladser i Danmark, ligger hegnet af skov og park, og på det skrånende terræn har man et glimrende udsyn over alle de fremstillede dyr.”

Det er også ved dette skue, at man begynder, at afholde 2-dages dyrskuer i Horsens.

Andre dyrskuepladser i Horsens

Ud over dyrskuepladsen ved Bygholm kender vi til to andre faste pladser i Horsens, der har været brugt til dette formål. Den ene plads kender vi blandt andet fra en artikel i Horsens Folkeblad af 25. juni 1921, hvor den omtales som pladsen ved tugthuset. Denne plads bliver også omtalt som exercerpladsen og sportspladsen. Den anden faste plads kender vi fra en artikel i Horsens Folkeblad dateret til den 30. maj 1934, hvor det nævnes at Horsens by stiller en ny dyrskueplads til rådighed. Den ny dyrskueplads er beliggende ved eksportstaldene og denne forbliver den faste dyrskueplads indtil 1942, hvor skuet rykker til pladsen ved Bygholm.

Dyrskuepladsen i Horsens med Hedeselskabet og husholdningsudstillingens pavillon.
Dyrskuepladsen i Horsens med Hedeselskabet og husholdningsudstillingens pavillon.

Efterhånden som dyrskuerne begynder at have faste lokaliteter år for år, begynder man også at opføre semipermanente bygninger på disse pladser. Vi ser blandt andet indgangsbygninger, stalde og bygninger til diverse foreninger og udstillinger.

Underholdning på dyrskuerne

I Horsens Folkeblad af 30. juni 1942 kunne avisen videregive året program til de spændte gæster. Programmets opremsning af de adskillige udstillinger giver også et godt billede af, hvor mange bygninger der har været brug for. Af begivenheder der var at muntre sig med på årets skue, var blandt andet skoleridning, en husdyrbrugsudstilling, en tuberkulose og hygiejneudstilling, en planteavlsudstilling, en bygningsudstilling, en husholdningsudstilling, en frugtavlsudstilling, en maskinudstilling, et tombola, diverse foredrag, musik, fremvisning af dyr, præmieuddelingen, ridebanespringning, dans, sang og ikke mindst det kongelige teaters opførelse af ’der var engang’ i Bygholm Slotsgård. Dette er bare et udsnit af alle de aktiviteter og den underholdning, der i årens løb har været at finde på dyrskuerne i Horsens.

Også for byboerne

Ved gennemgangen af nogle af de aktiviteter det har været muligt, at deltage i og underholde sig med på dyrskuerne er det tydeligt, at de har et både folkeligt og festligt præg. Men det står også klart at det ikke kun har været et væsentligt element for landboerne. Denne begivenhed har også spillet en rolle i byboernes liv. Ud over at være en foranstaltning der gav folk, der arbejdede inden for landbruget en mulighed for at slå en handel af etc., har det også været en foranstaltning der bibeholdte kontakten mellem land og by. Landbrugsforeningen har selv haft minimering af denne afstand mellem land og by som et fokus. Dette fokus ledte til nogle nye tiltag ved dyrskuerne i form af en udvidelse af skuerne med forskellige udstillinger og konkurrencer. Disse tiltag var faktisk en af grundende til at dyrskuet i 1942 rykkede fra eksportstaldene og til pladsen ved Bygholm. Pladsforholdende var simpelthen for begrænsede til, at man kunne gennemføre de nye tiltag der.

Stadig aktuelt

Billede fra anlæggelsen af dyrskuepladsen ved Hattingvej.
Billede fra anlæggelsen af dyrskuepladsen ved Hattingvej.

I dag har dyrskuerne mistet deres funktion som avlsredskab, men det betyder ikke at dyrskuerne er blevet helt irrelevante. Skuerne har stadig en stor betydning i kraft af deres aktuelle udstillinger af blandt andet landbrugsredskaber og maskiner, fremvisning af udviklingen inden for produktionsdyr og underholdende aktiviteter. Alle disse aspekter af dyrskuerne gør, at de stadig er en væsentlig del af såvel landboere som byboeres liv, da disse udgør en folkelig fest, der skaber en forbindelse mellem land og by.

2 thoughts on “Dyrskuepladsen ved Bygholm

  1. Nat hilsen fra mig, med tak for interessant beskrivelse af Dyrskuepladsen.
    Dejligt, at I stadig arbejder på at eviggøre byens historik.
    Med venlig hilsen
    Margit Gade

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.