Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP), Horsens Afdeling

Af Lars Bo Larsen

Der er skrevet meget om besættelsen, og det er i høj grad også tilfældet for Horsens historie om 2. verdenskrig. Men mens der var stort fokus på modstandsbevægelsen, har der manglet afdækning af den modsatte part i konflikten / krigen. Der er ingen tvivl om, at man i forskningen længe fokuserede på modstanden, og det kan man hævde, at der var flere grunde til: Det var den gode historie, den heltemodige part, der var flere kilder, og for en generel betragtning var der almen interesse i at lægge distance til samarbejdspolitikken.

I aviserne er der ikke meget at komme efter. Der var ifølge forfatter og journalist ved Horsens Folkeblad, Christian Rimestad, under besættelsen 1940-1945, konsensus blandt de fire lokale aviser – Horsens Avis  (uafhængigt konservativt organ), Horsens Folkeblad (organ for Venstre), Horsens Venstreblad (organ for det Radikale Venstre) og Horsens Social-Demokrat (organ for Socialdemokratiet) – om ikke at bringe omtale af DNSAPs lokale aktiviteter. En gennemgang af aviserne i perioden understøtter denne antagelse: Der er et minimum af omtale af lokale partiaktiviteter, bortset fra nazistiske annoncer i de lokale aviser og enkelte andre undtagelser. Der er fx ingen udpenslinger af møder, mødeaktiviteter og demonstrationer/optog og ingen beskrivelser af eventuelle sammenstød imellem lokale grupper og DNSAP-partimedlemmer eller Frikorps Danmark soldater på orlov.

Når man undersøger materialet om DNSAP Horsens afdelingen, så bliver det hurtigt klart, at det er småt med arkivalsk materiale. Kildematerialet findes i vidt omfang på Rigsarkivet, hvortil der skal søges adgang, og det er således begrænset, hvad der findes på Byarkivet. Nærværende artikel er udfærdiget på baggrund af tilgængeligt materiale fra bøger, aviser og fra Byarkivet, og det er herigennem, at det er blevet muligt at stykke en historie sammen, der tegner et overordnet billede af parti-afdelingen i Horsens.

DNSAP 1930-1945

DNSAP stiftedes den 16. november 1930, med ritmester Cay Lembcke som partifører. Den vigtigste indflydelse på DNSAP kom fra Tyskland. DNSAP`s partiprogram var mere eller mindre en fordanskning af det tyske Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei’s (NSDAP) 25 punkt’s program fra 1920 – også det tyske partiets betegnelser, symboler og retorik fordanskes. I juli 1933 blev den sønderjyske læge Frits Clausen udnævnt til partifører. Partiprogrammet blev reduceret til et 8 punkt’s program af mere eller mindre identisk indhold. Partiets medlemstal fordobledes fra 2.500 i 1935 til 5.000 i 1939, og i 1939 opnåede DNSAP for første gang at blive valgt ind i folketinget. DNSAP blev repræsenteret med 3 mandater.

Ved den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 var der i DNSAP en forventning om en snarlig overtagelse af regeringsmagten (en egentlig DNSAP-regering), men disse forhåbninger led skibbrud i løbet af efteråret 1940, da den forventede tyske støtte udeblev. For den tyske besættelsesmagt var der større gevinst ved at have den parlamentariske samlingsregering ministeriet Stauning ved magten. Tanken var, at man derved havde en centraladministration til tysk rådighed i samarbejdpolitikens ånd, samt garanti for bl.a. leverancer af landbrugs- og industriprodukter til den tyske hjemmefront.

Ved folketingvalget i 1943 øgede DNSAP sin vælgertilslutning fra 31.032 (1,8 pct.) til 43.309 (2,1 pct.) , men en generelt højere valgdeltagelse betød, at DNSAP igen blot blev repræsenteret med 3 mandater, hvilket internt i partiet blev opfattet som et nederlag. Samme år nåede medlemstallet sit højdepunkt med 21.500.

I maj 1944 trådte partifører Frits Clausen tilbage og blev erstattet med et førerråd bestående af 3 medlemmer. I krigens sidste måneder eksisterede DNSAP forsat, men var præget af interne magtkampe, mellem førerrådet og en intern opposition. I februar 1945 blev C.O.Jørgensen udnævnt til partifører. I løbet af maj 1945 blev hovedparten af de danske nationalsocialister interneret.

DNSAP, Horsens afdelingen

Horsens afdelingen blev oprettet omkring årsskiftet 1937-1938. Tidligere havde et mindre antal lokale DNSAP-medlemmer været organiseret igennem partiets landsorganisationisation/hovedorganisation i Bovrup, eller som medlemmer af udenbys parti-afdelinger. Lederen af parti-afdelingen i Horsens var manufakturist Johan Peter Balleby, der samtidig også ledede partiafdelingens propaganda arbejde i Horsens. Det er vanskeligt at givet et retvisende billede af aktivitetsniveauet i parti-afdelingen. Men vi ved dog så meget, at Horsens afdelingen, var en del af Jelling og Almind Syssel, (DNSAPs administrative inddeling), og at syssellederen i perioden 1. september 1940 – 2. februar 1942 var landsretssagfører Hans Carl Bryld. Bryld-familien, der indtog centrale poster i DNSAP, var bosat på Rask Hovedgård vest for Horsens.

Dette indebar oprettelsen af en lokal Storm afdeling (SA) – formation under ledelse af slagtermester Hans Jørgensen Wive, og desuden oprettelsen af en Nationalsocialistisk Ungdom (NSU) afdeling, som var DNSAPs ungdomsorganisation (drenge i alderen 10-18 år), Ib Nørholm Mosel var i en periode lokal hirdfører. Hans opgave var at lede terrænsports øvelser.  I 1943 deltog Ib Nørholm Mosel i et kursus på en Feldsportschule i Østrig, idet han var indbudt til at deltage i en germansk sports konkurrence. Det var i det hele taget en tid, hvor den nationalistiske, antikommunistiske, militaristiske, antidemokratiske, antiparlamentariske og antisemitiske bevægelse på den yderste højrefløj havde vind i sejlene, og der er ikke tvivl om, at det også gav god grobund for etableringen af lokale parti afdelinger.

På grundlag af kildemateriale af Bovrup-Kartoteket (en liste med navnene på ca. 22.700 DNSAP medlemmer, opstillet geografisk og alfabetisk, med angivelse af adresse, erhverv, fødselsår og indmeldelsesdato) er det muligt at finde frem til antallet af partimedlemmer / indmeldelser i DNSAPs Horsens afdeling, på forskellige tidspunkter. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at Bovrup-Kartoteket har vise svagheder. Medlemslisterne angiver kun, at en person havde indmeldt sig, men ikke om og i givet fald, hvornår en person evt. havde meldt sig ud af DNSAP.

På grundlag af materiale fra Bovrup-Kartoteket, er jeg nået frem til 153 lokale medlemmer / indmeldelser i DNSAP`s Horsens afdeling. Heraf var 26 (16,9 pct.) kvinder, (af DNSAPs samlede partimedlemmer var 21 pct. kvinder) og 127 (83.1 pct.) var mænd. Den tidligste indmeldelse er dateret den 12. marts 1934 og den seneste indmeldelse er dateret den 13. december 1943.

Den lokale DNSAP afdeling rekrutterede primært sine partimedlemmer fra den horsensianske arbejderklasse og den lavere middelklasse. Om erhvervsammensætning for de mandelige partimedlemmer kan det konkluderes, at de hovedsageligt var ufaglærte arbejdere / faglærte håndværkere og /eller mindre selvstændige erhvervsdrivende i et byerhverv eller “selvstændige” landbrugere. Om erhvervsammensætningen for de kvindelige partimedlemmer skal det bemærkes at for 11 (42,3 pct.)  af de kvindelige partimedlemmer var erhvervet / titlen “fru”. De øvrige kvindelige partimedlemmer var enten ufaglærte arbejdersker eller ansatte i et byerhverv.

De pågældende partimedlemmer var geografisk primært bosat i den centrale bykerne, gaderne: Smedegade: 18 personer, en meget markant overrepræsentation, Nørregade: 3 personer,  Aaboulevarden: 3 personer, Kattesund: 3 personer, Torvet: 2 personer, Rædersgade: 2 personer,  Grønnegade: 2 personer  og Allegade: 4 personer. I østbyen: Sundvej: 4 personer, Amaliegade: 4 personer, Fredericiagade: 3 personer, Slotsgade: 2 personer, Fredensgade: 3 personer og Gerdorffsgade: 2 personer. Arbejderkvarteret i vestbyen: Stefansgade: 3 personer, Nygade: 3 personer, Vestergade: 4 personer og Kalkbrænderivej: 2 personer. I sydbyen: Jyllandsgade: 2 personer, Sønderbrogade: 5 personer  og Frejasgade: 3 personer. I nordbyen: Idrætsvej: 3 personer  og Frederiksgade: 3 personer. Derud over var en række lokale partimedlemmer bosat uden for Horsens by: Alrø: 4 personer, Nim: 1 person, Dagnæs: 2 personer, Snaptun: 2 personer, Gedved: 2 personer, Hansted: 1 person og Egebjerg: 1 person.

Ud fra kildematerialet er det muligt at identificerer flere familierelationer blandt de lokale partimedlemmer. I de tilfælde hvor et ægtepar, både mand og hustru (der optræder ialt 7 ægtepar i kartoteket), var medlemmer af DNSAP, var det et gennemgående mønster, at hustruen fulgte sin ægtefælle som partimedlem. Derudover er det muligt at identificere 6 søskende, forældre og søn / datter relationer, og en relation, hvor faderen var et fremtrædende medlem af den lokale partiorganisation og sønnen en overgang hirdfører i den lokale NSU-formation.

Som det fremgår af nedenstående figur, må det formodes, at der var en sammenhæng mellem medlemstilgangen/tilslutningen til den lokale parti afdeling, og det tyske NSDAP’s succes. Men i hvor høj grad er dog vanskeligt at afgøre. Når man sammenholder medlemstilgangen/tilslutningen med en række forskellige begivenheder af indenrigspolitisk karakter og den militære situation i udlandet, er det nærliggende at antage, at præ – besættelsens partimedlemmer tilsluttede sig partiet ud fra en ideologisk overbevisning, mens de første besættelsesår-partimedlemmer gjorde det ud fra en mere opportunistisk.

Figur 1.

Efter oprettelsen af den lokale parti-afdeling i Horsens gennemførte partiet fra og med slutningen af 1938 en  række offentlige nationalsocialistiske arrangementer i Horsens. Enkelte af disse arrangementer indbar at DNSAP foranstaltede parader igennem Horsens gader med Dannebrog side om side med vajende hagekorsbannere.Ved sådanne arrangementer var den lokale parti-afdeling forstærket med aktivister fra udenbys parti-afdelinger – primært yngre partimedlemmer, så det var muligt, at stille med en styrke på et par hundrede deltagere. Det var dog en streg i regningen, at folketinget i 1933 havde indført et uniforms-forbud for medlemmer af politiske organisationer. På baggrund af en større DNSAP parade i Horsens skrev Horsens Folkeblad den 7. august 1939: “Men om det var nazibesøget eller Musikdirektør Alfred Madsen og hans Orkesters vellykkede Radio -Transmission forleden, der var Skyld i disse Fremmedes Tilstedeværelse, skal vi lade være usagt”

Hovedparten af partiets lokal offentlige arrangementer i Horsens blev afholdt i kendte horsensianske lokaliteter. Især Håndværker og Industriforeningen i Allègade blev ofte benyttet. Her blev der bl.a. i august 1939 afholdt et større DNSAP-arrangement under titlen “Sommerstævne i Horsens” med taler af partifører Frits Clausen og redaktør Steen Rasmussen.

Øvrige ofte benyttede lokaliteter var Hiemdal i Rædersgade, Munchs Hotel i Smedegade 68 og Horsens Teater. Ved DNSAP’s offentlige arrangementer var talerne primært fremtrædende repræsentanter fra partiets hovedorganisation, og ikke repræsentanter fra den lokale parti-afdeling.

I forbindelse med flere af DNSAPs offentlige arrangementer i Horsens var det muligt at købe billetter  i “Fædrelandets” (DNSAPs officielle partiorgan) kiosk, Borgergade 18,  DNSAP – medlemmet Gerhard Trøjborg var i en årrække bestyrer af denne forretning. Kiosken fungerede fra ultimo 1940, som DNSAPs lokale partikontor, kiosken var åben i tidsrummet 10 – 21. Kontoret 19 – 21.

DNSAP havde udover kiosken i Borgergade en række lokale udsalgssteder i Horsens – primært ved mindre erhvervsdrivende, som var partimedlemmer eller som alt andet lige sympatiserede med Nationalsocialismen.

Waffen SS og Frikorps Danmark

Den tyske besættelsesmagt overlod det til DNSAP at rekruttere frivillige til Waffen SS og senere “Frikorps Danmark”. (Se note 1). I perioden 1940-41, fandt der en diskret og begrænset hvervning sted af DNSAP medlemmer til tysk krigstjeneste. Hvervningen blev yderligere intensiveret efter det tyske angreb på Sovjetunionen med tyskernes operation Barbarossa (indledt den 22. juni 1941).

I forbindelse med oprettelsen af “Frikorps Danmark” blev der etableret hvervekontorer i Danmark igennem DNSAP’s lokale partikontorer. Også i Horsens fandt der en hvervning sted.”Fædrelandet”s kiosk fungerede i en periode som hvervekontor for “Frikorps Danmark” og Regiment “Nordland”, subsidiært forestod lokale partimedlemmer for hvervningen af frivillige til tysk krigstjeneste via en fortegnelse over personer, der skulle tilskyndes til at melde sig til aktiv krigstjeneste. Der blev rekrutteret frivillige fra nationalsocialistiske, antisemitiske og antikommunistiske miljøer – både partimedlemmer og ikke partimedlemmer.

Fra Horsens området kan med sikkerhed bekræftes tre faldne frivillige fra “Frikorps Danmark”. Alle tre havde rang af menig: Knud Olaf Petersen (f. 2. februar 1919 – d. 26.maj 1942), Frede Nicolai Damsgaard Andersen (f. 1. august 1916 – d. 2. juni 1942)  og SS – Skytte Asbjørn Bøgedal, Regiment “Nordland” (f.13. januar 1916 – d. 5. juni 1942). De tre mænd var fra henholdsvis Klovborg, Ejstrup og Ry St. Om de pågældende var partimedlemmer er uklart. Ligesom det i det hele taget er usikkert, hvor mange lokale DNSAP medlemmer der lod sig hverve til aktiv tysk krigstjeneste.

Schalburgkorpset

Schalburgkorpset var et dansk militært korps, der var et af de mest forhadte og berygtede af de væbnede korps, der samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Mandskabet var primært hvervet blandt hjemvendte frivillige fra tysk krigstjeneste. Over 50 procent af mandskabet havde været eller var medlemmer af DNSAP, mens der blandt de resterende var en ideologisk identifikation med nationalsocialismen. Schalburgkorpset blev oprettet februar 1943 og opløst januar 1945. Korpset, der kom til omfatte en styrke omkring en 500-600 mand, havde som primæropgave var at bekæmpe den danske modstandsbevægelse. Flere af korpsets medlemmer deltog i sabotage (Schalburgtage), mord og angiveri, hvilket Horsens også fik at føle. I forbindelse med hvervningen af frivillige til korpset blev der i april 1943 afholdt en offentlig film og foredragsaften ved Knud Børge Martinsen i Håndværker og Industriforteningen under overskriften “Hvordan er Danmarks stilling til kampene på østfronten”. (Se note 2).

Det kan således sluttes, at der under alle omstændigheder foregik en målrettet hvervning af medlemmer. Hvor mange arrangementer, der blev afholdt, og hvor mange der deltog ide pågældende arrangementer er vanskeligt at afgøre. Og det samme er tilfældet i forhold til, hvor mange lokale partimedlemmer der blev hvervet til Schalburgkorpset. Det sparsomme materiale, som nærværende artikels forfatter har haft adgang til, giver et praj, men tegner ikke det fulde billede. Hvis man vil undersøge dette nærmere, er det nødvendigt at frekventere Rigsarkivet.

Det lokale retsopgør

Under det lokale retsopgør efter besættelsen blev en række fremtrædende lokale DNSAP parti-medlemmer idømt straffe for forskellige forhold i henhold til Straffelovstillægget af 1945. Den lokale partileder, Johan Peter Balleby, blev idømt 4 års fængsel og 5 års rettighedstab for forsøg på hvervning af frivillige til tysk krigstjeneste, samt for at have sendt indberetninger om danske enkeltpersoner og danske forhold til rigstyske instanser. Lederen af den lokale SA-formation, Hans Jørgensen Wive, blev idømt 1 år og 3 måneders fængsel for angiveri og værnemageri. Hirdfører i NSU, Ib Nørholm Mosel, blev idømt 80 dages fængsel “For medlemskab af Sammenslutninger eller Korps, som har til hensigt ved ulovlig Magtanvendelse at øve Indflydelse paa politiske eller offentlige Anliggender”.

Et ukendt antal partimedlemmer blev idømt fængselsstraffe for overtrædelse af Straffelovstillæggets § 10, stk. 1 for at have ladet sig hverve til tysk krigstjeneste i enten Waffen SS, “Frikorps Danmark” eller for uniformeret tysk polititjeneste i Schalburgkorpset. Derudover blev andre partimedlemmer, primært lidt ældre personer, dømt for forskellige former for tysk vagttjeneste. De pågældende havde primært gjort tjeneste som sabotagevagter ved lokale værnemager virksomheder. Andre partimedlemmer, primært en række selvstændige erhvervsdrivende, blev dømt som værnemagere.

For hvervning af frivillige til tysk krigstjeneste blev minimum to lokale parti medlemmer tiltalt og dømt for overtrædelse af Straffelovstillæggets § 10, idet de havde ladet sig hverve som frivillige i henholdsvis Waffen SS og “Frikorps  Danmark”.

Hvor mange lokale DNSAP medlemmer der lod sig hverve til tysk krigstjeneste er usikkert. Vi ved, at der var lokale partimedlemmer, der blev dømt efter straffelovstillægget, men det kræver større undersøgelser, end nærværende forfatter har haft mulighed for at udføre, at fastsætte det præcise antal. Hovedparten af de lokale DNSAP medlemmer blev efter befrielsen interneret eller fængslet. Retsopgøret blev således en meget omfattende affære og er efterfølgende blevet indgående beskrevet.

Noter:

Note 1: “Frikorps Danmark”, der blev oprettet 28. juli 1941, ophørte med at være en selvstændig militær enhed i løbet af 1943, samtlige af korpsets medlemmer blev retsforfulgt efter krigen.

Note 2: Knud Børge Martinsen, kommandør “Frikorps Danmark”, og Ellekilde officerer i 5 th Waffen SS division “Wiking”.

Tak:                                                                                                                                                                                        

til museumsinspektør,  Ph.d. Merete Bøge Pedersen, Byarkivet Horsens, for gode råd og gennemlæsning af artiklen.

Kilder:

Litteratur

– Djursaa, Malene: “DNSAP Danske nazister 1930-45”.Bind I-II, Gyldendal, 1981

– Kirkebæk, Mikkel: “Beredt for Danmark – Nationalsocialistisk Ungdom 1932-1945″. Høst & Søn, 2004

– Lauridsen, John T.:”Dansk Nazisme 1930-45 – og derefter”. Gyldendal, 2002

– Rimestad, Christian: “Horsens under besættelsen”. Forlaget Ålykke, 1991

– Rimestad, Christian: “Horsens går til modstand”. Bind I-III, Forlaget Ålykke, 1998-2000

– Tamm, Ditlev: “Retsopgøret efter besættelsen”. Jurist – og Økonomforbundets Forlag, 1984

Aviser

– Fædrelandet, d. 4. december 1940, d. 23. juli 1941 og 4. november 1941

– Horsens Avis

– Horsens Folkeblad

– Horsens Social-Demokrat

 Arkivalier

– Byarkivet, A497

– Byarkivet, A1598

– Byarkivet, Christian Rimestads materiale