af Felix Vestergaard
For at hindre eller sinke fjendtlige troppebevægelser kan man f.eks. nedbryde eller sabotere strategisk vigtige broer. I krigen i 1864 anvendte både danskerne, preusserne og østrigerne denne taktik. Selve ødelæggelsen af broerne blev gerne foretaget af ingeniørtropper, som var specialister i den slags, men en bro kunne selvfølgelig også brækkes i stykker af “almindelig” soldater.
Torsdag den 17. marts 1864 udspillede der sig en tragedie, da soldater fra en østrigsk enhed forsøgte at sabotager nogle af broforbindelserne over Gudenåen. I kirkebogen for Nim sogn kan man under rubrikken “døde og begravede” læse følgende:
1864, 17 Marts (død, red.), 18 Marts (begravet, red.), Jäger Wenzel Waniqzek, Jäger Wenzel Hlassa, Menige i det K. K. infanteris 18de Feldtjæger Bataillions 11te Compagni, ca 23 Aar, 220 – 108, 220 – 109, Disse to hørte til et Detachement der var udsendt fra Nim med Wogn og Mandskab for at ødelægge Broerne ved Voervad og Kloster Mølle, ved den commanderende Officers ustyrlige Ubesindighed sank en Wong belæsset med 11 Mennesker, hvoraf 3, og heriblandt disse to druknede tilligedemed Hestene.
Den tragiske episode må have rygtedes på egnen, for i den horsensianske adjunkt Christian Jørgensens dagbogoptegelser lyder det lørdag den 19. marts 1864:
To østrigske soldater er druknet ved at køre over en å, hvor broen var brudt af, også hestene druknede; men kusken (præstens karl fra Nim) og en feldwebel frelste sig.
I samme dagbog omtales brotrain og pontonnèrer altså tilsyneladende trænregiment af ingeniørtropper, der kan opføre broer og/eller pontonbroer.
Der var som nævnt både dansk og preussisk – østrigske tropper, der saboterede vigtige broforbindelser. Efter at have rømmet Horsens den 27. marts vendte preusserne den 10. april atter tilbage til byen med en betydelig styrke. Umiddelbart før indtoget i Horsens fandt der en mindre træfning sted i byens sydlige udkant.
I tæt tåge havde den dansk forpost observeret fjendens styrker ved Oens sydvest for Horsens. Kort tid efter kom det til en halv times skyderi ved Sønderbro ved Spedalsø. Denne batalje blev i øvrigt overværet af flere af byens indbyggere blandt andre Herman Bangs far, pastor Bang. Ifølge øjenvidneberetninger trak de danske soldater sig tilbage i nordlig retning… efter at have afkastet Brodækket …. som det berettes. Danskerne havde endnu ikke lidt nogle tab i træfningen. De efterfølgende begivenheder beskrev Horsens Avis således:
Det preussiske Infanteri gik strax over paa Broens Planker, som Vore ikke havde faaet tid til ogsaa at afkaste, og rykkede med rask Marsch gjennem Byen, en Deel ned til Havnen, en anden ad Chausseen (dvs. den stenbrolagte vej, red.) til Hansted, hvilken By de dog ikke engang naaede, forinden de opgave Forfølgelsen. Kavalleriet (omtales også som preussiske garderhusarer) var imidlertid blevet opholdt en Stund, da det altid maatte medtage nogen Tid, inden Broen ved Hjælp af Brædder, Dørre, og Lemme kunde gjøres passabel for det; men det varede dog ikke ret længe, inden det i rask Trav satte gjennem Byen ud ad Aarhus gamle Landevei til Serritslev. Tæt Nord for Byen havde Vore det Uheld, at en efternnøler (Jensen fra Ebeltoft) blev fangen og en Anden blev dræbt ved et skud gjennem Laaret, hvorefter det indtraadte en Forblødning, som hurtigt maa havde gjort Ende paa hans liv; de vare Begge af 1ste Regiment.
Ifølge beskrivelsen kunne det preussiske fodfolk forsigtigt balancere hen over broens blotlagte bjælkekonstruktion, mens rytteri (og vogne) måtte vente til brodækket var genetableret. Historien om kampen ved Sønderbro illustrerer meget godt, hvorfor man brugte kræfter på at sabotere broerne. Ødelæggelsen af broerne gav tilsyneladende de danske styrker tid nok tid nok til at foretage en taktisk tilbagetrækning, og man undgik derved at møde en overlegen fjendtlig styrke i åben kamp.
I forbindelse med den danske tilbagetrækning havde omtrent 2.100 preussere indfundet sig i og omkring Horsens – og nu blev byens indbyggere igen tvunget til at indkvartere og bespise de mange soldater.
Kilder:
Horsens under krigen 1864 – Adjunkt Christian Jørgensens dagbogsoptegnelser fra den preussiske besættelse af Horsens, transkriberet og udgivet af Peter Schmaltz – Jørgensen, 2001.
Horsens Avis, mandag 11. april 1864.
Kirkebogen 1849 – 1868 for Nim, Nim, Skanderborg, opslag 140.