Centralforeningens stiftelse og udvikling

Brædstrupegnens Hjemstavnsforenings Årsskrift – 1988

Af: Marius Pedersen.

“Den 28. september 1960 er der indkaldt til møde på Hotel Brædstrup Kro mellem egnens foderstof- ­og gødningsforeninger angående eventuel sam­menslutning af de bestående foreninger med hen­blik på etablering af en centralforening i Bræd­strup til foderstoffer og gødning, med pakhus, kornsilo, tørreri, renseri og blandecentral, for bed­re at kunne betjene egnens landmænd indenfor foderstof- og gødningsbranchen og give den servi­ce, som tiden kræver.”

Således lyder første afsnit i Centralforeningens første forhandlingsprotokol.

Indbudte til mødet var foderstof- og gødningsfore­ningerne i Tønning, Træden, Burgårde, Bræd­strup, Dauding, Åstruplund, Føvling og Hårup. De fleste af foreningerne lå tæt på den daværende Horsens-Bryrup bane – kaldet “Bryrup Jens” – som har fungeret som transport-kanal fra havnebyerne og ind i landet, indtil lastvogne overtog opgaven.

På førnævnte møde, hvor Jydsk Andels Foderstof­forretning og Dansk Andels Gødningsforretning, som på daværende tidspunkt var importør og gros­sist for alle lokalforeninger, var repræsenteret ved henholdsvis Carl Jacobsen, Viby og forretningsførerne Ulrik og Trinkjær fra Horsens og Kjærgård Petersen, Vejle, som gav en redegørelse for, hvor­dan man kunne etablere en sådan sammenslutning.

På mødet var der stor interesse for sagen, og man enedes om at nedsætte et udvalg af formændene for de bestående foreninger, og udvalget enedes om at bese to oprettede centrallagre, henholdsvis Allingåbro og Hadsten for at danne sig en mening om, hvordan en sådan virksomhed arbejdede i praksis.

Besigtigelsen af de to centrallagre fandt sted den 3. oktober 1960. Efter besøgene holdt man møde på Hadsten Kro, hvor man drøftede, hvad man havde set, og man blev enige om, at sa­gen burde realiseres her på Brædstrupegnen. Man vedtog ligeledes at holde generalforsamlinger i de deltagende foreninger med følgende dagsorden: “Oprettelse af et fælleslager med uddeler sammen med de øvrige lokalforeninger på Brædstrupeg­nen”.

T.v. Hans Askhøj, Centralforeningens første for­mand med Henning Grønlund, den første forret­ningsfører, foran Frihedsstøtten i København.

Nogle livlige og debatfulde generalforsamlinger blev afviklet rundt i foreningerne. Formandsudval­get mødtes derefter igen. Det skete den 6. decem­ber 1960, hvor man drøftede: Byggeprogram, grund og placering, finansiering og love for sam­menslutningen, fastsættelse af stiftende general­forsamling, samt valg af udvalg til at forestå arbej­det.

Hans Askhøj, Tønning, Sigurd Jørgensen, Gam­melstrup og Gunnar Mortensen, Træden fik be­myndigelse til at udarbejde lovene og fastsætte da­to for stiftende generalforsamling.

Dette udvalg har været effektivt, for inden jul ind­kaldtes der til stiftende generalforsamling, den 28. december 1960 kl. 13.30 på Hotel Brædstrup Kro. Sognerådsformand Hans Mikkelsen, Hårup, væl­ges som generalforsamlingens dirigent.

Hans Askhøj, Tønning gav på udvalgets vegne en udførlig redegørelse for, hvordan man havde tænkt sig sagen løst. Efter nogen forhandling, som der står i protokollen, gik man over til skriftlig af­stemning i de enkelte foreninger, og følgende fore­ninger gav tilslutning: Brædstrup Gødningsfore­ning (som havde lagerplads på centralhotellet, hvor Jyske Bank nu ligger), Dauding Foderstoffor­retning, Hårup Foderstof- og Gødningsforening, Træden Foderstof- og Gødningsforening, Tønning Foderstof- og Gødningsforening.
Spørgsmålet blev for Åstruplunds vedkommende udskudt til 16. januar 1961.

På baggrund af de separate afstemningsresultater, vedtog man derefter enstemmigt, at Brædstrup Centralforening skulle oprettes.En kreds af landmænd, som stod udenfor de bestå­ende foreninger, der havde vedtaget at gå ind i sammenslutningen, ønskede at være med og bad om oplysninger om, hvordan man kunne komme med i sammenslutningen. Det blev besluttet, at Niels Erik Rasmussen kunne tage mod indmeldel­ser af enkeltmedlemmer i den nystiftede forening. Brædstrup Centralforenings første bestyrelse kom til at se sådan ud:

Hans Askhøj, Tønning, formand.
Sigurd Jørgensen, Gammelstrup, næstformand.
Peter Sørensen, Dauding.
Anders Thomsen, Hårup.
Aage Nielsen, Ring.
Niels Erik Rasmussen, Rodvigsballe.
Gunnar Mortensen, Træden.

Mange har besøgt Centralforeningen i årenes løb. Både danske og udenlandske gæster har vi i rigt mål haft besøg af Kolleger både i ind-og udland. Fra flere EF lande, samt fra de nordiske lande har vi haft gæster. Også muslimer og egyptere.

Kapitalgrundlaget for den nystiftede forening var solidarisk ansvar, dvs. at de indmeldte foreninger og deres medlemmer rent faktisk hæftede med alt, hvad de ejede overfor den nye forenings kommen­de forpligtelser.

Det være sig bygninger, maskiner, varelagre, garantier over for Jydsk Andel og Dansk Andels Gødning, pengeinstitutter og ude­stående fordringer.

Ydermere havde de tilsluttede lokalforeninger kø­bepligt overfor centralforeningen i starten.
Denne hæftelse var nødvendig for at få tilsagn om et byggelån på 400.000 kr. og 100.000 kr. i kas­sekredit i Landbosparekassen i Horsens.

Der blev købt 8300 m2 grund på Vestergade. Byg­geriet blev overdraget den lokale murermester Ri­som i entreprise med henblik på at have lager, kornsilo og kontorfaciliteter færdige inden høsten 1961. Alle el-installationer blev lavet af installatør Hansen, Brædstrup.

Tørreriet på Virkefeltet under opførelse.

Bestyrelsen for den nye cen­tralforening antog blandt 15 ansøgere den 39-årige Henning Grønlund, Boulstrup, som uddeler fra den 1. juli 1961. Det viste sig at være et godt valg. Grønlund startede 1. juli 1961 med at forhandle og udlevere varer fra det gamle træpakhus ved Tøn­ning station. Det var trangt med plads, indtil facili­teterne på Vestergade kom under tag.

Henning Grønlund var både dygtig og dynamisk og fik etableret samarbejdsaftaler til alle relevante sider, leverandører, samhandelspartnere, landbo­organisationer, konsulenter, pengeinstitut, vogn­mænd, og ikke mindst egnens landmænd.

Der berettes om, at en del landmænd så med me­gen skepsis på det nydannede selskab i starten. Men mejetærskeren havde vundet indpas, især for­di afvandringen af arbejdskraft fra landbruget o­ver til industri og servicefag tog fart i begyndelsen af tresserne. Tilmed kom der en regnfuld høstperi­ode i 1962, som gjorde, at mange landmænd fik brug for tørring af deres korn. Dette servicetilbud gav kontakt til mange nye landbrugere, og dermed skabtes der basis for øget samhandel. Der blev fra starten bl.a. etableret samarbejde med vognmæn­dene: Herluf Olsen, Træden, Schultz, Grædstrup, Chr. Hansen, Hårup og E. Winther, Åstruplund, hvor foreningen betalte følgende takster:

Foderstoffer til lager kr. 0,80 pr. 100 kg.
Foderstoffer til medl. kr. 1,00 pr. 100 kg.
Gødning til lager og medl. kr. 0,90 pr. 100 kg.

Man besluttede også at forhandle og nedfælde fly­dende ammoniak. Et samarbejde blev etableret med Chr. Bilstrup, Tønning.

Færdiggørelse af byggeri, udvidelse af maskinstati­onen med en pillepresser m.m. gjorde, at kapital­tilførsel var nødvendig. Sparekasse, banker og for­sikringsselskaber blev inddraget, og de nødvendige udvidelser af kreditter, både til investeringer og drift, blev skaffet. 2 mand fra bestyrelsen blev sendt til København for at forelægge det første års regnskab for direktørerne for J.A.F. og D.A.G. Der blev hverken det første år eller senere brug for nogen støtte fra de to hovedforeningers side. Selv­stændigheden og selvbestemmelsen var i orden fra starten.

Den 15. august 1962 blev medlemmer med damer indbudt til at bese byggeriet før den første ordinæ­re generalforsamling i Brædstrup Centralforenings historie. Her fremkom der forslag om at sammen­lægge alle foreningerne, som stod bag dannelsen af Centralforeningen til een forening, nemlig Bræd­strup Centralforening og dermed rent faktisk ned­lægge alle de gamle sogneforeninger, der i 1960 vedtog at bygge i fællesskab.

Dette var selvsagt en vældig administrativ og regn­skabsmæssig forenkling. Første års omsætning blev på ca. 1 mio.

Billedet på side 36 viser t.v. bestyrelsesformand Hans Askhøj, Tønning og t.h. forretnigsfører Henning Grønlund, fotograferet foran Friheds­støtten på Vesterbrogarde i København, da de var på besøg hos J.A.F.’s og D.A.G.’s direktører i landbrugets hus, “Axelborg”, for at præsentere centralforeningens første regnskabsresultat.

Omsætningens udvikling kørte godt fremad de næ­ste år med gennemsnitlig 1 mio. kr. stigning pr. år. Lastvogn til løstransport, ny plantesilo og større tørreri blev etableret i perioden frem til 1967, hvor Henning Grønlund ønskede at fratræde som for­retningsmæssig leder for at overtage et nyetableret job som driftskonsulent ved Jydsk Andel.

Efter en dygtig indsats, dels ved centralforeningens dannelse og som bestyrelsesformand i 5 år ønskede Hans Askhøj at udtræde af bestyrelsen i 1966. Kre­sten Jørgensen, Åstrup Nygård valgtes derefter som ny formand.

Som ny forretningsfører efter Grønlund i 1967 blev Mads Bjerg Olesen ansat. Mads var ellers uddannet som mejerist, men havde været ansat i Vejen Foderstofforening i 10 år som bogholder og havde været med i hele foreningens administrations- og dispositionsarbejde, og var dermed veludrustet til at påtage sig lederjobbet.

I 1965 blev Nim Foderstof- og Gødningsforening tilsluttet Centralforeningen. Men fra 1967 og de ef­terfølgende år blev en lang række af foreninger til­sluttet. Slagballe, Vinding, Åstruplund, Nørho­ved, Sdr. Vissing.

Ejvind Larsen, forretningsfører, og formanden Marius Pedersen ved styrepanelet i den nye fabrik. I baggrunden Aage Nielsen, Ring, bl.a. medlem af den første bestyrelse.

Dette var en følge af udviklingen i landbruget med fortsat afvandring af arbejdskraft og det deraf føl­gende øgede behov for serviceydelser og arbejdslet­telser. I kraft af det veludviklede anlæg i Bræd­strup og specielt den åbne og solide måde, Mads Bjerg Olesen sammen med den øvrige medarbej­derstab håndterede det daglige arbejde på i de næstfølgende fem år, blev det naturligt for nabo-foreningerne at tilslutte sig.

Udvidelse af lager­plads, produktion og tørrekapacitet, lastvogn og trucks, og kontor samt en fordobling af omsætnin­gen fra 6 mio. kr. i 1967 til 12 mio. kr. i 1971 var det, der prægede billedet i årene op til Danmarks tilslutning til EF.

Nævnes skal også at D.L.G. (Dansk Landbrugs Grovvareselskab) blev dannet i 1969 ved sammen­slutning mellem Jydsk Andels Foderstofforretning, Dansk Andels Gødningsforrretning og Øer­nes Andel.

Sammen med dannelsen af D.L.G. blev der ned­fældet i dette selskabs formålsparagraf, at man og­så skulle drive detailvirksomhed i eget regi samti­dig med håndteringen af grossistfunktionerne for de lokale andelsforretninger. En lang række af lo­kalforeninger tilsluttede sig D.L.G., især de første 5 år.

Dagligdags situation. Forretningsfører Ejvind Lar­sen og chauffør Kurt Stokholm planlægger fragt­kørsel.
Centralforeningen har også en del rullende materi­el nemlig: 2 gummigede, 3 trucks, 2 varevogne, 6 lastvogne, hvoraf 2 er udstyret med anhænger.

Denne sammenblanding af engros- og detail­funktioner har givet masser af praktiske problemer og konfliktfyldte situationer helt fra starten i 1969, også mens Mads Bjerg Olesen var forretningsfører i Centralforeningen.

7. marts 1971, da grovvareforeningernes ledere i Jylland Øst holdt generalforsamling på Årslev Kro, udtalte Mads Bjerg Olesen, der var formand for det østjydske område, sig således: “D.L.G. ud­betaler kun overskud på blandinger. Alt, hvad vi køber af råvarer, er med til at styrke sammenslut­ningens økonomi, uden at det kommer os til mind­ste fordel. Det er i orden med integration på lige vilkår, men vi vil ikke tvinges ved fif.”

7. juli 1971 ønskede Chr. Jørgensen at fratræde som formand. Og jeg afløste ham. Chr. Jørgensen var en dygtig samarbejdets mand og dermed en god læremester for os, der fulgte efter.

Den 10. december 1971 afgik Mads Bjerg Olesen ved døden efter kort tids sygdom. Han blev indlagt på Brædstrup Sygehus midt i november måned med et maveonde, der desværre medførte hans alt for tidlige død. Han blev kun 44 år.
Mads var meget dygtig og tillidsvækkende og re­spekteret blandt Centralforeningens medlemmer og ansatte. Det var et stort savn for hans enke og børn – en meget svær tid. Også for os i Centralfore­ningens bestyrelse.

Som ny forretningsfører ansatte vi vor daværende 28-årige bogholder, Ejvind Larsen, der havde været ansat i foreningen i 3 år. Ejvind Larsen er stadig forretningsfører. Mange ting er sket igennem de sidste 15 -16 år. Landbruget var i økonomisk krise de sidste 3 år inden tilslutning til EF. Enkelte tvangsauktioner forekom.

Men med tilslutningen til EF kom der pæne prisstigninger på landbrugs­produkter, og de første par år løb det danske om­kostningsniveau ikke så stærkt. Nogle gode år, og­så for Centralforeningen, på trods af tørkeår i 1974 og 1975. Stor omsætningsstigning hvert år, der toppede med over 100 mio. kr. i regnskabsåret 1983/84. Heraf hidrørte dog 40 mio. fra engros­salg til vestjysk forening.

Der kom en mængde­mæssig stor stigning på grund af tilslutning af flere foreninger, Grædstrup, Addit, Tømmerby og Voerladegård, så alle foderstofforeninger, som var i Brædstrup kommune m.m. er tilsluttet.

Brædstrup Centralforenings nuværende bestyrel­se. Set fra venstre: Marius Pedersen, Nim, Jens Have, Burgårde, Verner Mortensen, Nim, Erik Boes, Them, John Østergård, Vinding.

Også sti­gende markedsandel har præget billedet igennem årene. Landmanden har også, grundet stadig af­vandring af arbejdskraft, benyttet sig af teknologi­ske landvindinger, der har betydet langt større pro­duktion på færre brug, og har således haft behov for at købe service og aflastning hos sin grovvare­leverandør i form af løsleverancer, både hvad an­går foder, som i vid udstrækning er industrielt fremstillet, og i form af gødning leveret spredt på marken. Disse ting har også stillet krav om meget store investeringer igennem de sidste 15 år. Igen­nem vor demokratiske opbygning med generalfor­samling, repræsentantskab og bestyrelse, der har meget store beføjelser og handlemuligheder – na­turligvis i samråd med repræsentantskabet og i samarbejde med den ansatte ledelse, har vi bestemt en slagkraftig og effektiv organisation til at træffe beslutninger.

Vi bruger mange kræfter på uddannelse og kurser, så vi har mulighed for så bred en viden som muligt. Den føromtalte omsætnings- og serviceudvikling bevirkede, at vi allerede i 1978 tog initiativ til det store fabriksbyggeri, som imidlertid først stod fær­digt i 1980. På grund af den megen teknik, der er anvendt og de omfattende myndighedsbehandlin­ger tager planlægningsfasen efterhånden længere tid end selve byggefasen. Sådan er det blevet i Dan­mark. Der foregår stadig en rivende udvikling i landbruget. Den skal vi følge, samtidig med at vi skal være opmærksomme på, hvad der sker på den politiske front. Vi forsøger at se mindst 3 – 5 år frem i tiden, men vore overvejelser går så langt frem som 15 år.

Vi skylder pionererne, der startede Centralforenin­gen, en stor tak og anerkendelse, og vi må arbejde videre ud fra deres filosofi. Nemlig at se fremad og bruge kræfter og erfaringer til at tage morgenda­gens  udfordringer op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *