Carl August Lorentzen (1896-1958) begyndte at stjæle som dreng, og han fortsatte som voksen. Han udviklede en forkærlighed for at bryde ind hos velhavende personer og stjæle smykker og lignende dyre værdigenstande, men han begav sig også af med pengeskabstyverier. Lorentzen blev pågrebet og dømt adskillige gange, og han sad sammenlagt 37½ år i arresthuse og fængsler, blandt andet i Horsens. I 1948 blev han indsat i Statsfængslet i Horsens, og det var herfra, han gennemførte en berømt flugt gennem en 18 meter lang tunnel i december 1949. Lorentzen døde i Statsfængslet i Horsens i 1958, 61 år gammel.
Flugt gennem en 18 meter lang tunnel
Gennem mange måneder planlagde og forberedte Lorentzen flugten, og natten til den 23. december 1949 førte han sin plan ud i livet. Bag reolen i sin celle havde han brudt et hul i muren og gravet en 18 meter lang tunnel, der førte ned under fængselsgården og over til fængselsinspektørens kartoffelkælder, hvorfra Lorentzen kunne gå direkte ud i det fri. Lorentzen efterlod en lap papir til fængselspersonalet, hvor han havde skrevet: ”Hvor der er en Vilje, der er der også en Vej!” – og nedenunder fulgte Lorentzens underskrift. Den spektakulære flugt blev forsidestof henover julen. Lorentzen havde gemt sig på en gård i Ølsted lidt syd for Horsens, men efter syv dage blev han pågrebet af gårdejeren og to medhjælpere.
Kunstner
Lorentzen var også kunstner, og han afprøvede gennem de mange år i fangenskab flere kunstneriske udtryksformer. Han tegnede og malede, snittede figurer i træ, broderede og lavede figurer i papmache. Det blev blandt andet til et helt sæt skakfigurer i træ. Både tegninger og træfigurer brugte han som gaver til familie og venner.
En interessant vinkel på historien om Lorentzen som kunstner er, at en fange i 1955 beskyldte Lorentzen for at tage æren for nogle tegninger, som fangen angiveligt selv skulle have lavet. Ifølge fangen havde Lorentzen bedt ham om at udarbejde et antal tegninger, som skulle anvendes i en bog om Lorentzen. Men til fangens store overraskelse ser han tegninger i en artikel om Lorentzen i ”Det nye Magasin”, hvor Lorentzen har sat sin egen signatur på tegninger. I et brev til fængselslægen påstår fangen, at det er ham, der har lavet tegningerne. Om det er rigtigt eller forkert er ikke til at vide, men det er en spændende historie. Måske har Lorentzen snydt og sat sin signatur på nogle tegninger, der ikke var lavet af ham selv – men det er også muligt, at den pågældende fange ikke taler sandt. I brevet nævner fangen ikke præcis hvilke tegninger, det drejer sig om, så indtil der dukker flere oplysninger op i sagen, kan den ikke opklares.
Mere information
Du kan finde mere information om Lorentzen på ejail.dk, hvor du blandt andet kan se billeder, læse tekster og se en video med politiets rekonstruktion af Lorentzens flugt i 1949.
Du kan også besøge Fængselsmuseet, hvor flere af Lorentzens flugtredskaber, tegninger og træfigurer er udstillet – bl.a. i udstillingen “Lorentzens tunnel”, der åbnede i maj 2017.
Artikler fra Horsens Folkeblad:
Instruktør tilbragte to dage i fængsels-arkiv. (Horsens Folkeblad, 06.01.1987) Læs artiklen
På Fængselsmuseet kan man se den berømte seddel, Carl August Lorentzen efterlod til personalet, da han stak af. “Hvor der er en Vilje, der er der også en Vej!”. (Horsens Folkeblad 06.07.1990) Læs artiklen
Udbryderkongen og stortyven Carl August Lorentzen var en mand med mange talenter- bl.a. evnen til at tegne. (Horsens Folkeblad 14.11.1992) Læs artiklen
Læs mere:
99.4 Frederiksen, Niels Ole: Er der vilje er der vej. Friis, 2006. 96 sider : ill.
Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen og Anna Wowk Vestergaard:
Horsens Statsfængsel 1853 – 2006. I: Vejle Amts Årbog. Vejle Amts Historiske Samfund 2008, s. 48 – 76.
Ole Schiørring & Bodil Møller Knudsen (Red.):
Tugt og Tremmer. Fængselsmuseet uden for murene. Horsens Museum 1990.
Som dreng husker jeg historien om Udbryder kongen Lorensen. Hvor folk syntes han skulle have lov til at blive ude, efter alt det arbejde.
Jeg har fo flere år siden set en film, on Lorensen. Hvor kandenne film, DVD eller andet findes?
Jeg vil også gerne vide hvor bogen, skrevet af Jan Patrik Skårup fås. Jeg var 14 år dengang, men husker det stadig. Jeg bor nu I Vancouver Canada.
Venlig hilsen Kjeld
Kære Kjeld Frederiksen
Tak for din kommentar og interesse for Horsens Leksikon. Du kan læse mere om Jan Patrick Skaarups bog her: http://udbryderkongen.dk/koeb-bogen-2/ og den kan bl.a. købes her: https://www.saxo.com/dk/udbryderkongen_jan-patrick-skaarup_haeftet_9788793162129
Mht. filmen kan det måske være “De fem fra slottet – portræt af fem kendte fanger i Statsfængslet i Horsens”, du tænker på? Filmen er fra 2003, så jeg ved ikke, om den kan købes mere, men du kan evt. henvende dig til produktionsselskabet her: http://www.dfi.dk/Branche_og_stoette/DFI-bogen/DBPerson.aspx?id=199
Venlig hilsen
Jette
Kære Kjeld Fredriksen,
Jeg ved, at det er lang tid siden, at du har skrevet denne kommentar, men jeg vil meget gerne snakke med dig, hvis du vil fortælle om, hvordan du oplevede omtalen af Carl August Lorentzen dengang i pressen. Jeg er journalist på tv2.dk.
Venlig hilsen
Silvie Østebø, [email protected], +45 61 93 16 37
Kære Silvie Østerbø.
Tak for dit spørgsmål, som jeg for en sikkerheds skyld har videresendt til Kjeld Frederiksen, hvis nu, der ikke er “hul igennem” ad denne vej. Jeg håber, at der kan komme noget interessant ud af en kontakt. Held og lykke.
Venlig hilsen Lene Tolberg Overgaard, Horsens Leksikon.
Filmen om Lorensen, blev udsendt for mange år siden, her I Vancouver Canada. En Dansker som bor her, udsendte gamle Danske film Fredag aften, på del locale TV net. Her sendte han bla. en kott film, om hvordan Lorensen, gravede sig ud, og hvad han lavede, den korte tid han var på fri fod. Selvfølgelig var det en skuespiller, som spilled rollen. Jeg optog denne episode på et af de gamle store band. Jeg troede jeg kunne sætte den på en DVD, men mit udstyr mangler en ledning, til min gamle VCR. Jeg vil prøve om jeg kan få den lavet anded steds. Hilsen Kjeld Frederiksen