Torvet. B2270
Torvehandel foran Vor Frelsers Kirke kendes allerede i middelalderen. Arkæologiske udgravninger har påvist sporene efter en række små handelsboder fra 1400-årene langs kirkens sydside. Her sad kammageren, kedelflikkeren, nålemageren, klædehandleren, klejnsmeden og skomageren. Der blev også handlet med jern fra Harzen, salt fra Lüneburg, slibesten fra Norge, rhinsk stentøj, malmgryder fra Stralsund, bronzefade fra Nürnberg og i særdeleshed lokal keramik i store mængder.
Byens ældste Rådhus opførtes omkring 1350 med en arkadefacade ud mod Torvet. Byens segl, som viser en hest foran et lindetræ, blev opbevaret her.
1442 udstedte kong Christoffer af Bayern et privilegiebrev, der bl.a. beskyttede byens handel. Handelen måtte kun foregå på Torvet, og siden 1660 skulle udefrakommende handlende betale told ved byens porte, inden de kunne komme ind med deres varer.
Torvehandlen fortsatte op gennem århundrederne. Her blev solgt grøntsager, frugt, blomster og grene, æg, kød, ost, levende kyllinger og smågrise samt pottemagervarer, børstenbinder- og ståltrådsting. Fra slutningen af 1800-årene var her også markedsdag med spilleboder, forlystelser, kagekoner, tryllekunstnere, lirekassemænd og alskens galanterivarer.
Se også artiklen om Torvet
Se næste stop på byvandringen
