Kort biografi
Født d. 24. november 1745. Død d. 14. februar 1811 og begravet i Klosterkirken.
Anders Christensen Kruuse blev født i Horsens i 1745. Hans forældre var skipper og handelsmand Christen Kruuse gift med Karen Andersdatter Hiernøe. Et år efter Anders Kruuses fødsel, døde hans far. Moren giftede sig med i stedet med murermester Christen Christensen Stobberup og siden igen med murermester Jørgen Simonsen. Begge ægtemænd tog navnet Kruuse.
Anders Kruuse blev sendt til København for at studere og vendte tilbage til Horsens i 1769, hvor han siden overtog sin stedfars værksted.
I bogen ”Synligt og usynligt” skriver Jacob B. Jensen om Anders Kruuse:
Kruuses titler
”Kruuses virke i Horsens strakte sig over 40 år. 7. januar 1771, da han var 25 år gammel, aflagde han borgered og angav at ville ernære sig som murmester. Han førte denne titel op gennem 70erne, men i 1787 har han til folketællingen opgivet den bredere betegnelse bygmester.
Anders Kruuse var en mand med honnette ambitioner og tiltrådte snart tidens borgerlige ”Cursus Honorum”. 1776 gik han med kirketavlerne, dvs. indsamlede penge til de fattige under gudstjenesten, 1782 beklædte han kæmnerens værdighed, blev 1785 eligeret borger og i den egenskab medlem af havnekommisionen, borgerkaptajn 1791 (til 1804). 1792-1809 var han rådmand, hvilken titel han førte i alle dokumenter, indtil han efter sin afgang kunne smykke sig med ærestitlen kancelliråd. Han nåede så vidt i ære, indflydelse og rigdom, som en mand med hans baggrund på nogen måde kunne forvente.
En velhavende mand
Anders Kruuse var plaget af sygdom i sine sidste år, og ejede ved sin død 14. februar 1811 syv huse og gårde samt to ubebyggede jordstykker i byen, ridehuset, der blev brugt af det slesvigske rytterregiment, 16 gårdes avl i bymarken, Bjerrekildetoften og Priorsløkke nordvest for byen. Han var så langt byens største jordbesidder med rådighed over 98 tdr. land.
Anders Kruuses virksomhed var det nærmeste, man i datiden kom totalenterprise. Han integrerede de væsentligste bygningshåndværk, samtidig med at han spredte sine økonomiske aktiviteter til andre sektorer. Han var foregangsmand ikke blot i bygningskunsten, men også i jorddyrkningen. Sammen med Claus Hansen udførte han forsøg med dyrkning af tobak og høstede 1779 450 pd. på 10 skp. land.
Kun meget få håndværksmestre opnåede en velstand som Anders Kruuse. Det blev i samtiden hævdet, at håndværkeres eneste mulighed for at opnå rigdom var arv eller ægteskab. Begge disse veje var lukkede for Kruuse. Hans far døde i 1747, da han var et år gammel og kun ved moderens særlige velvilje fik han 29 rd. 5 mk. 4 sk., og da hans anden stedfader døde i 1788 gav han afkald på arven. En halvbroder fra moderens andet ægteskab, Jens Christophersen Kruuse, bragte ham i 1791 en arv på 423 rd., men det havde ingen betydning for etableringen. Heller ikke hustruen Anne Kirstine Garmer bragte rigdom med sig. Hendes far var snedkermester boende på Torvet nuværende nr. 16, som i 1781 var forsikret for 470 rd. Skiftet er ikke fundet, men han levede også for længe til at bidrage materielt til sine børns fremgang.
Kruuses gennembrudsår
Lige fra etableringen var Kruuse meget aktiv, men desværre er vor viden om hans virke i 1770erne meget mangelfuld. Kun få af de værker, der tilskrives ham, er fra det første tiår af hans karriere: et par borgerhuse og herregården Serridslevgård.
1780 var et gennembrudsår i Horsens økonomiske historie og i Kruuses karriere. Stationeringen af det slesvigske rytterregiment og det russiske hof gav beskæftigelse til håndværkerne og omsætning til købmændene. De to institutioner beskæftigede 12,5 % af byens befolkning i 1801.
Anders Kruuses stjerne var i stigen efter 1780. Perioden fra midten af 1780erne til slutningen af 90erne var højdepunktet i hans karriere, hvor han fik stadig større opgaver og spændte over et større område.
Kruuses Søndergade
Søndergade bærer stadig vidnesbyrd om hans arbejder for byens borgerskab og embedsstand. Det største værk blev det store hus Søndergade 15, opført 1783 for kammerherre Lilienschiold. Det eksisterende hus i bindingsværk med karnap foran blev helt nedrevet, og et nyt grundmuret forhus skød op. Det var i 1791 forsikret for 3990 rd. Det blev i kostbarhed kun overgået af naboen Lichthenbergs palæ og genboen apoteket.
De to legatboliger
I sin mest aktive periode stod Kruuse også for opførelsen af to legatboliger i Horsens, ”Himmerigs Boder” i Fugholm, opført 1785, og Flensborgs enkebolig Nørregade 31, opført 1790.
Kirkerestaurator
Mod slutningen af 1780erne blev Kruuse meget anvendt som kirkerestaurator. Ombygningen af syv landsbykirker i omegnen tilskrives ham. De er af meget forskelligt omfang og giver sig i dag oftest til kende i karakteristiske indgangspartier på nybyggede våbenhuse.
Tre store kirkeombygninger i købstæder er derimod veldokumenterede, selvom det ikke i alle tilfælde fremgår helt klart, hvor meget Kruuse påtog sig ved byggeriet: Ribe Domkirke, Mariager kirke og Vor Frelsers Kirke i Horsens. Endnu to store kirkeombygninger tillægges Kruuse, nemlig Sct. Nicolai kirke i Vejle 1791 og Sct. Mortens kirke i Randers 1796, men fra det første findes intet regnskab, og fra den sidste ses han ikke at have modtaget direkte udbetalinger.
Et solidt håndaftryk
Horsens var centret for Kruuses virke, men han kom vidt omkring både som indkaldt sagkyndig og på eget initiativ. Han har præget bybilledet i sin hjemby stærkere end nogen anden bygmester eller bygherre i samtid eller eftertid. Han kom i berøring med hvert fjerde hus på hovedgaderne. I hans ungdom var byen præget af gavlhuse, karnapper til gaden og svalebygninger i gården. De ejendomme, der kom under Kruuses hånd, mistede næsten alle disse træk. I stedet efterlod han en by med glatte, lyse facader og indvendige trapper også i side- og bagbygninger.”
Se også artiklen Anders Kruse
Læs mere
96.05 Kulturminder, 1944. Heri: Bygmester Anders Kruuse af Otto Norn s. 31-79