Stationspladsen. Den gamle banegård (1868-1929) med springvandet og kiosken foran. B2182
Se også Horsens Banegård
Springvandet blev til efter at byrådet i juli 1874 vedtog at anlægge et vandværk. Bassinet til springvandet var af beton. Den 7 fod høje springvandsopsats var udført af zinkstøber Rasmussen, København.
4 delfiner, af hvis næsebor opsendes 8 vandstråler, støtter sig til det søjleagtige fodstykke, der bærer en større skål; fra denne skåls midte hæver søjlen sig videre og bærer på sin kapitæl en siddende gruppe af 4 musicerende amoriner. Noget oppe over disses hoveder er der en mindre skål, midt i denne er der et opstående rør, gennem hvilket vandet springer op og falder tilbage i denne mindre skål, udover hvis rand vandet så falder ned i den nederste større skål og derfra gennem 8 løvehoveder i stråler ned i bassinet.
Springvandsanlægget kostede 2500 kr.