Horsens byråds forhandlingsprotokoller
Forhandlingsprotokol fra 1868.
En af de rigeste kilder til fortællinger om livet i Horsens er de trykte byrådsforhandlinger eller som de hed, da de i 1868 startede med at udkomme: Horsens Communalbestyrelses Forhandlinger.
I 1868 fyldte hele sagen om anlæggelse af den første Jernveisstation, dvs. banegård meget. Der skulle eksproprieres jord i den vestligste del af Søndergade og den nuværende Jessensgade brydes igennem for at skaffe adgang til banegårdspladsen, stationen og de dampspyende lokomotiver med de mange vogne efter sig.
Det første tog kørte på indvielsesdagen 3.oktober 1868 ind på stationen, men der gik endnu nogle år før kvarteret omkring banegården voksede til.
I 1870 begyndte byens ekspansion både arealmæssigt og befolkningsmæssigt at vise sig. Der ansøgtes om nye vandposter, idet der ikke var indlagt vand i husene. Torvehandlen led under, at der ikke var plads nok til alle varerne på det store torv ved Vor Frelsers Kirke, og det foreslås, at man nedriver den såkaldte Kasernegård på Søndergade 48 og skaber plads for slagterboder og slagtervogne på denne grund. Dette blev imidlertid aldrig gennemført.
Som noget helt nyt offentliggjordes en statistik over hvad horsensianerne døde af. Fem døde i 1869 af kræft, tre af lungesvindsot, to af tyfus, to af skarlagenfeber, en af knust hoved (!!) en af stivkrampe, en af syfilis osv. I alt døde 23 patienter på det dengang nye sygehus i Kildegade, hvor der i vore dage er plejecenter. Blandt de mennesker, der havde været indlagt på sygehuset var der 178 tjenestefolk, som udgjorde den absolut største gruppe af indlagte. Formodentlig var denne gruppe så stor, fordi tjenestefolk ofte havde haft fattige eller dårlige opvækstbetingelser og ofte havde et udsat, hårdt arbejde og en lang arbejdsdag.
Således bringer de lidt kedeligt udseende byrådsreferater læseren rundt både til fester og sorger.
Byrådsforhandlingerne findes på Byarkivet i Horsens.