Bygholm å og Bygholm vandmølle – set mod nord. Bygningen indgik i 1935 i Horsens Zoologiske Have. B4848
Mølle fra 1500-tallet
Bygholm Mølles historie går tilbage til 1500-tallet. Møllen lå dengang omtrent der, hvor der i dag er opført boliger i parken. Fra slutningen af 1700-tallet var møllen dog genstand for en strid om mølleprivilegierne til at kræve, at Horsens og omegns bønder og borgere skulle lade deres korn male på Bygholm Mølle.
Strid om mølleprivilegierne
Striden opstod, fordi Bygholm Mølle var en vandmølle, og en vandmølle oplevede fra tid til anden, at vandstanden ikke var den samme, og det betød, at møllen af og til måtte stå stille til stor fortrydelse for kunderne. Desuden kunne Bygholm Mølle ikke foretage afskalning af korn (= grubning) til gryn samt sigtning af kornet. Derfor måtte mange af sted til andre møller for at få dette gjort, hvilket var utilfredsstillende, da de på andre møller kunne have fået både malet og behandlet al deres korn. Derfor bredte utilfredsheden sig med Bygholm Mølle og godsejer og mølleejer Lars de Thygeson, og der blev derfor taget initiativ til at opføre en vindmølle som alternativ til vandmøllen.
Duche søger om tilladelse til en vejrmølle
Resultatet blev, at en toldkontrollør ved navn Niels Bircherød Duche i 1781 indgav en ansøgning til Det Kongelige Rentekammer om tilladelse til at opføre en vejrmølle, der kunne påtage sig såvel formaling samt grubning og sigtning. Niels Bircherød Duche tilbød samtidig, at han selv ville bekoste vejrmøllens opførelse, hvis han kunne få andel i indtægterne fra kornmalingen. Med andre ord skulle toldkontrolløren have tildelt mølleprivilegier.
Godsejer Lars de Thygeson var ikke overraskende imod en ny vindmølle, der ville blive en alvorlig konkurrent til Bygholm Mølle og hans egne mølleprivilegier, og han gjorde derfor indsigelse mod forslaget om en vindmølle, der efter planen skulle opføres tæt på Horsens. Derved kunne bønderne både sparede den lange køretur ud til Bygholm Mølle samt ventetiden, der ofte kunne være lang, fordi alle havde pligt til at lade deres korn male på Bygholm Mølle.
Duche får bevillingen
Efter en lang strid mellem toldkontrollør Duche og godsejer Lars de Thygeson, endte sagen i første omgang med, at Det Kgl. Rentekammer gav toldkontrollør Duche bevilling til at opføre en vejrmølle med grube- og sigteværk, men afgørelsen anfægtede imidlertid ikke Lars de Thygesons mølleprivilegier på Bygholm Mølle, da møllen ikke havde et grube- og sigteværk.
Thygeson anker
Men Lars de Thygeson ankede afgørelsen i 1785, og retten afsagde denne gang en klar kendelse til fordel for godsejeren. Med dommen blev Lars de Thygeson desuden den eneste, der have ret til at opføre et nyt grube- og sigteværk. Toldkontrollør Duche lod sig dog ikke slå ud og ankede sagen til Højesteret, hvor der i begyndelsen af 1787 blev afsagt den endelige afgørelse, der bragte møllestriden til ophør.
Dommen gik godsejeren imod med den begrundelse, at man havde lagt vægt på, at Bygholm Mølle ikke kunne levere den form for kornmaling, som borgerne efterspurgte, og som en ny vejrmølle ville kunne tilbyde. Desuden tillagdes det også betydning, at Horsens borgere havde ladet deres korn til brød og ølfremstilling male på Bygholm Mølle, mens de havde været nødt til at tage til andre møller, når det drejede sig om grubning og grynmaling.
Thygeson søger om tilladelse til en vindmølle
Nu skulle man derfor tro, at sagen var endelig afgjort, men Lars de Thygeson søgte om tilladelse til opførelse af sin egen vindmølle ved Bygholm Mølle, og denne tilladelse fik han. Samtidig gav kongen imidlertid også toldkontrollør Duche og de øvrige underskrivere af ansøgningen tilladelse til at opføre en vejrmølle i Horsens med tilhørende mølleprivilegier, og i 1790 kunne den nye vejrmølle endelig tages i brug.
I årene derefter blev det forsøgt at udvide vindmøllens privilegier, men det skete aldrig, fordi Lars de Thygeson gjorde indsigelse mod det. Derfor afviste Høegh-Guldberg forslaget om at indskrænke Bygholm Mølles privilegier og i stedet udvide vindmøllens rettigheder.
Det endelige punktum i mølle-striden
Sagen fandt sin endelige afslutning, da godsejeren på Bygholm fik en kongelig bevilling på et grubeværk til Bygholm Mølle. At han havde vundet møllestriden, ses også ved, at han i 1802 købte vejrmøllen for 11.000 rigsdalere og dermed satte et endeligt punktum i sagen.
Vandmøllens endeligt
Da elektriciteten holdt sit indtog, og Bygholm Sø i 1918-1919 blev udgravet for at skabe strøm til det nye vandkraftværk, var Bygholm Mølles lange historie som aktiv vandmølle endeligt forbi. Møllehjulet var således i brug for sidste gang i 1920.
Møllens tid som kro
Den gamle mølles bygninger blev derefter anvendt til mange forskellige formål. Bl.a. var der indrettet en kro i bygningen, som lå på en del af det areal, som Bygholm Zoo senere etablerede sig på. Men da dyrehaven lukkede i 1941 blev møllebygningernes anvendelse igen taget op til overvejelse af Horsens Kommune.
Boliger til husvilde familier
På grund af manglen på billige boliger besluttedes det at etablere lejligheder til husvilde familier. I alt blev der indrettet 21 lejligheder af forskellige størrelser, men nogen luksus var ingen af dem forsynede med. At der var tale om nogle af byens fattigste og socialt dårligst stillede borgere, vidnede politiets mange besøg hos beboerne om. Bl.a. fortalte en betjent noget nedladende, hvordan der blev holdt drikkegilder hver eneste aften hos nogle af beboerne, og han henviser helt specifikt til, at festlighederne fandt sted i det tidligere abebur. Det gjorde ikke hans holdning til beboerne i husvildeboligerne mere positiv, at der også deltog tyske soldater i drikkegilderne.
Møllen købes af Nordisk Kulsyrefabrik A/S
Efter krigens afslutning modtog Horsens Kommune tilbud fra flere virksomheder, som gerne ville købe den gamle Bygholm Mølle, men Horsens Kommune afslog tilbuddene indtil 1948, hvor Nordisk Kulsyrefabrik A/S fra København indgav et købstilbud på 170.000 kr., da virksomheden gerne ville flytte en del af sin produktion til Horsens.
Det var dog ikke uden problemer at acceptere tilbuddet, for hvor skulle man så gøre af de mange familier, der boede i området? Men udviklingen gik sin gang, og inden Horsens Kommune havde fundet ud af at genhuse beboerne i husvildeboligerne, gik Nordisk Kulsyrefabrik i 1949 i gang med byggearbejdet. Dette afførte imidlertid voldsomme protester fra de lejere, som endnu boede i møllen, og som måtte finde sig i larmen og skidtet fra byggeriet, ligesom lys og varme ofte blev afbrudt på grund af byggeriet uden, at beboerne først var blevet informeret om, at dette ville ske. Desuden kørte maskinerne i døgndrift, hvilket forstyrrede beboernes nattesøvn. Der var dog ingen vej udenom. Beboerne måtte finde sig i forholdene, indtil kommunen havde fundet ledige boliger til dem.
Stadigvæk boliger
Også i dag er der opført boliger omtrent på samme sted, hvor husvildeboligerne tidligere lå, men de nye boliger, som blev opført i 1990erne, har ikke meget til fælles med de saneringsmodne lejligheder, som tidligere husede nogle af byens fattige indbyggere.
Ovenstående artikel er skrevet af Anne-Mette Knudsen. Artiklen blev bragt under overskriften Drikkegilder i abeburet i Horsens Folkeblad 21.06.2012. Se den fulde artikel her
Artikler fra Horsens Folkeblad
Erik Guldager har ført en af sine drømme ud i livet. Han har skrevet en bog om Bygholm Mølle og om nogle af de mennesker, som i forgangne tider boede på stedet. (Horsens Folkeblad, 04.06.1991) Læs artiklen
Se også: