Borgerskolen i Skolegade

Skolen Skolegade.jpg

Forhistorie

Borgerskolen i Skolegade 11 blev oprettet i 1859 som en kommunal betalingsskole for borgerskabets børn. Det første år var ca. 300 elever tilmeldt, og tallet voksede hurtigt de kommende år. Skolen måtte derfor udvides flere gange for at kunne følge med det voksende elevtal.

Skolen var for både drenge og piger, som dog de første mange år var inddelt i separate hold, og gik på hver deres del af skolen. År 1900 skiftede skolen navn til Den Borgerlige Realskole, men allerede i 1909 ændredes dette til Horsens kommunale Mellem- og Realskole.

Undervejs i perioden fra 1900 til 1958 blev skolen gratis for alle elever, og optagelse på Mellem- og Realskolen kom derved til udelukkende at afhænge af en vurdering af elevernes evner.

Rejsegilde

I 1984 blev Skolegades Skole, som den hed på daværende tidspunkt, nedlagt som selvstændig enhed og sammenlagt med Kildegades Skole under navnet Midtbyskolen.

 

Borgerskolens elevforening.jpg

Borgerskolens elevforening

I 1936 stiftede en gruppe forhenværende elever fra Borgerskolen i Skolegade en elevforening, som meget passende fik navnet Borgerskolens Elevforening. Et af foreningens formål var at yde økonomisk støtte til dygtige men trængende elever på skolen. Desuden uddelte foreningen flidspræmier og ydede støtte ved videre skolegang for afgangselevernes vedkommende.

Elevforeningen var på mange måder et bindeled mellem forhenværende elever og skolen. Den indbød til jubilæer, skolefester og en gang årligt udgav den et årsskrift med nyt fra medlemmerne og skolen. På sit højeste havde foreningen ca. 1500 medlemmer, men blev dog nedlagt i 1984, da den gamle skole blev sammenlagt med Kildegades Skole og skiftede navn til Midtbyskolen.

Original artikel skrevet af Anne Sofie Krogh

Realklassen ved Borgerskolen

I hæftet Skolen i Skolegade der udkom i anledning af Midtbyskolens indvielse 16. september 1989 står der:

“20. okt. 1880 vedtog byrådet, at det kommunale skolevæsen fremtidigt skulle bestå af: 1) Forberedelsesskolen (senere Kildegade Skole for børn i 7-9 års alderen. 2) Friskolen for børn i 10-14 års alderen. 3) Borgerskolen (betalingsskole) for 10-14 årige, der kunne bestå en optagelsesprøve.”

Fire år senere d. 14. maj 1884 gav byrådet de fornødne bevillinger til oprettelsen af en 2-årig realklasse ved Borgerskolen. Her skulle “de dygtige drengebørn” forberedes til “Alm. Forberedelseseksamen”, senere kaldet “præliminæreksamen”. Da en far ansøger om, at hans datter måtte blive optaget i realklasserne, blev anmodningen afslået af byrådet med 12 stemmer mod 9, på trods af at skolekommisionen havde anbefalet et ja. Byrådet ville ikke tolerere fællesundervisning i realklasserne.

Lærer Adler Petersen fortæller

“Foran mig på mit skrivebord ligger min karakterbog fra drengeårene i Horsens borgerlige Realskole, som den hed dengang. Bogen oplyser, at jeg blev elev i skolen efter sommerferien 1899, og at jeg blev optaget i IIIa klasse, der i dag svarer til 6. klasse. Jeg kom kun på “Borgerskolen”, fordi jeg fik tilkendt friplads; mine forældre havde ellers ikke mulighed for at lade mig få en videre undervisning, end den kommuneskolen kunne give.

Skolegården var dengang ved høje plankeværker delt op i 3 afdelinger: en for pigerne, en for drengene og en, som var forbeholdt den daværende skoleinspektør Chr. Jacobsen, der boede i forbygningen på 2. etage.

Gymnastikundervisningen foregik i Ridehuset ud mod Kildegade i en stor, elendig gymnastiksal, hvis tag var så utæt, at det meste af gulvet på regnvejrsdage ofte var dækket af vand. Kakkelovn fandtes ikke, og som følge deraf var gymnastiksalens gulv i vintertiden ofte en stor glidebane.

De lokalemæssige forhold var altså ikke de bedste. Men der herskede orden og disciplin dengang. Der var en del yngre, dygtige lærere, som nok skulle få os til at lystre; de sparede ikke på anmærkninger og legemelig straf. Næsten i hver klasse fandtes et spanskrør, og det blev brugt både flittigt og eftertrykkeligt. Ofte har jeg, når vi var til badning, hørt gymnastiklærer Jessen udbryde: “Nå, du har nok fået Secher Marcussens visitkort!” Hvilket betød, at eleven bar tre rødblå striber tværs over bagdelen.

Jeg blev lærer på min egen gamle skole gennem næsten 40 år. Især den sidste halve snes år – frem til 1950, hvor dette skrives – er der sket store ændringer.

Da skolegårdens høje plankeværker, der satte skel mellem drenge og piger forsvandt, ændredes særundervisningen af drenge og piger til fællesundervisning, og skolegården danner i dag rammen om en glad og lykkelig børneflok, hvor alle elever tumler sig mellem hverandre i lystig leg.

Disciplinen i skolen er en anden end i de ældre tider. Den store afstand, der var mellem lærere og elever, er forsvunden og har givet plads for en friere og mere kammeratlig tone; det er ikke som i min skoletid, at elever med en vis frygt henvender sig til en lærer, men i dag kommer de frimodigt frem med, hvad der ligger dem på sinde.

Nu rejser sig derfor spørgsmålet, om eleverne i det lange løb kan tåle den frihed og ubundethed, der i dag er gældende, eller om den dag ikke igen vil komme, da tøjlerne strammes lidt, for at ikke arbejdsroen og dermed arbejdsudbyttet skal lide skade.”

Margit og Benno Due

Skolebageren

I hæftet 37.5 – Skolen i Skolegade der udkom i anledning af Midtbyskolens indvielse 16. september 1989 står der om Skolebageren:

Bageriet blev oprettet i 1930. Det var ejet af to søstre, hvis brød og kager var berømt videnom. En overgang var der 7 damer i bageriet samt 10-12 bypiger. 1947 kom andre ejere, og i 1953 overtog Margit og Benno Due bageriet.

Eleverne måtte ikke gå til bageren i skoletiden. Når de gjorde det alligevel og blev opdaget, fik de to lussinger eller tre rap af spanskrøret.

Benno fortæller: “Som skolebager har vi haft mange funktioner. Før i tiden, for eksempel, kom der om morgenen nogle elever ind, og så skulle jeg hjælpe dem med at rette deres stile, før de skulle i skole. Somme tider sad de en hel flok her ved køkkenbordet og arbejdede med opgaver. En af dem, Jan, var nok en af de første provoer: Han nægtede at gå til eksamen i jakkesæt og slips, for det havde han ikke råd til. Han har en stor stilling i dag. Gennem årene er eleverne tit kommet herover for at låne telefonen. Hvis man f.eks. havde glemt en vigtig bog, kunne man nok få sin mor til at aflevere den hos bageren! Eleverne måtte jo ikke bruge skolens telefon, så derfor har vi tit foreslået dem at bringe et ønske om en telefon frem gennem elevrådet. Når der var idrætsdag i gamle dage, ringede de udenbys elever og spurgte: Fru Due, du kan vel ikke lige sige, om skolens flag er hejst, ellers vil vi ikke tage derind.

I øvrigt er eleverne kommet herover med alle mulige problemer, så hvis lærerne er kunder i butikken, gælder det om at få dem ekspederet først, så kan eleverne og jeg bedre klare dagens problemer, både de skolemæssige og de hjemlige.”

Læs mere

Byarkivets indkomstjournal 1984-039

Bent Toksvig m.fl.: Skolen i Skolegade. 1989

Byarkivets indkomstjournal 1983-132, 1985-004 og arkivfond A-075

37.5 – Skolen i Skolegade. – Horsens : Bog & Papir, 1989. – 67 sider : ill.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.