Bebyggelsen. Historisk Kalender, juni 2005

Den østlige del af byen blev i store træk bebygget i løbet af en periode på hundrede år. Derfor repræsentererBebyggelsen kvarteret de mange stilarter, som var fremherskende netop i dette tidsrum.

Det lille billede viser Frydsvej nr. 12. Gaden blev anlagt omkring 1920, og grundene blev solgt som nyttehaver. Enkelte grundejere byggede et hus som nr. 12, der er fra 1920`erne. Nogle af husene i kvarteret blev opført med to lejligheder. Derved opnåede ejeren mulighed for en lejeindtægt som supplement til sin boligudgift. Husene blev ofte bygget uden arkitektbistand. Bevægelsen Bedre Byggeskik fremstillede forlæg til velindrettede enfamiliehuse, og dygtige håndværksmestre, der ofte havde en bygmesteruddannelse, kunne så tilrette forlægget efter bygherres ønsker. Røde mursten, dannebrosvinduer og tegltagsten smykket med fine murværksdekorationer, blev ofte gentaget fra hus til hus.

Først sent i 1940`erne blev Sundvej øst for Haurowitzvej bebygget. Her opførte Horsens Kommune, med Ove Boldt som arkitekt, boliger for den tids pensionister, aldersrentenyderne. De tre boligblokke, Sundvej 89 A – 93 B, repræsenterer en stram arkitektur uden pynt, men med påhængte altaner, der gav beboerne mulighed for udendørs ophold.Trafikstøj var ikke et problem, da husene blev bygget, lejlighederne var yderst beskedne i størrelse og uden bad, og til enlige var der kun beregnet et opholdsrum foruden alkove. Andre Horsens-arkitekter satte deres præg på bydelen. F.eks. tegnede Viggo Norn Teglgårdsvej 22, Anton Rosen Næsset 19, og Vitus Borning Strandpromenaden 20B.

Begyggelsen 1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

15. juni 1905:

Den jyske Industri – og Landbrugsudstilling 1905 i Horsens. Udstillingen aabnes Lørdagen den 17de Juni, Kl.1, og holdes derefter aaben i ca. 6 uger fra Kl. 7 Form. til Kl 12 Aften, dog saaledes, at det egentlige Udstillingsterræn kun er aabent fra Kl 10 Form. til Kl 8 Aften. Entre paa Aabningsdagen 1 Kr. for voxne , 50 Øre for Børn, de øvrige Dage 50 Øre for voxne, 25 Øre for Børn.

17.juni 1925:

Om kort Tid vil Vor Frelsers Kirke for en længere Periode være uden Klokker, idet Kirkebestyrelsen har vedtaget at modernisere de tre Klokkers Ophængning, som er noget gammeldags.Den store Klokke, der er 359 Aar gammel, har før været betjent af to Mand, men efter endt restaurering vil een Mand kunne besørge Ringningen.

18. juni 1945:

Sommeren bedste Revy-Vise skrevet Horsensianeren Epe, Ewald Petersen, Søn af fhv. Tjener Petersen, som længe har hørt til Hovedstadens kvikkeste Ho`der. Epe`s Vise er en Variant af den gamle Børneremse om de ti smaa Niggere. I hans vittige Gendigtning er det blevet til “10 fæle Nazimænd”.

9 juni 1965:

Boller slot forsætter indtil den 1. september. Bestyrer Heinr. Madsen, Boller slot, har i det sidste par uger haft travlt med at overbevise folk om, at det gamle slot, der tjener som rekonvalescenthjem for sygekasserne i Skanderborg, Horsens og Kolding, langt fra har lukket sine porte endnu.

11. juni 1985:

I morgen kl. 19 går starten til årets UNICEF-march fra Horsens Statsskole rundt om Bygholm sø. Arrangørerne Horsens Fodslaw har allerede nu fået tilmeldning fra 500 mennesker fordelt på 10 hold, men håber mange flere vil møde op og deltage. Det er 1. gang, der holdes UNICEF-march i Horsens.