Atlética


Ved den stiftende generalforsamling d. 8. december 1975 blev Dagnæs Idrætsforenings atletikafdeling en selvstændig klub under navnet Atletikklubben Atlética.

Fra begyndelsen bestod klubbens aktiviteter primært af “baneatletik”. Man havde en god ungdoms- afdeling samt herre- og damedivisionshold i Dansk Atletikforbunds landsturnering med base på Dagnæs Stadion, men hurtigt efter – i 1976 – blev der oprettet en motionsafdeling,som arrangerede motionsløbs træning omkring Bygholm Sø.

Efterhånden voksede løbeaktiviteterne samtidig med at baneatletikkens omfang faldt.I dag består Atlética af en motionsafdeling, hvor der primært dyrkes løb. Desuden en “aktiv-afdeling” der blandt andet deltager i diverse mesterskaber i mellem- og langdistanceløb. Desuden har klubben en meget aktiv triathlon-afdeling.

Medlemstallet er på nuværende tidspunkt omkring 300.

Det mest markante navn i Atlética gennem tiderne har været Svend Erik Kristensen, der i 1985 satte dansk rekord i marathon med tiden 2.11,51 timer. Svend Erik Kristensen har desuden flere danske mesterskaber på de lange distancer.

Atlética har siden 1976 været arrangør af motionsløbet – Horsensløbet – der de seneste år har haft ca.3.500 deltagere. Desuden arrangerer klubben hvert år i samarbejde med Horsens Orienteringsklub Beringsstafetten – et stafetløb i Bygholm Park. De seneste år har der været ca. 2-3000 deltagere i Beringsstafetten.

Link:Atlética

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.