Grundstenen til oprettelsen af et byarkiv i Horsens blev lagt på et møde den 11. oktober 1977. Baggrunden for mødet var et samarbejde mellem en gruppe lærere og lokalhistorikere om at udarbejde undervisningsmaterialer til folkeskolen. Det viste sig imidlertid hurtigt, at der var problemer med at lokalisere kilder til dokumentation af historien, og som en naturlig konsekvens heraf besluttede disse ildsjæle dels at påbegynde indsamling af arkivalier dels at arbejde for etablering af et lokalhistorisk arkiv. Allerførst skulle arbejdet struktureres, og resultatet blev stiftelsen af Lokalhistorisk forening for Horsens – i maj 1979 ændret til navnet ”Arkivforeningen for Horsens:
På mødet 8. november 1978 om oprettelse af et lokalhistorisk arkiv for Horsens blev nedsat en arbejdsgruppe med den opgave at lave forslag til vedtægt for en arkivforening. Udvalget bestod af inspektør Albert Rasmussen, lærer Niels Kolind, museumsinspektør Jacob B. Jensen, lærer Jens Houmann og redaktør Torben Eriksson.
Forslaget vil blive fremlagt på en stiftende generalforsamling 24. januar kl. 19.30 på Horsens Bibliotek. (Kilde: Arkivalier vedr. Arkivforeningen, Generalforsamlinger).
Foreningen lagde fra først færd op til samarbejde med Horsens Museum og Horsens Kommune, og repræsentanter fra byrådet og museet blev da også repræsenteret i bestyrelsen. Men foreningen i øvrigt blev drevet af frivillige kræfter og var afhængig af de indtægter, der kom ind fra kontingenter og kommunalt tilskud. Indsamlingen af arkivalier gik strygende, og foreningen begyndte hurtigt at se sig om efter egnede lokaler til at huse et lokalhistorisk arkiv. Valget faldt på et lokale beliggende i baghuset til ejendommen Søndergade 30, og den 3. oktober 1979 indbød foreningen alle interesserede til indvielse af de nye lokaler, der tidligere havde huset bl.a. Horsens Arbejderforening. Byarkivet i Horsens var blevet en realitet. I første omgang havde arkivet åbent onsdage fra kl. 15-17, hvor en repræsentant for foreningen sad klar til at modtage arkivalier og i øvrigt svare på spørgsmål fra interesserede. Siden blev åbningstiderne udvidet, og den rent frivillige arbejdskraft suppleret med beskæftigelsen af to langtidsledige.
Horsens Museum havde siden åbningen i 1915 samlet arkivalsk materiale til dokumentation af byens historie (Byhistorisk Arkiv), men selv efter etableringen af Byarkivet blev materialet stadig opbevaret på museet på Sundvej. Museet og Arkivforeningen drøftede tilbagevendende fordelingen af arbejdsopgaverne, og et udspil fra Horsens Museum lød i 1979 eksempelvis på, at det eksisterende arkiv (museet) modtog arkivalier ældre end 1850, mens det nye arkiv modtog yngre arkivalier. Forhandlingerne strandede, uden at samarbejdet dog ophørte, og i 1985 var det tid til den helt store ændring af Arkivforeningens vedtægter. Baggrunden var sammenlægningen af Byarkivet og Byhistorisk Arkiv, og hovedpunkterne i fremtidsplanerne for Byarkivet var følgende:
- Materialerne fra det nuværende Byarkiv og fra Byhistorisk Arkiv på Horsens Museum samles under ét, i en institution med navnet Byarkivet
- Byarkivet drives under Horsens Museums ledelse i samarbejde med Arkivforeningens medlemmer.
- Byarkivet placeres i det gamle rådhus.
- Der ansættes en arkivar. Pengene hertil samt penge til driften af Byarkivet opføres på Horsens Museums regnskab. (Kilde: Nyt fra Byarkivet, nr. 12, 1985 s. 29)
Forud for fusionen var gået opsigelse af foreningens lejemål i Søndergade 30 i 1983 og flytningen til lokaler i Borgerskolen i Skolegade. Byarkivet var i mellemtiden oppe på at råde over en anseelig mængde arkivalier, og der havde længe været ønske om at finde mere egnede og permanente rammer for arkivets arbejde: ”Der er fra mange sider blevet peget på det gamle rådhus, som Byarkivets blivende tilholdssted. Bedre anvendelsesmuligheder af denne bygning og bedre lokaler for Byarkivet findes efter vores mening ikke”. (Kilde: Nyt fra Byarkivet, nr. 8, 1984, s. 2). I 1986 var en af foreningens helt store mål nået, da der kunne inviteres til indvielsen af de nye lokaler i det gamle rådhus.
Næste skridt var ansættelsen af en faguddannet arkivar. Valget faldt på Bodil Møller Knudsen, der den 1. august 1986 kunne tiltræde stillingen som arkivar ved Byarkivet. En stilling som hun i øvrigt beklædte indtil 2014.
Foreningens aktiviteter
Det var et stort arbejde, som man fra Arkivforeningens side satte sig for at løfte. Der var i sit udgangspunkt kun frivillige medarbejdere til rådighed, og det var derfor nødvendigt at organisere arbejdet i forskellige arbejdsgrupper med hver deres overordnede aktivitet. En af disse aktiviteter var udgivelsen af en kalender:
Kolind har samlet 12 postkort med gamle Horsens motiver. Billederne anvendes til en ”historisk” kalender til udgivelse i efteråret 1981 vedr. året 1982. Kolind og Alb. Rasmussen redigerer billederne samt udformer en passende tekst.
Kolind sender ansøgning til Hs.komm. økonomiudvalg med ønske om økonomisk garanti for trykkeomkostningerne, der foreløbigt anslås til 60.000 kr. (Kilde: Arkivalier vedr. Arkivforeningen, referat af bestyrelsesmøde d. 2. september 1981)
Et halvt år efter udgivelsen kunne man evaluere på tiltaget, og meldingen var, at der var tale om en succes. Der var blevet solgt over 2000 kalendere, og selvom kalenderen ikke kom til at yde så kraftigt et tilskud til foreningens økonomi som forventet, så var der ikke tvivl om, at initiativet var kommet for at blive. Kalenderen skulle fungere som eksempel på det forskellige billedmateriale, som Byarkivet havde i samlingen – ledsaget af en forklarende tekst. Igennem årene ændrede kalenderne sig. Teksterne blev længere, billederne skarpere og opsætningen mere nutidig. Men præmissen for udgivelse var den samme: at udbrede kendskab til lokalhistorien og at bidrage økonomisk til Byarkivets drift.
Ved en generalforsamling i marts 1989 vedtog bestyrelsen af nedlægge Arkivforeningen. Byarkivet havde på det tidspunkt i høj grad overtaget foreningens arbejde, og det blev herefter også Byarkivet, der stod bag udgivelsen af kalenderen. Kalenderen havde på det tidspunkt udviklet sig til lidt af et smertensbarn. Der blev ganske enkelt ikke solgt nok. Den sidste kalender udkom i 2006, og der har siden da ikke været intentioner om at tage projektet op igen. Det er dog stadig muligt at købe diverse årgange af kalenderne, da disse sælges på Horsens Museum, og ellers kan man lade sig oplyse via den nye bearbejdning af forskellige kalenderartikler med tilhørende billeder her på www.horsensleksikon.dk. Kalenderen viser ganske vist et andet årstal, men de ældre kalendere fungerer stadig som en historisk kilde til den horsensianske lokalhistorie.
Som en afsluttende krølle på historien, skal det for en god ordens skyld fastslås, at Arkivforeningen ganske vist nedlagde sig selv, men at støtten til Byarkivet i høj grad fortsatte via Horsens Kulturhistoriske Forening. Foreningen formidler den dag i dag kulturhistorisk viden og støtter Horsens Museum og Byarkivet i Horsens. Byarkivet flyttede den 1. juli 2015 fra det gamle rådhus og ind på Horsens Bibliotek, og har stadig indsamling, registrering, bevaring og formidling som hovedopgaver.
Museumsinspektør Merete Bøge Pedersen