Peter Adler Alberti (10.juni 1851 – 14. juni 1932)
For Peter Adler Alberti var det højt at flyve og dybt at falde. På under to år gik han fra at være en af Danmarks mest indflydelsesrige mænd til at blive tugthusfange i Horsens. Årsagen var et svindelnummer til næsten 15 millioner kroner – hvilket i dag ville svare til omkring 850 millioner kroner. Det var et bedrageri, der blandt andet blev gjort muligt på grund af Albertis mange kasketter og et legetøjstrykkeri.
Hans forbrydelse
I 1887 oprettede Alberti smøreksportforeningen ”The Farmers of Denmark’s Butter Export Association”, som skulle give foreningens bønder en bedre fortjeneste ved at handle uden om de udenlandske smørgrossister. Alberti var eneforhandler på foreningens vegne og al korrespondance gik igennem ham.
Alberti havde imidlertid rod i regnskaberne og kunne ikke holde sin egen økonomi adskilt fra foreningens. For at skjule det, begyndte han at forfalske regnskaberne. Det var muligt, fordi han den 27. maj 1890 blev formand for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse. Smøreksportforeningens økonomi gik igennem Den Sjællandske Bondestands Sparekasse ved at sparekassen betalte foreningen på forskud. Herefter fik sparekassen pengene tilbage, når foreningen fik betaling fra smørgrossisterne.
Men Alberti lavede en aftale med den engelske eneaftager af foreningens smør, Willer & Riley, der indsendte falske regnskaber, som viste salget af smørret til en kunstig høj pris. Den rigtige fortjeneste blev derefter sat ind på Albertis private konto i en engelsk bank, hvorfra han overførte dele af beløbet til smøreksportforeningen.
Selv brugte Alberti pengene til fejlspekulationer i afrikanske guldminer og hans gæld voksede.
Med tilladelse fra Willer & Riley trak Alberti forfalskede veksler på kommende betalinger og disse veksler fik han fra 1892 Privatbanken til at udbetale. De penge, han derved fik, gav han tilbage til sparekassen før revision og på den måde blev det ikke opdaget. Derimod så det ud som om Willer og Riley skyldte penge til smøreksportforeningen.
Alberti som politiker
I 1895 blev Alberti valgt ind i Folketinget og i 1901 blev han justitsminister i regeringen Deuntzer, der var den første Venstre-regering. I 1905 gik J.H. Deuntzer af og J.C. Christensen dannede regering, igen med Alberti som justitsminister.
Svindlen opdages
I juni 1905 var der krise i finansverdenen og Privatbanken forlangte at Alberti skulle afvikle vekseltransaktionerne med Willer & Riley. For at skaffe pengene hertil, begyndte Alberti at sælge sparekassens obligationer. Han fik Privatbanken til at lave en nummereret liste over obligationerne og derefter brugte han denne liste til at lave nye forfalskede lister, hvor både de pantsatte, solgte og nye opdigtede obligationer stod på. Alberti forfalskede direktørerne i Privatbankens underskrifter og lavede et falsk stempel med et legetøjstrykkeri.
Men var stadig ikke penge nok til at dække det store underskud, Alberti havde skabt. Derfor begyndte Alberti at lade sparekassen optage lån i andre banker, blandt andet i Nationalbanken. Herefter begyndte rygter om, at der var noget galt.
I 1906 blev Alberti anklaget for korruption og især Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre forlangte en undersøgelse af Albertis embedsførelse som justitsminister. Efterhånden blev disse beskyldninger for belastende for regeringen og derfor gik Alberti den 24. juli 1908 af som justitsminister.
Den 8. september 1908 meldte Alberti sig selv for falskneri og bedrageri. Da det i oktober blev klart at han havde svindlet for flere millioner kroner, blev troværdigheden til J.C. Christensen regering alvorligt svækket og den 12. oktober 1908 gik J.C. Christensen af og opløste regeringen.
Efter to års retssag blev Alberti den 17. december 1910 dømt for ”Falsk og Bedrageri samt Overtrædelse af Sparekasselov af 28. Maj 1880” til 8 års tugthus. Herefter blev han med et af DFDSs skibe sendt til afsoning i Horsens Tugthus. Da han ankom til Horsens den 20. december 1910, var mange nysgerrige folk, journalister og fotografer mødt op for at se Alberti. Der var blevet nedlagt fotograferingsforbud, så derfor har vi i dag kun et enkelt illegalt billede af begivenheden. Her ser vi Alberti, der var 188cm høj og derfor ragede over de fleste andre, gå fra skibet ledsaget af to betjente, mens folk står tæt rundt omkring ham.
Alberti i Horsens Tugthus
Fra havnen gik turen til Horsens Tugthus, hvor han blev indsat som fange nummer 75, og dermed skulle gå klædt som de andre fanger i fængslet. Problemet var bare, at Alberti, der var en meget madglad mand, vejede 138 kg og havde en livvidde på 155 cm. Det var ikke mål, man var vant til i Horsens og derfor havde man ikke fangebukser i den størrelse. Alberti fik derfor specialsydede bukser.
Albertis vægt begyndte dog snart at rasle nedad. Han døjede med opkast og svimmelhed og tabte sig voldsomt. Derfor blev han i sommeren 1911 indlagt på fængslets sygeafdeling, men selvom han blev sat på speciel kost, blev han ved med at tabe sig. Til sidste havde han tabt sig over 62 kilo og den 31. august 1912 blev han derfor i al hemmelighed og helt exceptionelt overført til afsoning i Vridsløselille. Alberti var jo dømt til tugthus og det kunne kun afsones i Horsens og ikke i Vridsløselille, der var til afsoning af forbedringshus.
Efter at have siddet i Vridsløselille i 5 år, blev Alberti benådet den 14. august 1917 og løsladt. Han levede derefter en stille tilværelse i København og døde den 14. juni 1932 af kvæstelser efter at være blevet påkørt af en sporvogn.
Originalartikel af Anne Katrine Nagel Christensen, Horsens Museum