Af historiker Anne Katrine Nagel Christensen
Den 22. december 1910, da forhenværende justitsminister Peter Adler Alberti blev indsat som fange nr. 75 i Horsens Straffeanstalt, var der regler for alt. For eksempel var noget så basalt som retten til at skrive et privilegium, som både kunne tildeles, men også tages væk som straf.
Det var fængslets læge, der som særlig behandling kunne ordinere skrivehæfter og blyanter. Måske i håbet om at give fangen mulighed for at udtrykke sig og få styr på sine tanker, hvis han led af ”tungsind”. Depression var ikke en diagnose, man havde i 1910.
Fange nr. 75 fik uddelt skrivebøger og blyanter en ad gangen. I hans stambog kan vi se, at han fik udleveret sin første skrivebog den 2. marts 1912 og sin første blyant 10 dage senere den 12. marts 1912. Men måske har han haft noget at skrive med før det – ellers er det i hvert fald begrænset, hvad en skrivebog kan bruges til.
Fange nr. 75 fik lov til at skrive breve fra den 19. marts 1911, cirka fire måneder efter han blev indsat. Det første brev var til hans søster Sophie. Han nåede at skrive 12 breve, inden han blev overflyttet til Vridsløselille, og de var til Sophie og hans datter Elise.
Desværre har vi hverken skrivebøger eller breve, men blyantsstumpen lå tilbage i sygecellen, da han forlod Horsens. Man kan stadig se tallet 75, som er skrevet på den ene side.
Læs originalartiklen på ejail.dk