Om tyskerne i Tvingstrup under krigen

Red. Thøger Jeppesen

Erindringsskitse

Som årgang 1940 er det begrænset, hvad jeg kan huske fra 2. verdenskrig, skriver Ingrid. Måske er noget af det, man tror at erindre, noget der er blevet fortalt senere.

Imidlertid ved jeg, at da vi havde boet knap et år i Tremhøjvej 3, (vi var flyttet fra den gamle træskofabrik, Virkelyst, for enden af Blindgade), kom et par tyske herrer – muligvis officerer – sammen med sognerådsformand Søren Laursen og forlangte at få kælderen i vores hus. Min far protesterede, men Søren Laursen sagde, ”Du kan lige så godt sige ja, for de tager den alligevel”. Dette skete et par måneder før krigens ophør.

Der skulle være lazaret i kælderen, som dengang bestod af 2 rum ud mod vejen. Det største af dem blev sygestue. Ud mod haven var der vaskerum med gruekedel, baggang med trappe op til os i stueetagen – samt viktualierum.

På det tidspunkt var der kun 1 toilet i huset, og det skulle tyskerne også have adgang til. Heldigvis lå det i forbindelse med vores fortrappe, så de kunne gå op ad kældertrappen og derhen uden at komme ind på vores beboelse. Alligevel husker jeg en vis utryghed, ved at de var der, for under håndtaget til døren fra forgangen ind til os blev der sat et halvt kosteskaft, så døren ikke kunne åbnes udefra. Dog var der aldrig nogen af de tyske gæster, der generede os. De fleste af dem var kede af at være i krig, længtes hjem og ventede kun på, at der blev fred.

Når vores forældre om aftenen sad og hørte nyheder over radioen fra bl.a. London, (det var ikke forbudt!) opdagede de flere gange, at nogle af tyskerne sneg sig ud på kældertrappen og prøvede at lytte med. De var jo nok klar over, at der snart ville komme en afslutning på de 5 år (forår 1945).

Jeg havde som barn en lille fingerring med en sten i. Den havde jeg fået af en af dem i kælderen, fortalte min mor. Hun havde forstået på ham, at han selv havde en lille 4års pige derhjemme.

En dag gik et par af de oppegående tyskere og sparkede til en sten, sådan som unge mennesker ofte gør. Stenen ramte ved et uheld min lillebror Poul Verner, der lige var begyndt at stavre rundt ved huset; han var ca.1 år. Da kom sygepasseren ud nede fra kælderen og skældte de unge mennesker ud, og næste dag var de sendt væk. Hvorhen? og til hvad?

Da der blev fred d. 5. maj, jublede danskerne, men også flere af beboerne i kælderen. En af dem skulle have udbrudt: ”Vater und Mutter jetzt Americaner”, men han fik nok andet at se til, da han kom hjem.

Da hjemrejsen for dem begyndte, efterlod de en del effekter, der var for tunge og betydningsløse at slæbe hjem. Hos os skulle der ryddes op og gøres rent dernede i kælderen. Nogle af de efterladte ting var gasmasker. De er vist stadig i huset. For år tilbage brugte jeg dem i historieundervisningen på min skole i Vejle, og Michael og Anders har også haft dem med på Hovedgård Skole, ved jeg.

Få år efter krigens ophør kom en ung sydslesviger cyklende fra Uldum Højskole til Tvingstrup med en hilsen fra en af de tyskere, der havde boet i kælderen. Den unge mand hed Ernst Josef Bittel, og han var sammen med andre unge sydslesvigere sendt på højskole i Danmark. Min mor og far beværtede han godt (søndagsmiddag, vil jeg tro), og efter højskoleopholdet, da han atter var hjemme i Tyskland, skrev han flere gange til dem og takkede.

(Red. Når man ved, hvordan de tyske soldater hærgede og myrdede i Rusland, må man undres over, hvor nådigt vi slap. Ikke for ingenting talte tyskerne om Danmark som ”flødeskumsfronten”)

Faktabox

Forfatteren er Ingrid Jensen, som nu bor i Vejle. Hun er datter af den ene af træskofabrikkens ejere, Otto Steffensen og Ellen, (den anden var Villads Steffensen). Træskofabrikken hed Virkelyst.

Ingrid er født i 1940 i huset Blindgade 15 i Tvingstrup. Der står den dag i dag Virkelyst på huset, fordi træskofabrikken oprindelig lå der, før den flyttede til placeringen på den anden side af jernbanen ved viadukten. Det var dengang ”udenfor byen”.

I 1944 flyttede familien til Tremhøjvej 3, hvor Ingrids broder Poul Verner Steffensen og Solvejg nu bor. I træskofabrikken er der nu lerduefabrik.

Ingrid gik i skole i Tvingstrup til sit 12. år, hvorfra hun flyttede til Hovedgård Realskole. Hun har gemt et par stile.

Læs originalartiklen på www.tvingstrup.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.