Nr. 63 – Persillekræmmeren – 2009
af Hans Ryborg, Stensballe
Starten
Tanken om en Stensballerevy opstod tilfældigt en sen nattetime under oprydning efter SIK’s fodboldafdelings forbrugermesse i 1984. Formanden, Ernst Sejerøe, kommanderede med ”tropperne”, der spontant udbrød i sang: ”Vi er Sejerøes soldater.” Ideen var født.
Efter at have leget med tanken et par måneder, blev der indkaldt til det første revymøde. På mødet blev man enige om at nedsætte en revygruppe, der bestod af aktører til scenen samt det tekniske team bag scenen. Endvidere besluttedes det, at den første revy skulle afholdes i forbindelse med høstfesten d. 7. september 1985 i Stensballehallen.
Den første revy
Revyholdet besluttede, at Stensballerevyen skulle være ”af de lokale, for de lokale og om de lokale”. Det betød, at alle tekster skulle være selvskrevne. Princippet med egne tekster har man fastholdt gennem alle årene, men ”om de lokale” måtte revideres, da de lokale emner hurtigt blev udtømte. Imidlertid skulle en Stensballeborger ikke ”udmærke” sig ret meget, før der var stof til en tekst.
Men en revy er ikke alene tekster og aktører. En stor stab arbejdede ”bag scenen” med opbygning af samme samt rekvisitter, kostumer osv. Konceptet med høstfest, der startede med middagsmad samt grundejerforeningsfodbold sammen med revy, blev brugt en årrække. Denne dag var en festdag i Stensballe. Alle var af huse – børn såvel som voksne – nogle spillede fodbold, andre heppede. Hvem husker ikke FC Bøfferne og Grifferne, der udkæmpede drabelige kampe for at forsvare deres grundejerforenings fane.
Om aftenen var der så fest i hallen. Nogle kom med madkurve, andre havde bestilt mad i hallen. Den første revy havde nyhedens værdi med ca. 800 solgte billetter. Det var en formidabel ”fest for de lokale, med de lokale og arrangeret af de lokale”.
Revyforeningen
Efter nogle år besluttede SIK’s fodboldafdeling at afholde deres egen afslutning. Herefter fik høstfesten langt færre deltagere, og dette sammenholdt med Stensballeskolens størrelse gjorde, at akustikken og udsmykningen var kompliceret. Stensballerevyen afholdt deres sidste optræden i Stensballehallen i forbindelse med sit 10 års jubilæum i 1994.
Herefter måtte Stensballe Revyen se sig om efter egnede lokaler, da der jo ikke i Stensballe findes sådanne. Valget faldt på Serridslev Forsamlingshus. Her følte vi os velkomne, og her blev vi til den sidste revy blev opført i 2003.
Fra 2003 var Stensballe Revyen ikke længere en underafdeling af SIK. Man blev en selvstændig forening, ”Stensballe Revyen af 1993”, med egne vedtægter og egen økonomi. Det koster en del penge at sætte en revy op. Altså måtte der tjenes penge. Dette blev gjort ved at lave et husstandsomdelt blad finansieret ved annoncer. Vores målsætning var, at alle udgifter (husleje, rekvisitter, kostumer, scene osv.) skulle være betalt via annoncer og optrædener med honorar, før første billet blev solgt.
”Ud af huset aktiviteter”
Stensballe Revyen har alle årene optrådt på bestilling ved forskellige lejligheder, eksempelvis familiefester, kommunale arrangementer osv. Der blev lavet tekster specielt til lejligheden, efter oplysninger givet af arrangøren.
I mange år var det en fast tradition, at revyen spillede på Nørrevang for husets beboere, personale og pårørende, en tradition som, vi tror, var til fælles glæde.
Stensballe Revyen har igennem årene lavet ”lagkagerevyer”. Formålet har været at more og glæde andre. Det håber vi er lykkedes ind imellem. En ting ligger fast: revyholdet har moret sig formidabelt, og de gamle ”cirkusheste” savner stadigvæk duften af savsmuld.
Redaktion: FGS, KSO