Brædstrupegnens Hjemstavnsforenings Årsskrift – 1990
Af: Sv. L. Pedersen
I Chr. Heilskovs bog fra 1951, “Sønder Vissing Sogn”, er der på siderne 69 -82 en udførlig beskrivelse af Sdr. Vissing Kirkes historie.
Denne artikel er ment som et supplement til Heilskovs bog for at fortælle, hvad der er sket med kirken i de sidste 40 år med særligt henblik på den omfattende restaurering i 1988 -89 med fremdragelsen af det gamle kalkmaleri på triumfvæggen.
1952 blev kirkebænkene bygget om med ny forkant og nye gavle med træskærerarbejde over bibelhistoriske motiver, udført af kunstneren V. Foersom Hegndal.
1947 skænkede hr. Viggo Jarl fra Løndal et flagskib til ophængning i kirken.
1962 gav lærerinde frk. Bothilde Kleis 8 lampetter til Sdr. Vissing Kirke.
1962 blev der foretaget en grundig rensning af det store kalkmaleri “Sct. Georg og Dragen” på kirkens nordvæg.
1966 blev knæfaldet fornyet, og i de følgende år fik kirken nyt varmeanlæg, nyt tag, krucifikset blev restaureret, og i 1975 blev det nødvendigt at installere et nyt orgel, hvilket også medførte, at man måtte sænke pulpituret og runestenen under det.
De næste større forandringer skete i årene 1981 – 85 med indretning af en ny konfirmandstue i de gamle avlsbygninger, og anlæg af en urnekirkegård øst for kirken.
Konfirmandsstuen.
I en længe af præstegården var der tidligere stald og lade for præstegårdsforpagteren, men da forpagtningen ophørte i 1978, blev de tilhørende 8 tdr. land udlejet, og den gamle bygning fra 1914 stod tom.
Den gamle konfirmandstue i præstegården var på kun 14 m2, og den var efterhånden blevet for trang, så der fx. et år med 18 konfirmander dårligt nok var en stol til præsten!
Menighedsrådet overvejede at rive den gamle bygning ned og opføre en mindre nybygning, men da der kom en opfordring fra Århus Stift om at bevare bygningen og da det ville blive meget dyrt at bygge nyt, nøjedes man med i første omgang at lægge nyt tag på den gamle længe, indtil det blev økonomisk muligt at gå videre med planerne om indretning af en ny konfirmandstue.
I 1983 begyndte ombygningen. Arkitekt Hans Vinther lavede tegningerne, og lokale håndværkere udførte arbejdet. I det ydre skete der næsten ingen ændring af bygningen, og indvendig ville man gerne bevare den gamle atmosfære, bl.a. med de små staldvinduer, hvidkalkede vægge, trægulv og bjælker i loftet. Ved ombygningen blev der skabt et hyggeligt lokale, der kunne bruges til mange formål: konfirmand-undervisning, øvelokale for Gudenå Børnekor, møder i menighedsrådet og forskellige sammenkomster i forbindelse med kirkens arbejde.
Samtidig blev der plads til at skabe bedre forhold for graveren med frokoststue, redskabsrum, toilet m.v.
Den 5. februar 1984 blev den nye konfirmandstue indviet efter en fælles gudstjeneste. Der var åbent hus til kl. 18, og der blev udtrykt stortilfredshed med indretningen.
Urnekirkegården.
Der var efterhånden behov for en udvidelse af kirkegården, og i 1977 købte menighedsrådet en grund med et lille hus øst for kirken med henblik på at anlægge en urne-gravplads. Huset blev revet ned, og jorden lå brak et par år, indtil urnekirkegården blev anlagt i 1981 – 82. I midten af gravpladsen er der en stor cirkel af brosten, og i centrum står der en sten med en meget interessant historie: Stenen havde hidtil stået ret ubemærket indenfor kirkegårdslågen. Stenen har på forsiden et kors, men er uden inskription. Ifølge Chr. Heilskov findes der kun een sten magen til i hele Danmark, og den står på kirkegården i Herlufmagle på Sjælland. Nu fik kors-stenen en værdig placering. Som afslutning på anlægget af urnekirkegården blev der bygget et stendige på den østlige og den nordlige side. Diget blev anlagt af firmaet G. Knudsen fra Gl. Rye, og 2 mand arbejdede på god gammeldags maner med at lægge sten på sten.
Den store restaurering i 1988 -89.
Ved et møde i maj 1987 mellem hr. Henrik Græbe fra Nationalmuseet, arkitekt Vinther og medlemmer af menighedsrådet drøftede man en hovedistandsættelse af Sdr. Vissing Kirke.
Der var tale om dræning, nye gulve, ombygning af varmeanlægget, og fra Nationalmuseet bad man konservator Olaf Hellvik om at gennemgå dekorationer på buer og ribber, ligesom en kirkemaler skulle sørge for den kunstneriske udsmykning og foretage farveafstemnmg.
Det blev konservator Hellviks arbejde, der gav anledning til den største sensation. Under restaureringen fremkom der dekorationer i korets hvælving samt tegn på et stort kalkmaleri på triumfvæggen,og nu begyndte et stort detektivarbejde, der til sidst af dækkede en stor dommedagsfremstilling.
I sin beretning til Nationalmuseet fortæller Hellvik, at kalkmaleriet med Kristus som verdensdommer må være udført i første del af 1500-tallet.
Dommedagsbilledet viser Kristus siddende på regnbuetronen med jordkloden som fodskammel, fra hans hoved udgår sværdet og liljen. Kristus flankeres af Maria og Johannes, der kun er fragmentarisk bevaret.
Mellem Kristus og Johannes står den bevingede sjælevejer Michael med en vægt foran sig. Øverst i sceneriet fører en bevinget engel en flok frelste sjæle hen mod Maria, og forneden ses sjæle, der står op af deres grave.
Udover dette smukke maleri fremdrog konservatoren flere af de oprindelige dekorationer: der var tegninger omkring ventilationshullerne, bl.a. et grotesk hoved med hullet som gab, en stor blomsteropsats med de oprindelige farver velbevarede. Der blev også fremdraget to vie-kors, et på nordvæggen og et på vestvæggen.
På nordvæggen fandtes der også spor af en bogstavlinie, der synes at vise bogstaverne IEGREGI.
Kalkmaleriet af “Set. Georg og Dragen” blev renset og repareret ligesom korbuens ranke
ornamentik.
Ved slutningen af restaureringen blev pillerne, der før var røde, malet hvide. Sideløbende med konservator Hellviks arbejde foregik den øvrige restaurering: alle kirkebænkene blev taget ud, nyt gulv lagt, varmesystemet bygget om, og da bænkene kom på plads, forestod der en genopretning af de føromtalte træskærerarbejder på gavlene.
Det blev igen kunstneren V. Foersom Hegndal, der udførte dette arbejde, som han var meget glad for. På 2 af gavlene kan man forøvrigt læse navnene på præster ved Sdr. Vissing Kirke siden Reformationen.
I samråd med Foersom Hegndal, der stod for farveafstemningen, udførte kunstmaler Ivan Ragner et dygtigt arbejde. Murerarbejdet blev foretaget af murermester Niels Bech Nygård, tømrerarbejdet af tømrermester Ole Bech Andreasen, altsammen under tilsyn af arkitekt Hans Vinther.
Restaureringen foregik i perioden maj 1988 til december 1989, og i dette tidsrum var kirken naturligvis lukket for alle kirkelige handlinger. Der blev afholdt enkle gudstjenester i konfirmandstuen, men ellers var menigheden henvist til Voerladegård Kirke, og der blev arrangeret en kørselsordning.
I slutningen af perioden søgte menighedsrådet om tilladelse til at ændre alterpartiet og til at foretage en fri nystaffering af krucifikset, der før hang på triumfvæggen, men nu placeres det på nordvæggen. Det blev også nødvendigt at flytte kirkeskibet, der ellers kunne komme til at tage udsynet til triumfvæggen med det fremdragne kalkmaleri. Skibet hænger nu ved siden af orglet.
Endelig den 3. december 1989 kunne kirken genåbnes efter 1 1/2 års restaureringsarbejde, og 1. søndag i advent var der krybbespil ved konfirmanderne, den 8. december havde kirken besøg af Sct. Markus Kirkes kor fra Aalborg. Koret gav en meget smuk fremførelse af “De 9 læsninger”, dirigeret af organist Michael Austin og under medvirken af sognepræst Brita Widmann.
Den 17. december var der festgudstjeneste med prædiken af biskop Herluf Eriksen fra Århus, og efter gudstjenesten var menighedsrådet vært ved en middag i konfirmandstuen.
Der er grund til at takke alle de implicerede parter: kunstnere, arkitekt, håndværkere samt menighedsrådet for det store arbejde, de har udført ved restaureringen af Sdr. Vissing Kirke, der nu fremtræder som et meget smukt og harmonisk kirkerum med “Dommedagsfremstillingen” på triumfvæggen som det mest synlige resultat af restaureringen.
Sdr. Vissing, april 1990