Voldsted i Elbæk skov

Et voldsted er en befæstet gård omgivet af volde og grave.

Voldstedet består af en rektangulær banke på ca. 60×30 m, hvor gården har ligget. Banken er afgrænset af en vold, der er bedst bevaret og mest tydelig mod sydvest (ned mod fjorden). Anlægget er omgivet af voldgrav mod nordvest, sydvest og sydøst. Mod nordøst har der tilsyneladende ikke været voldgrav, men måske har den lille bæk tidligere været mere vandrig og tjent som voldgrav?! Voldstedet stammer sandsynligvis fra 1300-tallet, der var præget af mange uroligheder i Danmark og man havde behov for at befæste og beskytte sig. Det vides ikke med sikkerhed, hvem der har opført og beboet voldstedet, men måske det er en forgænger til den eksisterende herregård, Stensballegård.

Voldstedet er i 1951 og 1987 blevet undersøgt af amatørarkæologer. Ved begge undersøgelser er der blevet påvist anlægsspor og fundet keramik fra 1300-tallet.

Besøg voldstedet

Kort over Elbæk skov, Anders Horsbøl Nielsen, Horsens Museum

Man kommer til voldstedet i Elbæk Skov ad Elbækskovvej – en grusvej, der ender ved et lille sommerhusområde. Her kan bilen parkeres. Herefter fortsættes til fods ad stien, der er en del af den nedlagte jernbanestrækning mellem Horsens og Odder, der fungerede i perioden fra 1904 og 1967. Stien følges ca. 700 m. Ved skiltet med regler går man over stien til venstre, og herfra kan man se resterne af et stort voldsted i skovbunden.

Tidligere brug af Elbæk skov

Det var ikke kun i middelalderen, der levede mennesker i Elbæk Skov. Lidt længere inde i skoven ligger gravhøje fra stenalderen, og langs kysten nedenfor voldstedet er fundet skaldynger med blandt andet blåmuslinger blandet med aske og brændte sten fra ældre jernalder. Her er blevet tilberedt måltider af nyfangede fisk og skaldyr.

Guldbrakteat fundet ved Elbæk strand, foto Horsens Museum

Ved stranden er også fundet et helt unikt guldsmykke, en såkaldt guldbrakteat. Smykket blev fundet i 1938 ved badning. Smykket måler 2,2 cm. Det er fremstillet af en tynd guldplade, der er gennembrudt og udsmykket med tynd, perlet filigrantråd. Motivet er en fugl eller et fabeldyr set i profil. Smykket dateres til ældre germansk jernalder, år 500 e. Kr. Det antages, at brakteaternes funktion har været som de romerske kejsermedaljoner, nemlig ved religiøse ceremonier at knytte modtager til giver – i dette tilfælde en undersåt til høvdingen.

Litteratur

Anders H. Nielsen: Mellem Haldrup Strand og Husodde, Horsens Fjord – den grønne lagune.

Conni Jantzen og Rikke Agnete Olsen (red.): Voldsteder i Danmark. En vejviser. Jylland I. 1999.

www.horsensmuseum.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.