Om Tvangsarbejdsanstalten skriver Ole Schiørring i ”Horsens i glimt”:
”Tvangsarbejdsanstalten blev i 1864 opført på daværende Tugthusvej, nu Fussingsvej. Arkitekten var J. C. Clausen, og byggeriet blev betalt af Vejle, Skanderborg og Horsens købstæder samt de to amter.
Fundamentet for den offentlige fattigforsorg var dengang en tvungen fattigskat, indført ved en forordning i 1803, og samtidig blev tiggeri forbudt. Det var altid den enkelte by og det enkelte sogn, der selv skulle klare sine fattigproblemer.
I Horsens lå byens fattiggård før 1864 på Nørregade 18, og her var i tilknytning lagt en arbejdsanstalt i nummer 14 og 16. Anstalten var indrettet som klædefabrik, og her var mellem 40 og 50 mennesker beskæftiget, heriblandt også børn. Denne sammenblanding af fattiggård og arbejdsanstalt blev ændret i 1864, idet man mente, at det var uheldigt, at gamle og svagelige lemmer – og ikke mindst børn – skulle bo sammen med ”arbejdssky og ofte drikfældige personer”.
Den nye Tvangsarbejdsanstalt kunne rumme 65 personer og var delt i en afdeling for henholdsvis mænd og kvinder. Bygningen var et smukt to-etagers hus, bygget i såkaldt nygotisk stil, og det kom til at fungere helt frem til 1971. I de seneste år dog som forsorgshjem for sociale klienter. På trods af en vis produktion blev der aldrig tale om nogen rentabel virksomhed.
Den gamle arbejdsanstalt i Nørregade blev solgt i 1864, men fattiggården bevaret. Imidlertid var denne i en meget dårlig stand, og i 1873 opførtes en ny Forsørgelsesanstalt for enden af Fabrikvej. Denne fungerede helt frem til 1950’erne, hvor den ophørte og blev solgt. Senere købte Horsens Kommune sin gamle bygning tilbage, og efter nedrivningen i 1968 kom der på grunden en parkeringsplads.
Også Tvangsarbejdsanstalten blev nedrevet, nemlig i 1973, og dermed var to monumenter for tidligere perioders fattig- og socialforsorg forsvundet.”
Se også artiklen om Horsens fattigvæsen