Vestbirk Vandkraftværk

Vestbirk Vandvaerk 2015.jpg

Området

Området ved Bredal, Naldal og Vestbirk Søer er kraftigt påvirket af industritidens store anlægsarbejder i form af jernbane og vandkraftanlæg.

I 1899 kunne man efter mange års forberedelser åbne den smalsporede Horsens-Bryrup Jernbane. At få jernbanen over Gudenåen var en af de store udfordringer for de projekterende ingeniører. For at undgå den bløde bund i dalens mange tørvemoser og for stejl en opkørsel mod vest, blev løsningen en stor kurve mod syd og Danmarks på daværende tidspunkt højeste jernbanebro over selve Gudenåen.

Vestbirk Vandvaerk sluse..jpg

Elektricitetsværker og vandkraft

I årene umiddelbart efter jernbanens åbning oprettedes små elektricitetsværker i flere af omegnsbyerne. Første verdenskrig betød, at disse værker manglede brændstof og måtte kigge sig om efter alternative muligheder. Blikket faldt på området ved Vestbirk, hvor et stort fald på Gudenåen gav gode muligheder for et vandkraftværk.

I årene 1923-24 udførtes så et stort anlægsarbejde omfattende gravning af kanaler, dæmninger, sluser, broer og kraftstation. I denne sammenhæng var jernbanens nærhed, og det, at den var smalsporet som tipvognsbaner en stor fordel. Banelinjen og dens materiel blev således brugt ved anlægsarbejdet.

Hvor der i dag er rasteplads på nordbredden af Naldal Sø, var der under arbejdet med gravningen af kanalen og bygningen af dæmningen, tilslutning mellem Horsens-Bryrup Jernbane og tipvognssporet.

De nye søer blev på grund af stationen i Gammelstrup et udflugtsmål for lystfiskere og søndagsturister med omdrejningspunkt i traktørstedet Sølyst (1930-1974) ved bredden af Vestbirk Sø.

Vestbirk Vandvaerk Francis Turbine 2015.jpg

Kraftværket ændres

I slutningen af 1950’erne blev kraftværkets mandskab skåret ned fra fem til to mand. Efter 1972 blev det kun tilset af én mand. HOFV solgte værket og søerne til Skov- og Naturstyrelsen (nu Naturstyrelsen) i 1979, men forpagtede og drev anlægget som arbejdende museum, indtil Naturstyrelsen i 2013 også overtog driften af værket.

Værket sender stadigvæk 1,8 mill. kilowatt-timer ud på nettet om året.

I begyndelsen af 1990’erne anlagdes der et fiskestryg ved Bredvad Sø. Herved kom der mindre vand til turbinerne, men tabet blev opvejet ved udskiftning af den ene Francisturbine til en mere effektiv Kaplanturbine.

Vestbirk Vandvaerk Francis Turbine skilt.jpg

Kilder

Læs den originale tekst i pjecen “Overvejelser om Vestbirk Vandkraftværks fremtid” fra Horsens Kommune

Find vej

Kort over området, marts 2015

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.