Vandrestien Bygholm Enge

Fugletårn ved Bygholm Enge. Foto fra Horsens Kommunes hjemmeside

Horsens Kommune har anlagt et nyt vådområde i Bygholm Enge. Området er på i alt 80 hektar, og forbedrer vandmiljøet ved at fjerne ca. 12 ton kvælstof om året. Derudover er området et sandt paradis for fugle og planter, og allerede kort efter indvielsen blev der observeret sjældne ynglefugle på Horsens-kanten som f.eks. dobbeltbekkasin og gråstrubet lappedykker.

I forbindelse med etablering af vådområdet, har Horsens kommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening anlagt stier og friluftsfaciliteter i området. Stierne er afmærkede og giver mulighed for at gå en tur rundt omkring hele området.

En handicapsti, der starter ved Golfbanen, fører ud til Pumpehuset og munder ud i en handicap-fiskeplads. Ved Pumpehuset er der også borde og bænke, hvor frokosten kan indtages samtidig med den flotte udsigt.

I den vestlige ende af engene er der bygget nyt fugletårn, så man nu kan observere de rastende fugle fra to tårne i området.

To nye gangbroer over Store Hansted Å gør stierne ved Bygholm Enge til et knudepunkt. Man kan f.eks fortsætte ad Løvhøjstien til Nørrestrand, eller cykle via engene fra Egebjerg til Lund.

Se kort over stierne i Bygholm Enge her

Se også Horsens Kommunes hjemmeside

Filmklip

Se TV Sket&Sets udsendelse hvor drengen Per fra Værløse tager turen til fods rundt i Bygholm Enge.

Læs mere

Masser af fugle – og mindre kvælstof (Horsens Posten 29.05.2013)