Christian Holmboe (Fabrikant, f. 25.04.1874 – d. 28.05.1944)
Den afholdte og ansete Horsens borger, fabrikant Chr. Holmboe, fylder tirsdag den 25. april 70 år. (Horsens Folkeblad, 17.04.1944)
Nekrolog fra Horsens Avis d. 30.05.1944
Min kære mand Chr. Holmboe
Er i dag pludselig afgået ved døden
Horsens d. 28. maj 1944
Misse Holmboe
Se Nekrologen fra Horsens Avis d. 30.05.1944
Kopieret fra Carl Th. Jørgensens Udklips-kartotek
Ved Fabrikant Chr. Holmboes død
Horsensborgeren par exelence, Fabrikant, cand. Pharm. Christian Holmboe afgik Pinsedags eftermiddag i sin sommerbolig i Juelsminde ved døden som følge af et hjerteslag.
Christian Holmboes varme hjerte fik ikke lov at banke læge efter hans 70 års fødselsdag for en måned siden, en dag, hvor så mange og så virkeligt følte ønsker blev udtalt for den i så sjælden grad populære Horsens borger.
Men når det nu ikke kunne være andet, kan det siges, at han fik en død, som enhver sportsmand og naturelsker vil stå som den bedste form for det store punktum: At segne om uden varsel.
Det er hårdt for de efterladte – i ganske særlig grad i dette tilfælde – men for den i såvel åndelig som legemlig henseende så raske og friske Christian Holmboe kunne det næsten ikke være anderledes. Han har selv så ofte udtalt, at han måtte dø stående. Og det gjorde han næsten.
Læs hele artiklen fra Horsens Avis d. 30.05.1944
Far til Knud Holmboe og Vagn Holmboe