Denne artikel er en originalartikel af Verner Bjerge og Jacob Hanquist Petersen (BA-historie). Artiklen har været bragt i Horsens Folkeblad.
Teglværket ved Urup – glemt og overset!
Maleri af V.A.C. Abel. Malet d. 27. september 1783. Yderst til højre skimtes teglværket med tegltaget, hvorfra røgen stiger op. Foran højovnen ses en tørrelade med stråtag. Bindingsværkshuset, hvorfra der også kommer røg op fra, kunne være teglbrænderens bolig. Foto: Horsens Museum
Kører man i dag fra Horsens mod Østbirk af landevejen, kommer man forbi den gamle herregård Urup. Mange lader givetvis blikket rette mod herregården og ser sjældent vejen overfor som går til Julianelyst, markeret med to søjler. Her lå ca. 150 meter inde på marken – just overfor indkørslen til Urup – i gamle dage et herregårds teglværk.
Historie er for længst gået i glemmebogen, og selv med den senest udkomne bog om Urups historie er teglværket glemt. Dette skyldes dog at de bevarede kilder om dette teglværk er så få og små, at det kun ved et helt tilfælde er kommet frem i lyset.
Dette er historien om det gamle teglværk ved herregården Urup!
Ejere
Caspar Peder Rothe.
Hvornår det er anlagt vides ikke, men det formodes at været opført af landsdommer og etatsråd Caspar Peder Rothe kort tid efter han købte Urup i 1777. Rothe var en driftig og visionær herremand, med sans for udvikling. Han fik anlagt et stort hollænderi (datidens mejeri) som i 1782 i alt talte 272 malkekøer. Foruden dette oprettede han også et hestestutteri med henblik på at leverer heste til Den Kongelige Livgarde. Disse ideer har sikkert skabt et behov for nye bygninger på Urup. Her er det at teglværket kommer ind i billedet. Det første tegn på teglværket som kendes i dag er fra 1781, hvor Videnskabernes Selskab er i gang med at optegne landet. Det sker ved opmåling og udfærdigelse af konceptkort. Her er teglværket indtegnet.
Udsnit af Konceptkort fra Videnskabernes Selskab 1781. Dette er første tegn på teglværkets eksistens.
Måske har Rothe som noget af det første efter købet af Urup opført et teglværk, så han kunne komme videre med hans planer om at gøre Urup til en moderne og driftig herregård.
Det er også under denne ejer det mest fornemme vidnesbyrd om teglværket stammer fra. Det drejer sig nemlig om et maleri af Urup, hvor teglværket kan skimtes.
Matrikelkort fra 1791 som viser teglbrænderiets bygningsmasse: En højovn, en tørrelade samt en lergrav. På et tidspunkt er kortet blevet opdateret og højovnen er overstreget. De efterfølgende kort viser i mange år frem at tørreladen fik lov at blive stående. Måske har den opfyldt en anden funktion for herregårdsdriften. Højovnen kan ud fra kortmateriale anslås til at have målt 12×9 meter og tørreladen 33×8 meter.
Efter Rothes død i 1784, drev enken herregården videre indtil hun efter 3 år solgte til den berygtede 26årige generalkrigskommissær Ulrich Christian Schmidt. Når han er så berygtet skyldes det i høj grad at han i fællesskab med svigerfaderen opkøbte og slagtede ejendomme for indhold, for derefter at blive videresolgt. Den unge Schmidt, det var blevet adlet under navnet von Schmidten, drev teglværket videre i nogle år.
Om det er ham eller det næste hold ejere, Kancelliråd Jørgen Kiær og købmand Israel Karl Wulff, der river teglværket ned, vides ikke. Men ud fra gamle matrikelkort antages det at være lukket inden 1821 – uden det kan siges mere præcist.
Teglbrænder
Folketælling fra 1801 som viser teglbrænderens husstand
At historien om dette teglværk er så lille, udelukker dog ikke at der ikke kan fremdrages flere oplysninger om det. For ved at se i folketællingerne og kirkebøgerne finder man straks frem til teglbrænderen og hans familie.
Johan Teglbrænder boede med sin hustru Anne Pedersdatter i et hus nær Urup omkring 1787-1801. Johan, der hed Andersen til efternavn, blev gift med Anne ca. 1778 og har måske virket som teglbrænder fra oprettelsen af teglværket. Omkring 1804 flyttede han til Egebjerg med kone og børn. Her nævnes han som husmand og teglbrænder frem til 1809. Johan har måske gået frem og tilbage mellem Urup og Egebjerg for at passe arbejdet. Men det kan dog også tænkes at teglværket med nye ejere i 1805 lukkes og måske har han søgt arbejde på Bygholm teglværk i stedet?
Bygningsprojekter
Østbirk kirke, der var ejet af herremanden på Urup, gennemgik omkring 1789-90 en større renovering og tilbygning. Heri blandt blev våbenhuset opført i mursten, der givetvis stammede fra Urups eget teglværk.
Som nævnt tidligere opførtes der et hollænderi og hestestutteri, hvilket sikkert har været opført med tegl. Men der kendes også andre bygninger fra denne tid som med rimelig sikkerhed er opført af tegl fra herregårdsteglværket. Østbirk kirke, der på denne tid hørte under Urup, blev omkring 1789-90 om- og tilbygget. Her kan bl.a. materialer til våbenhuset med rimelighed tilskrives teglværket ved Urup.
Julianelyst blev med avlsgård opført i første halvdel af 1790erne under navnet Sophienlyst. Disse bygninger er muligvis også opført med byggematerialer bl.a. fra Urups teglværk. Til dette byggeri har der sikkert været et kæmpe behov, i forhold til hvad der kunne brændes. Det vil med et meget forsigtigt gæt anslået at der kunne brændes årligt 1-200.000 teglenheder på dette teglværk.
Luftfoto fra 1972 som viser det sidste spor efter teglværket. Den mørke plet er stedet hvor højovnen eller lergraven lå små 200 år før billedet er taget.
Med leverancer til modernisering af driften på Urup, til Østbirk kirke og sidst men ikke mindst det store behov for materiale til opførelsen af Julianelyst, er spørgsmålet: hvilke byggeprojekter har krævet materialer fra midten af 1790erne til det blev nedlagt? Teglprodukterne kan være blevet solgt for at rejse penge til andre formål? Eller måske været gået til at flytte lokale gårde ud fra landsbyerne? Hvad end det var, så forsvinder historien om teglværket langsomt i historiens tåge og glemsel.
Kilder:
Gedved Egnsarkiv
Urup – en herregård og dens ejere, 2009, Jørgen Markvad
Kirkebøger og Folketællinger
Horsens Museum