Et ulvepar, dog ikke i Træden Skov
Ulven kommer! Er den allerede her, hos os i Træden?
Den 25. januar havde Jytte Friis fra Ring og hendes 13-årige søn en særlig oplevelse på vej hjem fra Åstruplund. Ifølge Horsens Folkeblad fortæller hun: ”Det var fuldmåne og klokken var omkring 20 minutter over 11, da vi kom kørende fra sognegården på Åstruplundvej mod Ring. 4-500 meter fra sognegården ser jeg den inde på en mark på venstre hånd. Først tror jeg, det er en sten. Så tænker jeg: det er sgu da en ulv.”
Mon den kom fra Træden?
Allerede den 22. januar var André Stegmann Jensen stødt ind i blodige rester af et rådyr på turen igennem vores skov. Og det er kun 5000 meter fra Åstruplundvej. Den 4. februar fandt Susanne Kjær Jensen, Andrés mor, endnu et rådyrskrog, kun ca. 100 meter fra det første.
I begge tilfælde havde rovdyr gnavet kødet grundigt fra knoglerne. De bløde rester fra dyret var ædt væk og spor i sneen viste, at dyrets blod stadig havde været frisk under måltidet. Det lignede godt nok ikke et påkørt dyr, så langt fra vejen. Sådan noget havde André ikke set før på de ellers udsvævende hundeluftetur i skoven. Han optog billeder med sin mobiltelefon. Hvad mon der var sket her?
Ulve i Danmark – kan det nu også passe?
På Naturhistorisk Museums hjemmeside får man svar. I november 2012 blev der fundet en død ulv i Thy, antageligt den samme man en måned tidligere havde set i området. En måned senere blev ulv No. 2 fotograferet ved Lem i Vestjylland. I midten af januar fulgte beretninger om en ulv på Klosterheden og igen 3 uger senere, den 10. februar, krydsede et sådant dyr landevejen ved Katrinedal mellem Bryrup og Them. 5 dage senere lykkes det journalist og jæger Max Steinar ikke langt derfra, i Store Hjøllund/Gludsted Plantager, at tage fotografier af formentligt det samme dyr. Uheldigvis er optagelserne uskarpe.
Billederne og de mange potespor her overbeviste dog også Jan Kjærgaard, naturvejleder fra Naturstyrelsens afdeling i Silkeborg. Dyrets trædepuder måler efter billederne at dømme ca. 10,5 cm i længden. Måler man kløerne med, er sporene ca. 12 cm lange. Den mest sandsynlige forklaring måtte være, at sporene stammede fra en ulv. At der på de uskarpe fotografier var tale om en stor ulvelignende hund, der drev omkring i samme område lød usandsynligt.
Den 18. februar fandt forsker Thomas Secher Jensen fra Naturhistorisk Museum ganske i nærheden frem til et sted med rester fra et krondyr, hvis største del var bleven ædt af et rovdyr. Rygraden og ribbenene var renset for kød af et rovdyrs skarpe tænder på en måde som ulve gør. Der var rigeligt med spor af enten en stor voldsom hund der åd som en ulv eller netop et sådant dyr. De forsigtige fagfolk stoler i den sidste ende dog kun på resultater af dna-analyser og har svært ved at afgive en sikker dom bare på baggrund af spor og billeder. Ja endda om ulven i Thy havde man været i tvivl indtil en dna-undersøgelsen afslørede, at der var tale om en ulv og ikke en hund.
Ulven gik i fotofælden -og nu tog den fart på
Billederne fra Harrild Hede blev lagt ud på Naturhistorisk Museums facebookside den 24.2.2013. De er skarpe, tydelige og velbelyste. Fagfolkene er ikke i tvivl om, at det faktisk er en ulv. Med Thomas Secher Jensens ord: Han er 98% sikker når han ser billederne. Han modtager indberetninger på glødende telefoner og mailbokse og talte i går om et område med 40 km diameter omkring Harrild Hede som stedet hvor en ulv holdt til. Her ser man ulvelignende dyr, potespor og finder rådyr- og krondyrkadavere. I dag taler han om tilsvarende oplysninger fra et stort område mellem Vesterhavet, Randers og Kolding. Den forsigtige forsker taler her til aften om muligvis to dyr! Han påpeger, at der i Midtjylland findes vidtstrakte heder, plantager, egekrat og ådale, hvor der ikke kommer et øje, og hvor der er masser af vildt, pefekt ulveterræn.
Var det nu en ulv i Træden Skov og hvor blev den af?
Skal man regne observationerne i Træden Skov for noget i denne sammenhæng? Først mere end 2 uger efter deres iagttagelser finder André og Susanne på at høre eksperten Thomas Secher Jensens mening. I telefonen fortæller museumseksperten, at beskrivelsen minder meget om typiske rester fra et ulvemåltid og udbeder sig at se på Andrés billeder. Museumseksperten har meget at se til, lyder det til. Han har endnu ikke haft lejlighed for at sende en uddybende vurdering. I lyset af de sidste dages avisartikler og nyheder på internettet og interviews ved vi, at André og Susanne er ikke de eneste, som har fundet mærkeligt afpillede knogleskrog fra rådyr og henvendt sig til museet i Århus.
Da vi så efter på fundstederne den 23.februar fandt vi masser af enorme potespor hvor sneen var tilbage. Desværre er det meste af sneen smeltet siden sidst, og sporene i Træden Skov omkring fundstederne var uskarpe og svære at tolke. Stammer de fra Samson, den store hund, som faktisk fandt rådyrene sammen med Susanne og André?
Rådyrenes hår røber stadigvæk tydeligt, hvor rovdyrene har spist. De øvrige kropsdele er nu næsten forsvundet. Kun enkelte store knogler er tilbage. Et sted stank det tydeligt efter rævepis. Det må have været en ræv, der har ryddet op her. Men kan de også dræbe et rådyr? Var det måske et sygt dyr eller allerede selv dødt rådyr, som Trædens ræve har fået fat i? Og hvordan ville deres måltidsrester se ud? Kan man se på et rådyrs skrog om den er bleven spist af en ræv, en hund eller en ulv? Uden dna-prøver og billeder fra en fotofælde må vi vel stadig forholde os tvivlende. Der kan jo på trods af alt stadig kun være tale om en lokal hund med en forkærlighed for rådyr, der har godtet sig i Træden Skov i dagene før den 22. januar.
Men i morges, den 25. februar 2013, lå der et tyndt lag nyt sne. Minsandten om Susanne ikke fandt friske spor. Hun optog billeder med mobilen; ja hun gik endda hjem efter et målestok og huskede at tage billeder af Samsons potespor ved siden af ulvens.
Kan vi stadig være i tvivl om at der er tale om en ulv i Træden Skov? Samson er mig bekendt den største hund i miles omkreds af Træden Skov. Hans trædepuder er 7 til 8 cm lange uden at man altid ser aftryk af hans klør. Og de andre spor har trædepuder, som måler ca. 11 cm i længden, plus klørene på ca. 2 cm! Dette minder jo meget godt om de labber, Max Steinar fotograferede hvor han så sin ulv.
Og så hørte jeg Thomas Secher Jensen fortælle til aften, at kameraet på Harrild Hede havde optaget også i nat billeder af ulven. Desuden kan man læse på Berlinske Media, at en landmand kun 3 km fra dette kamera samme nat har fået taget 14 får. Af et dyr, der sandsynligvis er selvsamme ulv, ganske i stil med ulveangreb i Sverige.
Har ulven i natten til 25. februar været begge steder samtidigt? Der ligger 28 km mellem Træden Skov og fotofælden mod vest. Mon ikke der er tale om to dyr? I Horsens Folkeblad læste vi at der den 16. januar blev set et ulvelignende dyr ved Saxild og få dage senere ved Odder. Det var altså samtidigt med iagttagelserne på Klosterheden, ca. 120 km fra stedet. Saxild og Odder, det er jo kun 30 km fra Træden, dog i den modsatte retning mod øst. Har dyret været forbi hos os på vej til eller fra Klosterheden? Og hvad med det dyr, der i natten mellem den 25. og 26. januar blev set mellem Føvling Sognegården og Ring, kun små 5000 meter fra Træden? Og hvad med de friske spor fra Træden Skov som Susanne fotograferede i morges, før sneen atter smeltede.
Jeg er ikke sikker på, at der ikke er en ulv i vores baghave. Mette og jeg er glad for, Godt at vi p.t. ingen får har i frugtplantagen. (Efterskrift 26.2.2013: Skolebørn i Nim Skole vidste i går, at der også lå sådanne rester fra et rådyr et tredje sted i Træden Skov. Det er få hundrede meter fra de første, i nærheden af de spor Susanne fotograferede i går.)
Mange ulve?
Højst sandsynligt er der endnu kun enkelte dyr, der lejlighedsvis på afveje finder frem til vores egn sydfra. Og de ensomme ulve kan forsvinde lige så hurtigt og ubemærket som de er kommet. Sådan et dyr kan sagtens trave 50 eller 100 km om dagen. Og hvis den er alene og leder efter andre ulve, kan den altså sagtens flytte sig inden for få dage over flere hundrede kilometer. Dna-prøver afslørede, at den unge hanulv fra Thy var født 800 km fra stedet, i det tidligere Østtyskland. En anden ung ulv som man forsynede med en gps-sender i Sydøsttyskland bevægede sig inden for et halvt år over 1500 km til Hvidrusland.
I det vestlige Polen og området syd for Berlin findes mange ulve. Dyrene breder sig langsomt mod vest og ulvekobler holder også til syd for Hamburg, ikke mere end 350 km fra Træden Skov. Unge ulve udvandrer gerne, også mod nord. Hanulve er som regel nød til det. De udgør en konkurrence til den dominerende han i koblet. Møder de unge i deres strejfen en mage kan de lægge grund til en ny familie i et roligt område uden mange mennesker. Det kan være store beskyttede naturområder, heder, skove eller militære øvelsesområder. Enkelte ulve er faktisk på denne måde bleven set ”på vej” mod nord. I april 2007 blev en ung han ulv således kørt ihjel på en vej mellem Kiel og Lübeck. Også i juli 2012 blev der observeret en ulv i skovene nord for Hamburg, ca. 250 km eller en rolig travetur på 5 dagsrejser fra Træden.
Hvornår har der sidst været ulve i Træden?
I 1600-tallet har der været rigtig mange ulve i Danmark, som blev jagtet i store stil. I 1700-tallet taler de skriftlige kilder om en ihærdig indsats for at udrydde dyret med klappejagter og udbetaling af store dusør. Om folk fra Træden ved vi, at et ukendt antal personer deltog i en jagt ved Himmelbjerget i 1727. I de tætte skove her fangede man dog ligesom mange andre steder i Danmark også i de følgende årtier stadigvæk ulveunger og dræbte voksne dyr (B. Nielsen, Historier i Søhøjlandet, 32).
I begyndelsen af 1800tallet skyder man utvivlsom de sidste ulve i Danmark. Der dræbes enkelte ulve på Djursland, ved Haderslev, omkring Viborg og til sidst ved Skive i 1813. Senere beretninger skyldes antageligt forvekslinger med omstrejfende hunde (V. J. Brøndegaard, Folk og fauna, bind 3, 140).
Det nærmeste vi kommer Træden Skov i denne sammenhæng er en ikke nærmere tidsfæstet beretning fra Vestbirk: Rasmus Frandsen har fortalt, at hans Bedstefar har fortalt ham, hvordan den sidste Ulv her paa Horsensegnen blev dræbt. Udenfor Byhegnet har ligget nogle Skove, Markerne bærer endnu navnet ,”Skovager”. Der fortælles, at der, hvor Herluf Møller nu har Mark, stod engang en Følhoppe tøjret. Om Morgenen, da Folk kom derud, kunde de se, at Hoppen havde travet rundt i sit Tøjr, saa alt Græsset var borte, den stod nu ganske rolig med Forbenene paa en Ulvs Hals. Ulven havde bidt den i den ene Forhov, det forvandt den aldrig. Hoppen havde villet værne sit lille Føl mod Ulven, derfor stod den stadig med Benene paa den. (http://vestbirk.info/historie.html)
En anden fortælling fra egnen beretter også uden at vi ved, hvornår hændelsen sker: ”Da en mand kørte fra Såby mod Horsens blev vognen angrebet af ulve. Han flygtede på den ene hest, den anden – en hingst – dræbte alle de 18 ulve, som forfulgte vognen, og en nittende, der fulgte med hjem på møddingen; ”nogle var hovedet slået i stykker på, nogle havde fået indvoldene trådt ud og nogle på andre måder”. (V. J. Brøndegaard, Folk og Fauna, bind 3, 143)
Ulve som plage og fordærvelige dyr
Sådan lød det i almuestuen. Og helt glemt har flertallet af befolkningen det endnu ikke. Ellers var der ingen grund til at man i disse dage drøfter andre landes erfaringer med ulve så udbredt i medierne. Søg’ på nettet, så får du svar på: Angriber ulve mennesker? Er de en fare for børn der går alene ude i naturen? Hvad sker der, hvis de æder mine husdyr? Lader de min hund i fred?
I gamle dage var landbefolkningens klager over rovdyrenes hærgen til øvrigheden alvorlige. De kan læses talrige op fra de skriftlige kilder i 1600- og 1700-tallet. Ulve har taget lam, kalve, føl, får, svin, heste og køer, nogen gange i store tal. De har tømt landskabet for rådyr og hjorte. Skadedyret blev opfattet som tyv og morder. Alle var vrede på det forhadte rovdyr. Og mange var bange eller gjorde andre folk ængstelige selvom beretninger om ulvedræbte mennesker er sjældne.
Men læs bare eksempler på flere beretninger (indsamlet af E. T. Kristensen) om, hvad man fortalte hinanden når lejligheden bød sig på:
Lillejuleaftensdag 1735 sprang en ulv over halvdøren til en gårds stuehus i Nr. Hjarup (Sønderjylland), greb et barn og løb med det til en høj i nærheden. Moderen ville redde barnet, men blev selv angrebet af to ulve og flygtede, manden kom nu til med en jernstang og dræbte dem. ”Min bedstefar kunne huske at have set en tavle, der var slået op på gården, hvorpå stod: Her mistede jeg mit barn ved den sørgelige ulykke år 1735 den 23. i tolvte måned, at en rasende ulv rev det ihjel”.
eller
Imens ulvene var i Vendsyssel, var en kone fra SkatHvad^ henne ved Bratten skole, gået til onsdagsprædiken til Elling kirke. Da hun gik ud nå engene, da kom der en ulv og satte tvært over Norretved enge efter Nielstrup og vilde tage hende. Hun rendte, alt hvad hun kunde, endskjøndt hun var frugtsommelig, og kom ind og fik døren slået i for sig. Men ulven satte sig på bakken der sønden for stedet og sad og tudede. Da kom der fire ulve til, også der over engene. Konen faldt ned på hendes knæ og takkede Gud, for det han havde reddet hende for ulvene, men for det hun havde rendt for stærkt og så for den forskrækkelse, kom hun for tidlig. Den samme kone kom til en mand og blev gift, der hed Markus, der boede i Åenstedcme tæt ved Skamvad, og hun hed Ellen. Fra hende nedstammer fiere Ellen’er, der er til endnu. Niels Madsen, Bratten.
Og
En aften ved vintertid vandrede en mand fra Norby i Løjt til Løgum, og der var sne på og hård vinter. Da han kom op på Strygsbjærge, da kommer der en ulv og begynder at tude, og den kom ham stadig nærmere. Han var ikke glad ved den, men til alt held havde han et fyrtøj ved sig og gav sig så til at slå ild, og dermed skrækkede han den. J. Markorsen, Gj.
Og
Et kjær nord for Ænderup kaldes Ulvkær. En gammel kone her nord for byen skulde brygge og vilde hen og låne et bryggekar. Hun havde taget en økse med sig for at værge sig mod ulvene, og det kunde nok behøves. Der kom også nogle ulve til hende, og da det nu var et jævn stort kar, så hvælede hun det over sig. Så vilde ulvene ramme ind og vælte karret, men hun knæppede fødderne af de med øksen, og tilsidst lå der elleve ulve omkring karret. Så rejste hun sig og kom velbeholden hjem. Anders Sorensen, Lindemp.
Og
Min bedstemoder. Maren Nielsdatter, tjente i Bave ved Odder. En dag, do havde vasket, fik hun lov til at gå hjem om aftenen. Det var en vinteraften, og der var et tykt lag sne på. Som hun så går på vejen efter Hvilsted, kommer der en ulv frem og holder sig i en afstand af et par hundrede alen. Endelig satte den sig på enden og tudede. Da der ingen huse eller gårde var i nærheden, hun kunde ty til, så vidste hun ikke andre råd end at trække af sit skørt, der var lavet af fåreskind, og smide det på vejen. Det var stivt og kunde stå ret op. Så krøb hun hen bag ved et dige, der gik ind efter Hvilsted, og på den måde slap hun fra ulven. Om morgenen vilde hun ud og se, hvad der var blevet af skørtet, og det var revet i tusinde stumper. Hun var den gang knap en snes år, og det var vel omtrent 1808. H. P. A. Christensen, Egå.