Trækbanen i Horsens

Om Trækbanen i Horsens skriver Carl Th. Jørgensen i ”Nogle Horsens-gaders historie”:

I den sidste del af 1800-tallet talte man i Byrådet om at anlægge en trækbane, eller som man kaldte det dengang en hestebane, der skulle gå fra Horsens Station (åbnet 1868) gennem Søndergade og via Borgergade til havnen.

Diskussionen stod på i flere år, men især i 1870 var sagen sat på Byrådets dagsorden. Afdelingsingeniør, Kapitain Müller, havde udarbejdet tre forslag, som Byrådet behandlede i flere møder.

Det første forslag gik ud på at føre hestebanen fra Drejeskiven ved stationen gennem Søndergade og Borgergade tværs gennem Stjernholms Have til Gasvejen og nedad denne til Havnen. Dette forslag ville koste 21.267 Rigsdaler foruden ekspropriationsomkostningerne.

Det andet forslag førte banen gennem Søndergade og Borgergade, men derefter norden og sønden om Stjernholm. Dette forslag ville blive ca. 1000 Rigsdaler dyrere.

Endelig lød det tredje forslag på, at banen skulle føres gennem åen, som skulle fyldes op ned til havnen. Dette forslag ville komme til at koste ca. 49.657 Rigsdaler plus ekspropriationsomkostningerne.

Forslag 1 blev støttet af Overingeniøren for de jydsk-fynske jernbaner, Justitsråd Tegner, mens borgmester Jessen mente, at forslag 3 om at fylde åen og anlægge en ny gade der var mest tiltalende. Andre mente dog, at det var skadeligt for byen, hvis åen blev fyldt, idet man så ikke ville kunne bruge havnen i flere måneder om året pga. isen. Et andet argument imod at fylde åen var, at man ved ildebrand så ikke længere kunne hente vand der længere, og dermed udsatte man byen for stor fare.

Et udvalg blev nedsat, og her blev man enige om Søndergade-planen, men så rykkede Handelsforeningen ud. De indgav en betænkning til Byrådet med støtte til Å-planen, og mente at:

”Banen vil blive et uundværligt Forbindelsesled imellem Havnen og Hovedbanen fra det Tidspunkt, da den nordvestsjællandske Jernbane kan ventes aabnet, thi Horsens bliver da den Havn i Jylland, som ligger Kalundborg nærmest og saavel paa Grund af Byens størrelse som Beliggenheden for den gennemgaaende Trafik fra København, dels sydpaa efter Esbjerg, dels nordpaa efter Silkeborg, tor det sikkert forudsættes, at vor By med sit frugtbare, omfangs- og folkerige Opland da vil faa en meget større Tilførelse baade land- og søværts.”

Handelsstandsforeningen var også uenige med Justitsrådn i, at Borgergade var ringe befærdet. De mente tværtimod, at Borgergade var en af de mest befærdede gader i Horsens.

I september indsendte man de forskellige betænkninger til Indenrigsministeriet. Her fik Søndergade-planen 7 stemmer, Å-planen 3 stemmer, mens 2 medlemmer ikke stemte.

Drøftelserne om trækbanen stod på længe, og til sidst forkastede man alle tre forslag og valgte et helt fjerde oplæg som fabrikant J. Stallknecht havde foreslået, og som gik ud på at føre banen fra stationen over hovedlandevejen til Vejle over ”Flasken” og til den søndre havneplads. Dette projekt blev vedtaget i 1872, og i løbet af 1872-1873 gennemførte man det.

Gennem årene betød trækbanen meget for trafikken mellem Horsens Station og Horsens Havn, og i sin storhedstid kom der op til 200 jernbanevogne igennem om dagen.

Læs mere

46.4 Horsens Nogle Horsens-Gaders Historie / Carl Th. Jørgensen. – 1943. – 32 sider

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.