Thomas Fog

af Lars Bo Larsen

Som 22 – årig overtog Thomas Fog i oktober 1992 farens lædervareforretning i ejendommen Søndergade nr. 21 i Horsens. I 1999 omdannede han den til Café Corfitz, og i dag anno 2019 omkranser hans restauranter og caféer Kgs. Nytorv i København.

Byarkivet, B8114. Søndergades nordside i 1980´erne, nr. 21 Fog Lædervarer, nr. 23 Ideform og nr. 25 Guldsmed Mathiesen.

Thomas Fogs arbejde med Café Corfitz skabte en række kontakter i København, hvor han siden har fungeret som konsulent for andre restauratører og caféejer i det pulserende københavnske byliv.

I 2013 tog Thomas Fog skridtet fuldt ud i København, da han sammen med restauratør Torben Olsen fra bl.a. den mondæne Café Victor overtog Café Quoto, og en kort overgang Signatur og skabte bistro Ravage på Kgs. Nytorv.

Siden har Thomas Fog, Torben Olsen og flere andre partnere i Victor Gruppen Restauranter etableret yderligere tre restauranter i det fashionable kvarter omkring Kgs. Nytorv. Det gælder natklubben Lusso, det rå spisested PS Grill & Bar og bistroen Bar Central.

I juni 2017 købte investeringsfonden Maj Invest Equity halvdelen af aktierne i Victor Gruppen Restauranter.

Privat bor Thomas Fog sammen med sin kæreste Pernille i København.

Kilder:

Berlingske Tidende den 23. maj 2015.

Horsens Folkeblad den 6. februar 1996.

Finans dk. /erhverv den 27. juni 2017.