Strandpromenaden omkr. 1910. Historisk kalender, marts 1988

I en Horsens – revytekst fra årsskriftet 1904 / 05 hedder det i et vers.:

“….Odder – Banens Fløjten, alt i Vaarens Dage Lød, Brolagt er den Boulevard, hvor fordum Aaen flød, Med unge Træer beplantet, – gid de voxe til. Trods de haabefulde, som i Barken skære til …..”

For mere end 80 år siden frygtede man også tankeløst hærværk mod nybeplantede træer.

På billedet er lindetræer, der pryder Horsens – Odder banens forløb her langs Strandpromenaden.

Banen var virksom fra 1904 til 1967. I Horsens var der holdeplads ved Statsbanestationen og ved Gasvej nær havnen, og der var 4 daglige afgange ad den 4 1/2 mil lange bane (33 km.). Da banen blev etableret i 1904, registrerede man for første gang hos politiet det, der med tiden aflivede banen: I perioden 1903 – 05 var der i Horsens politis område anmeldt hele 2 automobiler og 11 motorcykler.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.