Stiftelser. Historisk Kalender, oktober 2005

I østbyen ligger der to stiftelser. Den ene er Søsterne Houmanns Fribolig, som ligger på Sundvej 5. stiftelserDen anden er Kraghs Stiftelse, som har adresse på Sundvej 3.

Søstrene Houmanns Fribolig blev stiftet i 1881 af købmand Laurits Peter Houmann til “Fribolig for 8 ugifte, hæderlige og uformuende hen ved 60 Aar gl. Piger”. Stiftelsens første adresse var Jessensgade 6, men i 1912 opførtes bygningen på Sundvej, og stiftelsen flyttedes hertil.

På det store billede vises “Købmand Søren Jørgensen Kragh og Hustru, Maren Kathrine, født Jensen, Stiftelsen”, der er oprettet af datteren Birgitte Marie Kragh (1859-1911) ved testamentarisk gave 24. april 1912. Hun ses på det lille billede. Stiftelsen er beliggende på det udstykkede jord, der indtil 1907 ejedes af handelsgartner C.J.Bøgh. Bygningen har et slotsagtigt udsende og inspirationen til den er formodentlig hentet i C.U. Plesners byggeri af Thos. Johnson og Hustru stiftelse i Fredericia.

Kraghs Stiftelse er opført i røde teglsten og består af en hovedlænge med tilføjede sider i øst og vest. Stiftelsen bestod oprindeligt af otte 2-værelses og ti 1-værelses lejligheder. I dag er der kun en et-værelses tilbage, resten er to-værelses.

Både Søsterne Houmanns Fribolig og Kraghs Stiftelse er tegnet af arkitekt Viggo Norn.

I juni måned 2004 blev ejendommen solgt til Caminente Ejendomme ved den lokale arkitekt Kurt Ankjær.

 

stiftelser-1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

03. oktober 1905:

Horsens Sygehus, der har erholdt Statsanerkendelse fra 1ste Maj d. A., optager Medlemmer, Mænd og Kvinder, fra 15 til 40 Aars Alderen. Indmeldelse kan ske til kasseren, Hr. Maler Holmboe. H. T. Nielsen, p.t. Formand.

10. oktober 1925:

Hver 40. Horsensianer har Motorkøretøj.Hvor mange Automobilnumre har De modtaget til Vinterdepot, spørger vi Politiassistent Fals. Aah, et Par hundrede Stykker, svarer politiassistenten, men Vejret er jo ogsaa saa godt, at man endnu kan have Fornøjelse af sin Vogn, inden den sættes i Vinterhi. I April Kvartal blev der betalt skat af af 561 Automobiler og 121 Motorcykler.

17. oktober 1945:

Politiet retter i Dag en indtrængende Advarsel til Forældrene om at forbyde deres Børn at færdes paa de Steder ved Bygholm Sø, hvor Tyskerne har holdt til. Det har vist sig at der flere Steder ligger sprængfarlige Detonatorer i Jorden.

08. oktober 1965:

Horsens Varmeværk oplyser, at hovedledningen til gaderne syd for Amaliegade  – Sundvej nu paabegyndes. Paa mandag gaar man i gang med at grave i Havnealle, og hvis der ikke sker noget uforudset, vil der blive sat varme paa strækningen fra Amaliegade til Stjernholmsgade i ugen 19-25 december.

03. oktober 1985:

Amtet vil bruge en million om året for at sikre AIDS-frit donorblod. I Horsens står 3700 opført i blodbankens kartotek, og de vil underkastet de nye undersøgelser.