Stensballe Kloster

Nr. 104 – Persillekræmmeren – 2014

Stensballe Kloster 1977-1989 lå på Sundsbakken 16 og 13. Dengang var trekantområdet Haldrupvej (tidl. Oddervej) – Sundbakken kun svagt bebygget.

Klosteret blev drevet af den udad vendende katolske orden Assumptionssøstrene, og nonnerne havde succes med deres arbejdet, der bl.a. omfattede kursus i kristent meditation, korte ophold for stressede personer, undervisning på Sct. Ibs skole og meget andet. Søstrene var meget afholdte blandt kvarterets naboer med gensidige visiter, basarer, åbent hus etc.

Klosterets fraflytning skyldes udelukkende, at Horsens Kommune ændrede på områdets lokalplan fra svag til fuld udbygning med såvel lave som høje huse, herunder 3. etages ejendomme. Dette umuliggjorde klosterets arbejde, der fordrede stilhed og ro. Klosteret valgte derfor at flytte til Kiltning på Als ved Sønderborg. I dag har Bakkeskolen overtaget klosterets bygninger.

Assumptionssøstrene linet op til fotografering på Sundbakken 16. (Billedet er venligst udlånt af Horsens Byarkiv fra Thuesens fotoarkiv).
Assumptionssøstrene linet op til fotografering på Sundbakken 16.
(Billedet er venligst udlånt af Horsens Byarkiv fra Thuesens fotoarkiv).

Assumptionssøstrene

Assumptionssøstrene kom til Danmark i 1908 og er en forholdsvis ung nonneorden. Den blev stiftet i 1839 i Frankrig af Marie-Engénie Milleret med det formål at tage sig af opdragelse af børn og unge. Hun drømte om en bedre verden med evangeliet som grundlag. Ordenens navn refererer til Jomfru Marias himmelfart og det latinske ord assumptio, som betyder optagelse. I Danmark har ordenen 21 søstre af 17 forskellige nationaliteter, der er fordelt på tre klostre.

Søstrene har alle aflagt tre løfter – om at leve i fattigdom, lydighed og kyskhed i kærlighed til Jesu Kristus. De har alle gennemgået en novicetid ved ophold i moderhuset i Paris, før det endelige klosterløfte blev afgivet. Deres ordensdragt er bluse og nederdel i brun-lilla (bodens farve), en hvid krave (renhedens farve), og tørklædet er lavendelfarvet og bundet i nakken. Søstrene må gerne færdes uden ordensdragt.

Assumptionssøstrene bestemmer ikke selv, hvor de vil bo og arbejde. Lydighedsløftet betyder, at en søster skal være parat til at forlade steder og mennesker, de holder af og at rejse derhen, hvor der er brug for hende og det er moderhuset, der beslutter, hvor søstrene skal bo og virke. Ordenen arbejder i otte europæiske lande og en række stater i Nordamerika, Mellem- og Sydamerika, Afrika og Asien.

Klosteret i Stensballe

Klosteret lå på en 8000 kvadratmeter grund på Sundbakken 16, der var lukket med buske og træer. Senere blev klosterets arbejde udvidet til også at omfatte et hus på Sundbakken 13, det såkaldte Arnested for unge hjemløse.

Klosteret var beboet af fem søstre. De fire, hvoraf priorinden søster Elisabeth og søster Margrethe var danske, var søster Colette fransk og søster Agnieske kom fra Litauen. Derudover var der en halv snes fastboende gæster.

Klosterbygningen var yderst utraditionel, idet den bestod af to Hosby-typehuse på hver 200 kvadratmeter, der var forbundet med en stor lukket gang. I det ene typehus boede søstrene. Her havde de deres værelser, et stort køkken, en samlingstue og et enkelt udstyret, men smukt kapel. Det andet typehus var indrettet som refugium med plads til elleve gæster. Også her var der en dejlig lys samlingsstue, der også benyttedes som foredragssal. Refugiet var et sted, hvor folk der trængte til fred, søgte stilhed og bøn, – det at kunne trække sig tilbage for en kortere tid uanset alder, køn eller religion. Gæsteværelserne var enkle og pænt møblerede. Opholdet i refugiet betaltes efter evne, så alle kunne være med, der ønskede det. Betalingen skete diskret til en ophængt kasse i refugiet. Gæsterne kunne også efter ønske deltage i klosterets fælleskab, idet der f. eks. var korbøn hver dag kl. 8.15 (laudes), 13.15, 16.30 (vesper) og 18.

Søstrene arbejdede meget udadvendt, bl.a. i den katolske menighed i Horsens, som lærere ved den katolske Skt. Ibs skole, arrangerede korte kurser på weekend-og ugebasis for kristen meditation, og længere ophold for stressede folk, der behøvede hvile og stilhed. Andre søstre arbejdede med klosterets husholdning og havens pasning. Derudover var der Arnestedet, Sundbakken 13.

Biskoppen besøger Klosteret. Den 4.person th. er Benny Blumensaat.. (Billedet er venligst udlånt af Horsens Byarkiv fra Thuesens fotoarkiv).
Biskoppen besøger Klosteret. Den 4.person th. er Benny Blumensaat..
(Billedet er venligst udlånt af Horsens Byarkiv fra Thuesens fotoarkiv).

Benny Blumensaat

Som 15 årig drak Benny Blumensaat sin første øl. Tre år senere er han alkoholiker, brandstifter og anbringes på Viborg statshospital. I ti år går turen ud og ind af fængsler, psykiatriske afdelinger og værtshuse. Ingen aner, hvad de skal stille op med ham. Gang på gang forsøger han at begå selvmord, skærer pulsåren over eller sluger piller. Truslen om at blive anbragt i forvaring på ubestemt tid hænger over hovedet på ham.

En nonne får et syn, og hun og en katolsk præst opsøger Benny Blumensaat på den lukkede afdeling i Risskov. Èn chance opstår. Benny tilbydes et ophold på Stensballe Kolster som medarbejder i haven. Opholdet er gavnligt for Benny Blumensaat, han læser og består HF-eksamen i Horsens, og stifter Arnestedet for unge med personlige problemer.
Benny Blumensaat rejser senere til England og påbegynder studiet til katolsk præst, hvor han består denne eksamen efter otte år. Samtidig er han social medarbejder i et hjem for hjemløse.

I dag er Benny Blumensaat præst for den katolske menighed i Esbjerg, og han er landskendt fra fjernsyn og ugeblade.

Arnestedet

Arnestedet var en nyoprettet institution i et hus på Sundbakken 13, der efter katolske principper fungerede som et samlingssted og fællesskab for unge mennesker med personlige problemer. Assumptionssøstrene havde gennem lang tid indsamlet midler for at kunne købe huset, der lå på den modsatte side af vejen. Ideen kom fra Benny Blumensaat, der i en årrække selv havde haft store problemer, og var blevet hjulpet gennem den katolske tro. Arnestedet var beboet af fire mænd, hvoraf Benny Blumensaat var den ene.

Nye bebyggelser omklamrede Stensballe Kloster
Nye bebyggelser omklamrede Stensballe Kloster

Klosterets flytning

Efter kommunesammenlægningen i 1970 lavede Horsens Kommune en plan for trekantområdet Haldrupvej Sundbakken. Denne blev i 1989 ændret, især vedrørende den af afdøde fabrikant Rackmanns grund på 2 ha, hvorfra der allerede i 1976 var frasolgt 8000 kvadratmeter til Stensballe Kloster. Efter mange indsigelser fra grundejerforeninger og personer blev resultatet efter forskellige rettelser, at grunden kunne bebygges med syv halvanden etages dobbelt-huse og to 3-etages ejendomme med 42 lejligheder. Villaen på grunden blev omdannet til ungdomspension, og alléen af træer, som førte op til villaen samt mange andre træer, buske og bøgehække blev bibeholdt. Stensballe Kloster valgte, omend med mismod, at flytte til Als. Klosterarbejdet krævede fred og ro, ikke mindst til meditation i klosterets have.

Kildeangivelse

Horsens Folkeblad den 18/2 1984, 31/12 1986 og 20/8 1993. Den Store Danske Encyklopædi. Elsebeth Sand Christensen, Stensballe.
ISSN: 2246-4581

Redaktion: FGS, POS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.