Om Sportscollege Horsens
Sportscollege Horsens blev dannet i august 2006 i et samarbejde mellem en række sportsklubber og uddannelsesinstitutioner i Horsens.
Skolen er selvejende, hvilket betyder at evt. overskud kun bruges til at skabe optimale muligheder for eleverne.
Som det eneste sportscollege i Danmark har Sportscollege Horsens også en erhvervsmæssig profil, hvor de hjælper eleverne med en indgang til et job i erhvervslivet, som kan sammenholdes med en sportslig karriere.
Eleverne
Skolen henvender sig til unge med ambitioner og talent, som gerne vil udvikle deres idrætsfærdigheder, samtidig med at de tager 10 klasse, HHX, HTX, erhvervsuddannelse eller en almen gymnasial uddannelse i Horsens.
6 sportsgrene
Sportscollege Horsens udbyder i alt 6 sportsgrene:
Fodbold i samarbejde med AC Horsens
Pigefodbold i samarbejde med Horsens SIK
Håndbold i samarbejde med Horsens Håndboldklub
Basketball i samarbejde med Horsens IC
Badminton i samarbejde med Horsens Badminton Klub
Golf i samarbejde med Stensballegaard Golfklub
Svømning i samarbejde med Horsens Svømmeklub
Kollegium foran stadion
Sportscollege Horsens har bygget College lejligheder med plads til i alt 38 elever lige ved Casa Arena. Her er i alt 20 lejligheder, og i en af lejlighederne bor en træner for at sikre voksenopsyn af eleverne. Lejlighederne ligger direkte på CASA Arena hvor træningen foregår, og tæt ved Learnmark hvor eleverne studerer bl.a. HHX, HG.
Kontakt
Sportscollege Horsens
Langemarksvej 61, 1. sal
8700 Horsens
Tlf.nr. 2637 5575
Mail: [email protected]