Del af original artikel: “Baggårdshistorier. Ti fortællinger fra Søndergades ældste baggårdshuse” skrevet af Annette Hoff, Horsens Museum. Bragt enkeltvis i Horsens Folkeblad, og herefter udgivet samlet i Vejle Amts Årbog, Vejle Amts Historiske Selskab 2007.
Brændevin, humle og præster
Søndergade 41, Foto af Annette Hoff, Horsens Museum
Brændevinen flød i stride strømme. I tusindvis af liter hver dag. Faktisk blev der produceret 174.000 liter brændevin om året her i baggården, da Jacob Møllers Brændevinsbrænderi brugte den store gård fra omkring 1870 og godt 20 år frem. Denne intensive stemning af alkohol i styrtende mængder og den ikke sjældne beruselse, som fulgte i kølvandet, brændte sig ind på nethinden af en spirende forfatter, som havde sin gang i forhuset. Det var Herman Bang, hvis far som sognepræst boede til leje her. Disse barn- og ungdomsoplevelser prægede Herman Bang for livet, og hans første roman Håbløse Slægter har sandsynligvis dybe rødder i baggården Søndergade 41.
Humlegården
Bladrer vi langt tilbage i husets historie, så langt vi overhovedet kan komme, finder vi i baggården to humlegårde i 1627. Tilsyneladende finder vi også tre gårde på stedet, hvoraf Laurids Eriksen havde den ene gård samt de to humlegårde. Humlegårdene bestod af jordstykker med hundredvis af 3-5 meter høje stænger, som humleplanterne kunne gro opad, indtil humleknopperne hen på sommeren blev gulligbrune og skulle plukkes af. Så skar man humleplanterne over nederst på stangen og bar planten ind på stangen, skubbede den af på nogle lagener og gik i gang med at plukke knopperne af. Særligt gode humlestænger kunne give 5-6 kg humle.
Vittig og forstandig mand
På et tidspunkt mellem 1662 og 1683 ser det ud til, at de to humlegårde bliver opkøbt som havejord til Søndergade 37 og 39, mens de tre gårde bliver lagt sammen til én gård og et hus. Det er ikke helt nemt at følge matriklerne i denne periode, hvor vi ikke har matrikelkort over byens ejendomme, men kun kan følge ejernavne og skattesatser på husene. Men i 1716 bor provsten magister Jesper Norup i gården og lejer huset ud. Provsten var vellidt Han prædiker godt og er i øvrigt en vittig (vidende) og forstandig mand samt af en fornuftig livsførelse, skriver biskop Hygom i 1741 . At han også var godt kørende, kan vi se i 1743, da han havde en karosse (lukket vogn) og 4 heste. De to af heste blev sandsynligvis også brugt til markarbejde (han dyrkede 8½ gårdsavl) sammen med sine tjenestekarle og gårdskarlen. Og pengepungen har heller ikke fejlet noget – han var blandt de tolv højeste skatteydere i 1743. Provst Norup fortsatte embedet til 1758, men efter hans død fortsatte provstinden med at bebo den store gård. I 1769 havde hun følgeskab af etatsråd Steffen Hofgaard Cordtsen, der sammen med en jomfru, en tjener og en tjenestepige boede som logerende.
Gården reddet, kælderen ødelagt
På dette tidspunkt bestod gården af fem bygninger: 13 fag bindingsværk til gaden (beboelse), 14 fag hus øster i gåden (beboelse, køkken og bryg-hus) med 8 fag hus i den nordlige ende (kostald og vognremise), 11 fag baghus (stald og kamre), 16 fag ladehus og endelig 3 fag halvtag til svinesti. Rådmand Grundahl overtager gården ca. 1770, og så kommer bygmester Anders Kruuse i sving. 1779 ombygges hele gården og den smukke facade ud til Søndergade skabes. Frimurersymbolerne over porten står som minde fra den tid, hvor logen havde til huse i den hvælvede middelalderkælder under forhuset. Senere flyttede frimurerne hen i Havneallé. I 1787 er der soldater i gården: Enkemanden Hr. Oberst von Bardenfleth med fire børn, to husfrøkener, tjener, kusk, gartner, frøkenpige, stuepige, kokkepige, barnepige, husholderske, hofmester samt en gårdskarl. Der er også rigeligt plads til fire indkvarterede ryttere. Gården er i dag fredet, men den hvælvede middelalderkælder fik desværre kappet toppen af i 1960’erne p.g.a. en ombygning.
Filmklip
Se TV-Sket&Sets udsendelse hvor Inger Randers Sørensen, beboer i Brænderigården, fortæller om gårdens historie. Derudover præsenteres to butikker i gården, BookOs og Strikkekunsten samt Galleri Brænderigården.