Smedegade omkr. 1900. Historisk Kalender, august 1988

Lidt grønt miljø har der været i de to gamle fabriksgårde i Smedegade.

Det store billede af Smedegade nr. 31, hvor C. J. Aggerbechs Sæbefabrik dengang lå.

Vinplanten med klasser og espalierrosen får et lille solstrejf. Efter størrelsen at dømme ser det ud som de har gode voksevilkår.

C. J. Aggerbechs Sæbefabrik i nr. 29 – 31 og 33 blev grundlagt i 1852, og var i familiens eje til fabrikken ophørte i 1960. I bagbygningen, hvor der i dag er sliberi, blev der fremstillet brilliantine, creme, parfume og håndsæbe, – det landskendte Irissæbe.

Det lille billede er fra Petersen og Sørensens Tobaksfabrik. Det store kastanietræ giver ikke de to ranglede roser på gavlen mange chancer for at udfolde sig, men strækker sig efter lyset og når næsten op til stærekassen.

I 1986 lukkede Petersen og Sørensen den store arbejdsplads og fabrikken opbygges nu til kulturhus.