Ellen Andersen skriver således i indledningen til bogen ”En jysk herregård”:
”Serridslevgård ligger en milsvej nord for Horsens i en egn med mange herregårde. Den havde oprindelig et langt større jordtilliggende end nu, hvor den er på 500 tønder land.
Som så mange andre jyske herregårde har den haft mange forskellige ejere i tidens løb. Den første der nævnes er Katrine Clausdatter Krumpen, der i 1424 skænkede gården til Maribo kloster. Dengang var landet endnu katolsk og hun har sandsynligvis betinget sig, at der blev læst sjælemesser for hende.
Man ved ikke, hvordan gården så ud dengang, men på et eller andet tidspunkt efter 1692 byggede kancelliråd Henrik Mule en grundmuret hovedbygning. Nord- og sydfløjen i den nuværende hovedbygning stammer sandsynligvis fra denne tid.
I 1749 købte den kendte handelsmand og godsejer Gerhard Hansen de Lichtenberg gården og satte avlsbygningerne i stand med ”endeel Indretninger” – hvad de så har været.
Lader og stalde blev fornyede i 1800-årene, men gamle matrikelkort viser at man bibeholdt den oprindelige plan.
Lichtenbergs svigersøn major Frederik L. Beenfeld (død 1801) foretog de fleste af de forbedringer der gør Serridslevgård til den lille perle, den er i dag.
Beenfelds kones niece frøken Charlotte Sophie Gersdorff arvede gården efter sin tante. Hun døde som sindssyg i 1882, hvorefter Ellen Andersens bedstefar Hans Christian Brodersen købte gården på dødsboauktionen i 1883.”
Senere i bogen fortæller Ellen Andersen mere om bedsteforældrene:
”Min bedstefar Hans Christian Brodersen købte Serridslevgår i 1883 på dødsboauktionen efter frk. Gersdorff. Han var født i 1823 og døde 1889. Han var ud af sømandsslægt og selv skibsreder i Flensborg, samtidig med at han ejede plantager i Vestindien. Han havde 14 skibe i søen, som blandt andet bragte rørsukker fra plantagerne til Flensborg.
Bedsteforældrene var meget dansksindede – til trods herfor talte man tysk i familien, det var meget almindeligt i Flensborg dengang. Men vanskelighederne ved at bo i et grænseland mærkedes stærkt, ikke mindst naturligvis efter 1864. De tre af børnene blev tyske, de tre andre danske. Han lod begge sine sønner optere for Danmark, dvs. de valgte dansk statsborgerskab frem for det tyske, det kunne man gøre indtil 1870.”
Ellen Andersen ved ikke meget om sin bedstemor Doris Brodersen f. Jordt. Hun ejede Serridslevgård fra 1889 til sin død i 1902.
Forældrene hed Peter Jordt Brodersen (1865 – 1936). Moren var tysk og hed Johanna Helene Louise Voswinckel (1866 – 1945). Udover Ellen fik de også sønnen Einar Jordt (1901 – 1945), som døde i Neuengamme få måneder før krigen var forbi.