Forhistorien
I 1944 fik ekspeditionssekretær Odd Pettersen idéen til at oprette en offentlig vuggestue i Horsens, og fremlagde idéen for Sct. Georgsgildets medlemmer. D. 3. februar 1945 blev der holdt et møde på Rådhuset mellem repræsentanter for Sct. Georgsgildet og fire kvindeorganisationer i Horsens. På mødet blev dannet en komité til oprettelse af vuggestuen, som senere blev udvidet med repræsentanter fra yderligere to kvindeorganisationer og dermed endte på 13 medlemmer.
Sct. Georgs Hjemmet skulle være en selvejende institution, ledet af en bestyrelse bestående af medlemmer fra Sct. Georgsgildet, kvindeorganisationerne samt 1-2 medlemmer fra Horsens Byråd.
Da man havde fundet en egnet grund til vuggestuen, udskrev man en konkurrence blandt byens arkitekter om opførelsen af en vuggestue til 50 børn. D. 10. januar 1946 kunne man offentliggøre det bedste forslag, som var indgivet af ingeniør J. F. Engberg og arkitekt MA J. K. Schmidt, Torsted.
Pga. krigen og problemer med finansieringen stod byggeriet først færdigt i 1952, og d. 1. februar samme år kunne man modtage de første børn i Sct. Georgs Hjemmets vuggestue. Den officielle indvielse fandt sted et par måneder senere på Sct. Georgsdag d. 23. april 1952.
Hvad pressen skrev
I jubilæumsskriftet fra 1992 er trykt en række udsagn fra diverse aviser.
”LYS – LUFT – RENT OG PÆNT! HYGIEJNEN SAT I HØJSÆDET. Komitéen har sat en ære i at skabe så hensigtsmæssige og gode forhold for den opvoksende slægt som vel muligt.”
”Det er betydeligt, at sådanne hjem kan tjene som oplæringssteder for unge kvinder, der senere bliver mødre. Dette er en gevinst for samfundet; et udtryk for dets kulturstade er samfundets omsorg for børn og gamle.”
Frøken Randell
Frøken Mathilde Randell tiltrådte stillingen som leder af Sct. Georgs Hjemmets vuggestue d. 15. januar 1952. Hun var uddannet sygeplejerske med en ekstra uddannelse i barnepleje og var 42 år, da hun tiltrådte. Efter datidens forhold havde Randell en moderne indstilling til barneplejen, og det var takket være hende, at børnene fik lyseblå malede træ-tremmesenge frem for jernsenge, så det kunne føles mere hjemligt for dem. Desuden sørgede hun for rigeligt med legetøj.
Idégrundlaget for en vuggestue i 1950’erne
I jubilæumsskriftet fra 1992 er trykt en hensigtserklæring for vuggestuen.
”Sct. Georgsgildet vil opføre en offentlig vuggestue, hvor der under kyndig ledelse gives de små menneskespire den bedst mulige pleje, mens mødrene er på arbejde for at sikre morgendagen.
Sådan et hjem vil lette det åg, som ellers tynger hårdt på mange yngre mødres skuldre.
De horsensianske mødre skal hjælpes, om deres små børn skal have et fristed, hvor sund og nærende kost, gennemført renlighed, stadig lægekontrol, tidstypisk hygiejne og faguddannet ledelse kan skabe de små børn gode og lyse opvækstkår.”
Som nævnt havde frøken Randell en moderne indstilling til barneplejen, og da vuggestuen åbnede var den en topmoderne institution. Dengang var der jævnligt alvorlige børneepidemier som polio, tuberkulose m.m., så der var stort fokus på renligheden. De første 20 år kunne nøgleordene for vuggestuen derfor beskrives med: Ro, Renlighed og Regelmæssighed.
De ansatte fortæller
I jubilæumsskriftet fra 1992 er trykt en række udsagn fra ansatte som fortæller om vuggestuen.
En elev fra april 1953 til april 1954 fortæller: ”Det var den første vuggestue i Horsens. Vuggestuen var nomineret til 50 børn i alderen 4 måneder til 3 år. Der var 6 elever, 2 barnefrøkener, 1 assistent og forstanderinden Matilde Randell. Eleverne var ca. 4 måneder på hver stue, som hed Spædstuen, Kravlestuen, og Legestuen, samt en lille stue der blev brugt som lægeværelse.
Vi (alle ansatte) skulle bo i huset og være hjemme hver aften kl. 22.45, og man kunne aldrig vide sig sikker for at frøken Randell ikke kom på en aftenrunde. Dog torsdag var fast hjemmeaften, hvor eleverne skulle sy og strikke til børnene.
Lønnen var 90 kr. pr. måned med fri kost og logi, men de første 3 måneder var prøvetid, og det var uden løn.”
Hanne Borch Mikkelsen, som var elev i 1956-1957 fortæller: ”Vi havde alle uniformer på, blå kjole, hvide forklæder og kappe på hovedet. Det var noget vi fik udleveret, da vi startede som elever. Hver uge blev det vasket og strøget i kælderen, ligesom børnenes tøj blev vasket.
Undervisningen fik vi 6 elever hos læge Børge Sørensen på Åboulevarden, psykologi foregik på vuggestuen med Kai Gøhring som lærer, og på Børneasylet i Allégade underviste fru Schreiber i beskæftigelse og sanglege, det foregik alt sammen i vinterhalvåret.
Da vi havde bestået eksamen, fik vi diplom som et-årig barneplejerske.”