De sidste levn af middelalderens og renæssancens bebyggelsesstruktur, der fra gadesiden blev sløret i slutningen af 1700-årene med de brede grundmurede facader kan stadigt findes bag Søndergades låste porte.
I baggården Søndergade 35-37-39 ligger skjult tre gavlhuse på rad og række på deres smalle matrikler. Det midterste (nr. 37) er opført med højstolper, hvor store lodretstående egestolper går fra gulv til tag, op gennem begge stokværk. Huset er udvendigt udsmykket med et Andreaskors i bindingsværk, et bygningstræk som er karakteristisk for sidste halvdel af 1500-årene, og årrings-datering har fastsat hustømmerets alder til at ligge fra 1540-1579. Indvendigt har husets vægge, der var sat omhyggeligt med munkesten i mønstermuring mellem bindingsværket, i nederste stokværk været udstyret med bemalede vægdekorationer.
Vi kender ikke navnet på bygherren, men på skattelisten fra 1627 ses Fock Alberdsen at have beboet huset, og i matriklen 1660 finder vi byfoged Morten Klausen, der ernærede sig ved salg af Groffwahre, Øll och Brendewin. Kampestenskælderen under huset ses stadig, og den har givetvis været nyttig til opbevaring af krambodens varer.
Nærmere undersøgelser af samtlige bindingsværkshuse i midtbyens baggårde har desuden givet kendskab til 4 yderligere renæssancehuse. Gavlhuset Søndergade 33 er med sine højstolper også fra 1500-årenes anden halvdel, og der er også her en stor og dyb kælder sat i munkesten og kampesten. Kælderen var sikkert også vigtig for Søffren Bruun, der i 1656 fra dette hus ligeledes solgte øl, brændevin og humle. I de sidste årtier af 1700-årene var det sukkerkoger Bruun, som her kreerede konfekturer og sukkergodter til Det russiske hof på Torvet.
De sidste tre renæssancehuse, eller rester deraf, ses bag Søndergade 29, Nørregade 4 og 6.
Original artikel af Annette Hoff Horsens Museum.