De sidste levn af middelalderens og renæssancens bebyggelses struktur, hvor husene vendte gavlen ud 
mod gaden, blev sløret i slutningen af 1700-tallet med de brede grundmurede facader, men kan stadig findes bag Søndergades låste porte.
I baggården Søndergade 35-37-39 ligger skjult tre gavlhuse på rad og række på deres små matrikler. Det midterste, nr. 37, som ses på det store foto, er opført med højstolper, hvor store lodretstående egestolper går fra gulv til tag, op gennem begge stokværk, huset udvendigt smukket med et Andreaskors i bindingværket som er karakteristisk for sidste halvdel af 1500-årene, og årrings-dateringen har fastsat hustømmerets alder til at ligge fra 1540 til 1579. Indvendig var husets vægge sat omhyggeligt med munkesten i mønstermuring mellem bindingsværket, og i nederste stokværk har de været udstyret med bemalede vægdekorationer. Vi kender ikke navnet på bygherren, men på skattelisten fra 1627 ses Fock Alberdsen at have boet i huset, og i matriklen fra 1660 finder vi byfoged Morten Klausen, der ernærede sig ved salg af Groffwahre, Øll och Brendewin. Kampestenskælderen under huset ses stadig og den har givetvis været nyttig til opbevaring af krambodens varer.
Nærmere undersøgelser af samtlige bindingsværkshuse i midtbyens baggårde har desuden givet kendskab til yderligere 4 renæssancehuse.Gavlhuset Søndergade 33 (det lille foto) er med sine højstolper også fra 1500-årenes anden halvdel, og der er også her en stor og dyb kælder sat i munkesten og kampesten. Kælderen var sikkert også vigtig for Søffren Bruun, der fra dette hus ligelede solgte øl, brændevin og humle. I de sidste årtier af 1700-årene var det sukkerkoger Bruun, som her kreerede konfekturer og sukkergodter til Det Russiske Hof på Torvet. De sidste tre renæssancehuse, eller rester deraf, ses bag Søndergade 29, Nørregade 4 og 6.
