Projekt 88

Projekt 88 kunne godt tænke sig at lave et værested i den lukkede Café P. Sørensen i Fugholm. Her er (fra venstre) Kirsten Wohlert, Inger Møller, Leif Buch-Hansen og Gunner Petersen fra projektet ude at tage lokaliteterne i nærmere øjesyn. (Foto: Lars Juul)

Sindslidende skal have deres eget sted. Projekt 88 gør et nyt forsøg på at skabe et værested for psykisk syge i Horsens. (Horsens Folkeblad, 02.02.1991)

De skønsmæssigt cirka 500 sindslidende i Horsens skal have et værested, hvor de kan mødes på deres egne præmisser. Både dem, der er under behandling og dem, der bare går derhjemme med deres problemer. På den måde vil mange af de psykisk syge få det meget bedre med sig selv. Sådan lyder hovedtankerne bag et forslag, som Projekt 88 i Horsens har arbejdet med i flere år. Uden at forslaget er blevet til virkelighed. Men nu projektet endnu et forsøg.

I denne uge er der sendt 16 ansøgninger ud til forskellige lokale og landsdækkende fonde for at skaffe penge til formålet. Projektet satser på, at værestedet kan åbne til august, og lykkes det, er der chance for, at det bliver det første af sin art i Vejle amt.

Bag projekt 88 står både Vejle amt, Horsens kommune samt en række foreninger, og formålet er at skabe en tænketank for psykiatriske patienter, pårørende og andre, der er interesseret i de sindslidendes forhold.

Læs artiklen