Af Lars Bo Larsen
Peer Borup f. 2. august 1921 – d. 6. februar 1944. Modstandsmand.
Søn af hattemager Karl Borup og hustru Anna Hedvig, (forretnings adresse i Søndergade 39).Matematisk-naturvidenskabelig student 1941, fra Horsens Statsskole.
Peer Borup var stud.pharm., og apotekerdiscipel / voluntør på Helms Apotek i Horsens (Søndergade 12). Han deltog i modstandsarbejdet i Den tredje Front (Horsens) var medlem af Frit Danmark i Horsens og i “Johns Gruppe” i Holger Danske 2den gruppe (Kadet- og studenter gruppen HD 2).
Fra årskiftet 1942-1943 til sin død medvirkede han ved trykning af lokale illegale blade.Og han var med i første sabotagegruppe i Sektion L under Region II, (Midtjylland).
Natten mellem d. 28. og 29. august 1943 forsøgte han og Jørgen Kieler at saboterer jernbanebroen over Stensballesund. Han deltog ved sabotage af Varde Stålværk d.12 december 1943. D.5 februar 1944 blev han dødeligt såret af skud i maven og baghovedet fra Gestapo, ved en sabotage aktion imod de to værnemager virksomheder Callesen, Aabenraa Motorfabrik og Hamag Maskinfabrik i Aabenrå.
Dagen efter afgik han ved døden på et tysk feltlazaret i Vojens. Aktionen der omfattede ca. 14 personer af dem blev Flemming Kieler, Jørgen Kieler, Laura Lund, Peder Koch og Klaus Rønholt taget af tyskerne. Af andre deltager var stud. med. Niels Hjorth samt de to Varde-saboterer Jens Jørgensen og Viggo Hansen, leder af sabotagen i Varde. Sabotagen mod Hamag Maskinfabrik lykkes, i det bygninger og et større antal drejebænke blev ødelagt, men aktionen mod Callesen, Aabenraa Motorfabrik, mislykkes da sabotagevagterne nåede at tilkalde politiet og siden Gestapo.
I dag medio 2016 kan man finde Peer Borups navn som det første på mindestenen på klosterkirkegården i Borgergade.
Efter at han var afgået ved døden fik hans familie liget udleveret, den dag, Peer Borup skulle begraves som den første dræbte modstandsmand fra Horsens, var flagene på halv stang i byen. Det opfattede tyskerene som en provokation. Den jyske Gestapoleder kriminalrat Schwitzgebel, besluttede sig til at gribe ind. Mindehøjtideligheden i Klosterkirken, hvor der var fyldt til sidste plads, var næppe begyndt før sognepræst Aage Dahl, der forrettede ceremonien, blev kaldt ud i våbenhuset. Her blev han mødt af kriminalrat Schwitzgebel, der forlangte, at kun den nærmeste familie måtte følge kisten til Øster Kirkegård. I Havnealle var der opstillet bevæbnede Gestapofolk. Først da følget var opløst, fik ligtoget lov til at forsætte i mod kirkegården. Da kisten ankom til kirkegården var denne sort af mennesker. En stor del af følget havde fundet anden vej frem til kirkegården.Ved graven lyste sognepræst Aage Dahl fred og velsignelse.
Kilder :
Horsens Vejviser 1919 og 1938.
Årsskrift, Horsens Statsskole 1942.
Horsens Folkeblad den 5.februar 1994, artiklen “Et grusomt minde”.
Kieler, Jørgen: “Hvorfor gjorde i det ?” Bind I-II, Forlaget Gyldendal, København, 2001.
Rimestad, Chr.: “Horsens går til modstand” Bind I-III, Forlaget Ålykke a/s, 1998 – 2000.