Fredrik Bajer

Frederik Bajer er født den 21. april 1837 i Vester Egede som søn af sognepræst Alfred Bajer. Fra 1848-54 var han elev på Sorø Akademi. I efteråret 1854 blev han optaget på Landkadetakademiet og blev i oktober 1856 løjtnant ved dragonerne. Indtil krigens udbrud var han tjenstgørende først i Næstved og senere i Holsten. Under krigen 1864 gjorde han tjeneste i Nørrejylland, havde ofte selvstændig kommando og vandt påskønnelse for udvist dygtighed og konduite. 3. aug. 1864 blev han udnævnt til Premierløjtnant.

Efter krigsafslutningen blev han pioner i fredsarbejdet. I 1882 stiftede han først Dansk Fredsforening, hvis formand han var til 1892. Senere i 1891 Verdensfredsbureauet i Bern. I 1916 Nordisk Interparlamentarisk Forbund. Han tog initiativ til interparlamentarisk samarbejde mellem landene og fik i 1908 Nobels fredspris.

I 1872 blev Frederik Bajer medlem af folketinget, valgt af Venstre i Horsenskredsen, her havde han sæde uafbrudt til 1895.

Frederik Bajers interesser spændte over mange området. Udviklingen af fællesskabet mellem de nordiske lande lå ham stærkt på sinde. En anden stor sag var kvindernes ligeberettigelse, han var i 1871 medstifter af Dansk Kvindesamfund. F.B. blev i 1867 gift med Pauline Matilde Schluter, som senere blev kendt under navnet Matilde Bajer og blev Dansk Kvindesamfunds første formand.

I 1864 havde F.B. været vidne til at Danmark måtte afstå Nordslesvig til Tyskerne, men han bevarede en stærk tro på, at Sønderjylland kunne føres tilbage til Danmark af retslig vej. Han oplevede da også den store glæde, at se sin drøm blive til virkelighed.

Efter Frederik Bajers død i 1922, rejste danske Fredsorganisationer og danske Kvindeorganisationer et mindesmærke over ham i Fælledparken i København, udfærdiget af billedhuggeren Utzon Frank.

Se også artiklerne På observation i Horsensegnen 1864 og Fredrik Bajers Gade

Kilde

Broen, 8. årgang, nr. 1, 1995/1996: På observation i Horsensegnen 1864