P. Henriksen (Købmand f. 06.08.1869 – d. 17.10.1952)
Handelsvejviser for Horsens og Omegn (1914) – Det er nu over 30 år siden, at firmaet Vett & Wessel begyndte forretning i Horsens, det var på hjørnet af Torvet og Borgergade.
Her dreves forretningen en del år under ledelse af købmand Chr. T. Levinsen, men forretningslokalerne blev efterhånden for små, og i 1888 flyttede forretningen ned i den nye smukke ejendom på Søndergade nr. 31. hvor forretningen endnu den dag i dag findes og fremdeles drives. Forretningen har alle dage hørt til byens største forretninger, med sit store varelager og det rige udvalg i alle brancher har den altid udøvet en stor tiltrækning på folk, der vil være sikre på at få virkelige gode solide varer.
Forretnings nuværende chef, købmand P. Henriksen, der er født i Svendborg den 6. august 1869 og kom efter endt skoleuddannelse i lære hos Vett & Wessel i Svendborg og har siden uafbrudt arbejdet under Vett & Wessels navn. Efter at have ledet forretningen som bestyrer fra 1895 til 1907 købte P. Henriksen i efteråret 1907 forretningen og fortsatte denne som selvstændig indehaver med ene udsalg fra Vett & Wessel, Magasin du Nord i København.
Når man kommer ind i denne forretning, mærker man straks, at der er liv og fart der, at ledelsen er rigtig, og at forretningen er i rask udvikling. Når man fra den meget befærdede hovedgade – Søndergade – ser de smukt udstyrede butiksvinduer, nogle af de smukkeste i provinsen, og derefter træder ind i de store, hyggelige forretningslokaler med det rige udvalg i alt henhørende under manufaktur, er man straks klar over, at denne forretning hører med til de største og betydeligste af de mange anset og renommerede manufakturforretninger i provinsen, hvortil navnet ”Vett & Wessel” er knyttet.
Skatteligning for Horsens by for 1883, murermester Chr. Qvists notat (1927) Matr. Nr. 524 købmand Chr. T. Levinsen, anslået indtægt 4.000 kr. skatteindtægt 4.000 kr. ”Chr. T. Levinsen, senere ejer af gården nr. 31 og indehaver af ”Magasin du Nord” (Vett & Wessels udsalg). Grandseigneur – lignede mere en fransk marques end en manufakturhandler i Horsens”.
Kopieret fra Carl Th. Jørgensens Udklips-kartotek
1910 10.06. : Nyvalgt til bestyrelsen købmand P. Henriksen
1920 09.12. : Valgt til formand for bankrådet
1923 09.03. : P. Henriksen bebuder nedlæggelse af sit mandat om to år
1939 24.02. : P. Henriksen valgt til formand for repræsentantskabet
1945 10.12. : I anledning af, at det dagen før den 9. ds. Var 25 år siden købmand P. Henriksen valgtes til formand for bankrådet (senere repræsentantskabet og bestyrelse) takkede formanden ved mødets begyndelse for den gave, der på jubilæumsdagen var overrakt ham fra banken og takkede for godt samarbejde i de forløbne år.
1952 21.01. : Formanden meddelte, at han nu – efter at have været formand i over 31 år – ønskede at nedlægge dette hverv og fremtidig være almindelig medlem af bestyrelse og repræsentantskabet. Til formand foresloges den hidtidige næstformand fabrikant Th. Madsen og til næstformand tømrermester Chr. Nielsen
1952 30.10. : Repræsentantskabsmøde: Efter at formanden (Th. Madsen) ved mødets begyndelse havde udtalt mindeord om købmand P. Henriksen, der var afgået ved døden de. 17. oktober d. å., fortsatte han: Købmand P. Henriksen havde i en meget lang årrække siddet i bankens bestyrelse og havde i over 31 år været formand… Til den ledige plads i bestyrelsen valgtes købmand Johs. Christensen