Niels Hede Nielsen

Niels Hede NielsenFabrikant Niels Hede Nielsen (1879-1943) voksede op i en landsmandsfamilie i Glud ved Horsens. Efter skoletiden kom han i købmandslære i Herning og arbejdede derefter nogle år i Frederikshavn, inden han blev rejsende agent for en odenseansk cykelfabrik. I 1906 åbnede Hede Nielsen sin første forretning, hvor han sammen med en barndomskammerat oprettede Horsens Cykellager.

I 1913 udvidede Hede Nielsen med import af biler og under 1. verdenskrig voksede virksomheden og blev snart en af byens største. Bilhandelen blev ikke ved med at gå godt og måtte opgives på grund af store tab. Dette var dog langtfra afslutningen på Hede Nielsens karriere som forretnings-drivende.

I 1918 oprettede han Jysk Iltfabrik og et par år senere så Horsens Acetylgasfabrik dagens lys. På fabrikkerne blev der produceret komprimeret ilt og gas til brug ved den nye svejseteknik, som for alvor vandt indpas i disse år. I 1928 startede Hede Nielsen en engrosafdeling for radio, som i løbet af få år udviklede sig til en egentlig produktionsafdeling af Herofon-radioer. Endelig i 1933 blev Skandinavisk Rørfabrik føjet til listen af virksomheder.

Hede Nielsen var kendt for at have et stort naturligt handelstalent, en stærk foretagsomhed, dristighed i økonomiske dispositioner samt en intens interesse for tidens mange tekniske nyskabelser.

Artikler fra Horsens Folkeblad

Efter nogen tids svagelighed døde fabrikant N. Hede Nielsen i eftermiddags på Horsens Sygehus, 64 år gammel. (Horsens Folkeblad, 01.12.1943)

Læs nekrologen

Læs mere

Fabrikant N. Hede Nielsen : 1879-16. november-1939. Avisinterview.
Tommy Rasmussen: Historien om Hede Nielsen

2 thoughts on “Niels Hede Nielsen

  1. Jeg er i færd med at lave et foredrag om Hede-Nielsen familien i Horsens.
    Det skyldes, at jeg kom i lære på fabrikken i 1967 men også at jeg deltager i Radiomuseet i Ringsted, hvor foredraget skal holdes. I Horsensleksikon.dk referes til “Tommy Rasmussen: Historien om Hede Nielsen” men jeg kan desværre ikke åbne filen og vil hermed gerne bede om en kopi.
    Mvh Hans Bomholt Rasmussen

Der kan ikke kommenteres.