Den forhenværende elektriker Olaus Nielson var indehaver af verdens største private samling af krigsmedaljer.
Måtte ikke blive elektriker for mor
At Olaus blev elektriker, var lidt af et tilfælde. Installatør Elmtoft, der drev forretningen før Bendixen og Vestergaard, var i fuld gang med at installere i alle ejendomme i Nygade. Den 14-årige Olaus var meget interesseret og hjalp bl.a. med at bære rør. Det lagde Elmtoft mærke til, og spurgte om han ikke ville i lære som elektriker, men det mente Olaus nu ikke at han kunne, da han ikke var god til at regne og skrive. Elmtoft snakkede så med Olaus mor, der var af samme mening, men Elmtoft mente, at hænderne sad godt på Olaus og hviskede til ham, at han bare skulle møde mandag morgen kl. 8. Og så måtte moren give sig.
Et tysk jernkors satte samlermanien i gang
Han begyndte at samle på knapper og emblemer fra uniformer som 10-årig, og da han til sin 16-års fødselsdag fik et tysk jernkors fra 1. verdenskrig, blev hans samlermani for alvor vagt. I et interview i Jyllandsposten i 1977 fortæller Olaus, at moren bestemt ikke var begejstret: ”Min mor var ikke særligt begejstret for min ny interesse. Messingknapper og emblemer kunne gå an, men strengt taget var min ny hobby ikke ganske lovlig. Der var adskillige lande, som havde direkte forbud mod, at medaljer uddelt for krigsbedrifter blev solgt til samlere i udlandet. Man brød sig ikke særlig om, at hædersbevisninger blev gjort til penge hos marskandisere og antikvitetshandlere.”
Samlingen indeholder alt fra den fornemme danske Elefantorden over Hosebåndsordenen til Victoriakorset, Etiopiens Kommandørkors og den sjældne østrigske Den Gyldne Vlies. Desuden betegnes samlingen af medaljer og ordener fra Nazi-Tyskland som komplet af kendere.
”Grippen”
Selvom mange af medaljerne er erhvervet hos antikvitetshandlere, marskandisere og byttehandler, så har Olaus Nielson også selv erhvervet nogen af dem ved en helt personlig indsats. Under 2. verdenskrig deltog han i modstandskampen mod nazisterne, og under sabotageaktioner, hvor der faldt tyske soldater, plyndrede han de tyske lig for ordener. I et interview i ”God tid” fra 1984 fortæller Olaus, hvordan kammeraterne kaldte ham Grippen og så lidt skævt til hans interesse.
Taget af Gestapo
Olaus blev også taget af tyskerne på et tidspunkt og bragt til forhør i Gestapo hovedkvarteret i Århus. Her blev han udsat for tortur, og siden overført til Horserød hvorfra han blev løsladt under generalstrejken i 1944.
Royalist om en hals
Der indgik dog ikke kun andres medaljer i den store samling, idet Olaus også selv var dekoreret bl.a. med hjemmeværnets fortjenstmedalje og 25 års medalje samt med Frederik d. 9.’s fortjenstmedalje for 50 års tro tjeneste i installatørfirmaet B. Bendixen. Især den sidstnævnte betød meget for Olaus, som betegner sig som ”royalist om en hals”, og som hvert år rejste til København mens Christian d. 10. levede for at deltage i hyldesten på kongens fødselsdag. En særlig begivenhed var da Kong Christian skulle fejre sit regeringsjubilæum. Prins Harald havde opdaget, at Olaus var med til fejringen hvert år, så han sendte 50 kr. til rejsen ”for jeg vil være sikker på, at De også kommer ved den lejlighed” skrev prinsen. Det gjorde Olaus – endda på første række med en fane.
Livsværket går til Ordenshistorisk Selskab
Olaus Nielson døde i 1999. Han havde testamenteret sit livsværk til Den Ordenshistoriske Samling, så den blev bevaret for eftertiden. Samlingen var efter sigende ret lang tid om at nå frem, og var også i betydelig grad blevet reduceret. Samtidig viste det sig, at den indeholdt en del kopier, bl.a. var Danneborgordenen og Elefantordenen ikke originale. Sidstnævnte ekisterer efter sigende forsat – den var fremstillet af en billardkugle.
Artikler fra Horsens Folkeblad
Elektriker Olaus Nielson, der den 2. januar har 50-års jubilæum, fortæller en forunderlig historie og siger også noget om glæden ved at være i stødet. (Horsens Folkeblad, 24.12.1971)
Se også artiklen om Besættelsen i Horsens
Læs mere
”Verdens største samling af krigsmedaljer” i God Tid – pensionisternes eget blad, nr. 2, februar 1984
”Starten var et tysk jernkors” i Jyllandsposten (30.12.1977)
”Gestapo tog hans medaljer, han tog dem igen i Horserød” i Horsens Folkeblad (24.12.1971)